Elsker The Beatles

Elsker The Beatles

By Elsker The BeatlesMusicMusic CommentaryMusic History
Download on the App Store

Elsker The Beatles episodes

  • 41. Henrik Palle elsker The Beatles
    I denne udgave af "Elsker The Beatles" dkiskuterer vi folk der IKKE kan lide Beatles, Rubber Soul i dansk mono-pres, hygge med at samle vinyl og savne pladebutikker I det hele taget kommer vi rundt i anderledes afkroge af Fab Four-universet - for The Beatles er - med Henrik Palles ord; honning. Og The Beatles har præget hele Henriks liv. Henrik Palle er journalist på Politiken og fungerer primært som Kulturanmelder. Derudover er han forfatter til biografier om Thomas Winding og Dan Turèll, samt bøger blandt andet. om dansk stand up – og så har han en digtsamling på trapperne i slutningen af måneden. Han har en stor kærlighed til musik - og i den farverige samling af vinyl og cd´ er han har samlet gennem tiden ligger The Beatles og solo-Beatles på centrale pladser. Podcasten her kaster os også i favnen på 1973 - et af de største år efter bruddet. Vi skal ind på livet af to albums fra den årgang, som Henrik Palle har et helt særligt forhold til og så skal vi selvfølgelig have Henriks egen playliste med The Beatles. Episoden varer næsten halvanden time, men jeg lover at du her har det perfekte selskab til en tur på sofaen, eller måske en cykeltur ud i foråret. God fornøjelse!
    1 hr 24 min
  • 40. Ann Mariager elsker The Beatles

    I denne episode af "Elsker The Beatles" skal vi indenfor i et hjem, der har fascineret mange Beatles-fans gennem mange år.

    Ann Mariager tager os med til John Lennons New York – og som om det er ikke er nok, kommer vi også med hende til middag i den sagnomspundne "Dakota"-bygning.

    Hvad hænger der på væggene – hvordan ser der ud i køkkenet og hænger der virkelig erotiske litografier i lejligheden?

    Der er sikkert mange der har dannet deres egne billeder af luksus-bygningen overfor Central Park, men det er meget få forundt at have været indenfor.

    Og så endda for at spise lammekoteletter hos Yoko Ono.

    Ann Mariager har faktisk tilbragt sådan en stund i Lennon-Ono hjemmet og har beskrevet den levende i bogen "New York for let øvede", og det gør hun også i podcasten her, hvor vi også kommer med på hendes helt egen Beatles-livs-rejse.

    Mange vil kende Ann for hendes levende, velskrevne bøger, hendes rolle satiriker på TV og revy og som forfatteren bag forestillingerne "Byens bedste bryster 1-3" og senest, i 2020, "Modne damer i morgenkåbe", hendes optræden på tv i flere ombæringer og som klummeskribent og foredragsholder.

    Det er et langt, varieret og imponerende CV Mariager har og hun er en fremragende fortæller – også her, om The Beatles og "The Dakota".

    Du kan læse meget om Ann her:

    https://www.annmariager.dk/

    https://www.facebook.com/ann.mariager

    1 hr 15 min
  • 39. Staffan Olander og Beatles

    NY PODCAST UDE NU:

    Staffan Olander og Beatles.

    Svenske Staffan Olander fra Södra Sandby nær Lund, er en af verdens førende Beatles-eksperter. Anset og respekteret for sin viden, sin samling og sin ekspertise på The Fab Four.

    Og for nylig udkom bogen om ham og hans liv med The Beatles så.

    En underholdende og interessant sag, som er must-read for elskere af The Beatles. En bog der ikke kun fokuserer på The Fab Four, men også på hans eget liv som har masser af spændende historier; deltagelse i dramatiske tv-quizzer, mødet og det tætte venskab med George Martin og hans samarbejde med Apple om Anthology-projektet og en masse andre Beatles-relaterede historier.

    I podcasten taler vi om de mange begivenheder og Staffan åbner for sin historie om mødet med George Martin, interviewet med Paul McCartney og en telefonsamtale med Ringo Starr der trak ud.

    Podcasten foregår på engelsk og er optaget digitalt hen over Øresundsbroen.

    Bogen kan du finde her:

    https://www.olander.se/

    https://www.bokus.com/bok/9789187875373/staffan-beatles-popmusiken-blev-ett-livsprojekt/

    Læs mere om Staffan her:

    https://www.olander.se/

    1 hr 12 min
  • 38. Toppermost: A Hard Day´s Night - side 2. Med Søren Koch!
    Så er tiden kommet til at dykke ned i side 2 på A Hard Day´s Night - LP´en fra 1964 For her bliver det alvor: Det bliver en rejse i jalousi, fortvivlelse, begær og ikke mindst fremragende musik-produktion. - Skulle Ringo have sunget "I´ll Cry Instead" ? - Hvad skal John egentlig lave når han kommer hjem? - Lånte Paul virkelig smedens ambolt som koklokke? - Og swinger George Martins klaverspil på "Slow Down"? Søren Koch har A Hard Day´s Night som sit yndlings-album, hvorfor han er den perfekte guide gennem de seks numre på denne side 2. Søren kender du som alsidig musiker med aktier i "The Beatophonics", med fast plads i "The Zombies", bassist i Tim Christensens "Damn Crystals" og selvfølgelig som omdrejningspunkt i "Beat The Meetles". Det er mange musikalske matrikler Søren bebor. "Elsker The Beatles"-formatet Toppermost er anden del af et dobbeltafsnit og tager altså tager side 2 under kærlig behandling, men Long Tall Sally EP´en der blev indspillet sideløbende med Lennon-McCartney originalerne på A Hard Day´s Night, kommer også under kærlig behandling.

    Find Søren Koch her: https://www.facebook.com/sorenmichaelkoch

    1 hr 9 min
  • 37. Toppermost: A Hard Day´s Night. Med Søren Koch - Side 1

    Hør ALT om A Hard Day´s Night!

    Søren Koch (The Beatophonics, Beat The Meetles, Tim Christensen & The Damn Crystals og ikke mindst The Zombies) har A Hard Day´s Night som sit yndlings-album, og i første udgave af "Toppermost"-serien, taler vi om forhistorien og side 1 på pladen fra 1964. Første LP kun med egne kompositioner fra The Beatles.

    "Toppermost" er en ny underserie i "Elsker The Beatles". Et format der vil dukke op i dit podcast-feed hver anden/tredje måned.

    Ideen er simpel: Med skiftende gæster tages et enkelt album under kærlig og grundig behandling. Sang for sang, side for side.

    Kan både være The Beatles og solo-Lp´er fra det omfangsrige katalog.

    Ingen detalje er for lille når vi taler om pladerne.

    Således heller ikke om A Hard Day´s Night.

    Vi vender produktion, sang-præstationer, guitarvalg, double-tracking, Lennons eksplosion som sangskriver, sofagruppe hvorfra George Harrison rejser sig – for at danse, recepten på mundharpe-spil, og ikke mindst pladens startakkord, der bliver revet helt fra hinanden.

    Samtalen om A Hard Day´s Night varede to en halv time, så der er to dele – den første her handler i høj grad om Side 1.

    Anden del følger om et par uger i dit podcast feed.

    1 hr 36 min
  • 36. Tæt på McCartney III. Med Søren Mathiesen, Peter Smith og Claus Nielsen

    -Anden akt/episode om nyeste album fra McCartney.

    Denne episode fokuserer på sangene. Hvilke numre kan panelet Søren Mathiesen, Peter Smith og Claus Nielsen egentlig bedst lide fra den nye plade?

    Hvilken sang er yderst positivt beskrevet gennemgående i alle anmeldelser?

    Er det ok at Abe Laboriel Jr, Rusty Anderson og George Martin spiller roller på solo-udgivelsen?

    Hvordan har pladen klaret sig på hitlisterne?

    Kunne McCartney udsende en bøvs på farvet vinyl?

    Kan lytterne af "Elsker The Beatles" anmelde?

    Hvordan er det være musiker under Corona-epidemien?

    Kan man øve via Facetime?

    Og kan det være rigtigt at man blot tjener fire-fem kroner på at lave et McCartney-"Celebration"-album?

    Spørgsmålene står i kø!

    Afsted – tryk Play på din podcast app – og få anden del af snakken om McCartney III.

    Produceret på distancen, men i tæt omfavnelse af et spændende album.

    59 min
  • 35. Rundt om McCartney III. Med Søren Mathiesen, Peter Smith og Claus Nielsen.¨

    Det nye McCartney-album nåede hen over julen førstepladsen på den engelske hitliste.

    En kulmination på et forløb ingen havde forudset for bare et halvt år siden.

    McCartney trilogien blev færdiggjort, da Paul isolerede sig på sin gård i Sussex, sammen med datteren Marys familie. Albummet, som han næsten er helt alene om at have lavet, udkom den 18. december, og efter at have lyttet og nærstuderet sangene kommer her podcasten hvor vi tager livtag med pladen.

    Søren Mathiesen tager fat i historien bag udgivelsen. Kigger på de mange forskellige formater og opfrisker alle de mange måde McCartney III er markedsført på.

    Peter Smith har en primær opgave i forhold til vokalen hos McCartney, da en del af hans arbejde er at synge Paul-sange i Repeatles. Derudover perspektiverer Peter også udgivelsen, der fik ham til at udbryde jubiii, da den udkom.

    Claus Nielsen har netop udgivet sin "Paul McCartney – The celebration". En samling på næsten 50 covernumre. Claus kender til at arbejde alene, og har et dybt, dybt kendskab til Maccas arbejdsform – også kendt som DIY.

    Podcasten om McCartney III har passende tre gæster og er den første af to om det nye album.

    God fornøjelse!

    1 hr 11 min
  • 34. Jule/nytår/fødselsdags-fest med Arno Guzek

    Det er en tilsnigelse at kalde noget for en tradition, når det laves for anden gang – men jeg synes at en Jule/nytårs udsendelse med Arno Guzek er den bedste måde at kommer ud af året på, og dermed er det en tradition!!

    Derfor: For andet år i træk: Velkommen inden for i julenytårsstuen – og så ovenikøbet med den runde fødselar – Arno fylder 70 år den 16. december 2020 – så der er masser af grunde til at lytte med en times tid her!

    Ikke nok med at han har fødselsdag – han udsender også en bog i 2021 – en diskografi som jeg næsten ikke kan vente på at få fingrene i.

    Hvornår den udkommer løfter han sløret for i Episode number nine i anden sæson (nummer 34 i alt) – ligesom at han – og jeg -forsøger at besvare facebook-brugernes spørgsmål.

    TAK til alle jer der sendte ind.

    Der er to Arno Guzek discografier i spil som belønning til jer der leger med. Det var umuligt at kåre det bedste spørgsmål – så juleaftensdag kan du følge lodtrækning på Elsker The Beatles facebook side J.

    Find Beatles Again her:

    https://www.facebook.com/groups/101829603204

    https://www.facebook.com/arno.guzek

    Kontakt: [email protected]

    1 hr 9 min
  • 33. John Lennons musikalske rolle i The Beatles. Med Per Wium!

    PODCAST UDE NU!

    Det er 40 år siden, at John Lennon blev myrdet på gaden, en kold aften i december.

    Frygteligt - ja- ubærligt at han blev taget fra os dengang.

    Det er uundgåeligt at tænke på John Lennon i de her dage, og jeg synes at det kalder på en Lennon markering i "Elsker The Beatles"- podcasten.

    For nylig, ved 80-års fødselsdagen, havde vi tungt fokus på Lennons solo-karriere, og en tur til Dakota-bygningen får man rigeligt af i de her dage.

    Derfor er det en glæde at Per Wium er med på at lave podcast-versionen af sit musik-foredrag "John Lennons musikalske rolle i The Beatles. Det er halvanden times kærlig gennemgang af Johns bidrag til feslighederne i The Beatles. Håbet og meningen er, at vi kan mindes ham for det han var bedst til – nemlig musikken. Som sanger, komponist og musiker.

    Per Wium er selv musiker med et liv på scenen i mange kendte konstellationer bl.a. C.V. Jørgensen, Ache og Lotte Rømer! Lige nu gælder det Beatles-bandet "Something" ligesom, at forfatterskabet har luft under vingerne – og suppleres med en omfangsrig karriere som musik-foredrag-holder.

    Alt sammen med stor kærlighed til The Beatles som fællesnævner.

    Håber du vil nyde denne kærlighedserklæring til John Lennon.

    https://www.facebook.com/elskerthebeatles

    [email protected]

    Mere om Per wium her:

    http://perwium.dk/omperwium.html

    https://www.facebook.com/perwiummusikforedrag

    Og her: https://www.facebook.com/per.wium.5

    1 hr 36 min
  • 32. What Goes on? Anmeldelser af nyt fra Beatles-land! Med Søren Mathiesen og Niels Harild

    "Elsker The Beatles" er klar med et nyt halvårligt format. Vi anmelder de seneste udgivelser fra John, Paul, George og Ringo samt relaterede.

    Der udkommer hele tiden nye ting fra Beatles-land. Genudgivelser, alternative mix, billed-plader og heldigvis også spritny musik. Her er podcast-episoden der giver dig overblik over hvad der er udkommet, og samtidig også kommer med anmeldelser af materialet.

    Der gives hjerter for de respektive udgivelser. Skalaen går fra et til seks hjerter.

    Der lægges ikke fingre i mellem, og i denne første udgave af "What Goes On" gives der i et tilfælde et enkelt hjerte.

    Der anmeldes:

    Paul McCartney: Flaming Pie Archive Collection

    Paul McCartney: McCartney (Half Speed Master)

    Paul McCartney: Lancering af McCartney III

    Paul McCartney: Interview med Sean Ono Lennnon

    John Lennon: GIMME SOME TRUTH.

    John & Yoko: Plastic Ono Band

    Kenneth Womack: John Lennon 1980

    Kaj Sekkelund: Apostlens langhårede berømmelse

    Du er velkommen til at diskutere på podcastens Facebook-side: https://www.facebook.com/elskerthebeatles

    Du er også velkommen til at sende mail med inputs, inspark eller udbrud til [email protected]

    1 hr 20 min

About Elsker The Beatles

From the publisher's feed

Kærlig podcast om The Beatles .

More shows like Elsker The Beatles

Hitlers Æselører by Berlingske

Hitlers Æselører

10 Listeners

Det, vi taler om by RADIO IIII

Det, vi taler om

34 Listeners

Magten by DR

Magten

17 Listeners

Krimiland by RADIO IIII

Krimiland

30 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

20 Listeners

Fodboldlisten by DR

Fodboldlisten

9 Listeners

Kampen om historien by DR

Kampen om historien

16 Listeners

Only in America by RADIO IIII

Only in America

24 Listeners

Sørine & Livskraften by Kristeligt Dagblad

Sørine & Livskraften

61 Listeners

Sig det' løgn by RADIO IIII

Sig det' løgn

4 Listeners

Portrætalbum by RADIO IIII

Portrætalbum

1 Listeners

Øverste hylde by Ekstra Bladet

Øverste hylde

5 Listeners

Historien om alt by Podimo

Historien om alt

8 Listeners

BorgenUdenFilter by Lars Trier Mogensen, Henrik Qvortrup, Podads

BorgenUdenFilter

17 Listeners

Vi ser på det by RADIO IIII

Vi ser på det

3 Listeners