
Sign up to save your podcasts
Or


Beatles Again redaktør, Arno Guzek stlller i denne episode op til en god gang "Spørg Arno", eller 20 spørgsmål til Beatles-professoren som det endte med at blive.
Rigtig mange spørgsmål nåede indbakken, og vi skal vidt omkring. Pudsigt nok cirkler mange indspil omkring "Now And Then" og forholdet mellem John og Paul i 70´erne.
Men vi skal bl.a. også omkring specifikke sange, trommeslagere der påstår at de har spillet for The Beatles i studiet, Brian Epsteins manglende gøremål efter 1966 og Yoko Onos deltagelse på plader med The Beatles!
Arno kan sit kram og har en gigantisk vidensbank at trække på - men det allerbedste er når han får associationer og tager os ned af sjove sidevej og laver kærlige krumspring.
Derudover rummer jule-epsioden også ønsker for 2024 fra fem af de faste bidragsydere til "Elsker The Beatles"; Christian Stage, Søren Mathiesen, Claus Nielsen, Nikolaj Muldkjær og Andreas Smedegaard.
Det er halvanden time der er perfekt til gøremål i juledagene, men hvis du først støder på episoden efter jule-tiden, eller bare ikke orker mere jul, kan den sagtens nydes for de mange anderledes og særdeles kompetente svar fra "Beatles Again" redaktøren.
God fornøjelse og glædelig Jul!
The Beatles kunne med deres musik få verden til at le og græde.
Men de var faktisk også mestre indenfor den mere avancerede humor. De fire mestrede virkelige det underfundige og sjove.
I denne episode kigger Henrik Irgens og jeg nærmere på det, som mange, måske, overser - at Beatlerne både var hylende morsomme, men også havde bid i deres grin.
Vi skal især tale om den del af humoren der handler om "The Establishment" i England i 60´erne. Om at gå lige til grænsen overfor kultur-eliten, at få dronningen til at grine og til at omgås den Vietnam- krig alle amerikanere tænkte på, men som The Beatles ikke kunne/måtte tale om.
Har du hørt første del af de to episoder med Henrik, ved du at han har et særdeles omfangsrigt CV som musiker, der bl.a. binder tråde til Giles Martin og Rusty Anderson, men som også rummer masser af solo-musik, spændende session-opgaver og faste gigs hos profilerede navne, bl.a. i England.
Som nævnt kommer vi tæt på det hele i episode 108, som man nok bør lytte til før nærværende episode.
Lige her handler det altså om humor. Og om de Beatles-julesingler der er aktuelle pga. episodens udgivelses-tidspunkt. Og som iøvrigt fortsat er hamrende sjove og interessante at lytte til.
Episoden indledes desværre med afsæt i den sørgelige nyhed om det tidligere "Wings"-medlem Denny Laines død.
Denny Laine blev 79 år. Arno Guzek og Andreas Smedegaard sætter ord på manden der havde "altid trofast"-prædikatet klæbet til sig, gennem de 10 år hvor Paul McCartneys band meget ofte skiftede medlemmer. Og så havde han virkelig vigtige aktier i Wings-lyden, samt i en del kompositioner, bl.a. i gigahittet "Mull Of Kintyre".
NY EPISODE UDE NU: HENRIK IRGENS ELSKER THE BEATLES! Hvordan er det når Paul McCartney roser din jakke? Hvordan er det at spille sammen med Macca-guitarist Rusty Anderson? Og hvordan er det at høre friske Beatles remix sammen med Giles Martin i Abbey Road? Der er mange spørgsmål der rejser sig, når man taler med gæsten i denne "Elsker The Beatles"- episode, Henrik Irgens. Og heldigvis har han gode svar parat med masser af engagement rodfæstet i kærlighed til musikken. Henrik har været bosiddende i London i 20 år, og han har i hele sit liv haft The Beatles og Paul McCartney som en væsentlig del af sit lyd-tapet. Og så er han dybt inde i historien om verdens bedste band. Udover de nævnte spørgsmål kommer vi bl.a. forbi "Now And Then", om at være musiker der smider cd'er i hvad man TROR er McCartneys postkasse, og norske "a-ha", der også var voldsomt inspireret af The Beatles og England. Udover at have udgivet flere soloplader - han er snart aktuel med albummet "Stars And Time" - har Henrik spillet i bands som Royals og Cathead. Han har et imponerende CV, når det kommer til at være session-musiker. Blandt andet rummer det: Take That, James Blunt, den "US-Grammy"-nominerede sangskriver Kim Richey, den engelske sanger Jamie Lawson, Natalie Imbruglia, Rusty Anderson og Giles Martin. Og så var han med på bas da George Martin blev indlemmet i UK-udgaven af Hall Of Fame. En aften hvor han var på scenen sammen med Wix fra McCartneys band og Roger Taylor fra "Queen". Episoden er den første af to med Henrik. Humoren i The Beatles er på plakaten i anden del.
Find mere om Henrik Irgens her:
https://henrik.co.uk
https://linktr.ee/henrikirgens
Den tredie del af trilogien om "Breaking-Beatles" -efteråret 2023, kommer her med et varmt kig på de opdaterede opsamlings-albums: 1962-1966 og 1967 - 1970.
Plader der i 1973 gav en helt ny generation Beatles-feber, og som er dybt i mange fans DNA. Albums der åbnede døren på vid gab til Beatles-land
Med de til dels nymixede og udvidede udgaver er 50 års jubilæet markeret med maner. To triple albums, der også indholder den ny-gamle "Now And Then", der nåede en førsteplads på engelske hitlister.
Episoden er optaget tre døgn efter udsendelsen af de klassiske album. "Elsker The Beatles"-super-veteranerne Søren Mathiesen, Claus Nielsen og Niels Harild mødtes for at dele deres umiddelbare indtryk af pladerne. Farlig leg, for der er mange sange at tage stilling til.
Impulsive holdninger, velovervejede overvejelser og friske finurlige tanker. Meninger der sikkert har ændret sig, for det hele var meget nyt.
Men hvad sker der med lyden på "She Loves You", udfadningen på "I Am The Walrus" og lårklaskende på "Norwegian Wood"?
Der diskuteres gode og dårlige mix, Giles Martins tilgang til numrene, de nye box-sæts generelle kvalitet. Stort, småt, skidt og godt.
Meningen er at du kan spejle dine holdninger til de legendariske sæt. Nogen gange vil du være enig, andre gange vil du muligvis råbe af din højttaler. For holdninger til musik er jo subektiv.
Søren og Claus er godt selskab til at møde de her kollektioner.
2.november 2023 kl. 15 dansk tid, udsendtes den første nye sang med The Beatles siden 1996.
"Now And Then" har været gennem en lang, til tider tumultarisk tilværelse før den landede i vores ører.
"Elsker The Beatles" går i "instant-mode" og leverer en dugfrisk episode om den historiske sang.
Nikolaj Muldkjær er gæst, og han hørte sangen for første gang ved Jellinge stenene. Under et døgn efter mødtes vi for at tale om sangen.
Og vi kommer vidt omkring - vi vender sangens historie, sangens akkorder, det nye arrangement, Carl Perkins med en guitar på Montserrat, og er sangens tekst virkelig om Paul - er det derfor sangen var så vigtig for McCartney, der længe har villet udsende sangen.
Alt gjort i kærlighed og uden "AI", men med et kritisk øre og en bevidsthed om at Beatles-niveauet er så skyhøjt.
https://www.youtube.com/watch?v=Opxhh9Oh3rg
https://www.youtube.com/watch?v=E1pwU5wGlyg
https://www.youtube.com/watch?v=APJAQoSCwuA&t=631s
Så blev det endelig tid til offentligørelsen af detaljer for udsendelse af "The Last Beatles Song", som den kaldes!
"Now And Then" er på vej til os, sammen med en gentænkt, og til dels, genmixet udgave af de berømte røde og blå albums.
Derfor denne helt friske og gul-bjælke-iklædte nyheds-episode af "Elsker The Beatles".
Med Arno Guzek som manden der giver et slags overblik over hvad vi kan vente i den kommende tid. og så lidt mere i det brede Beatles-perspektiv.
God fornøjelse!
Hvordan var det at sidde egentlig at sidde i Lennons Weybridge-have, sammen med John og Ringo i 1967?
Når man som 17-årig har opsøgt huset, solen skinner, og Julian åbner døren, må det have været helt magisk.
Gunner Gamborg kan virkelig fortælle historien, for han var der selv - få dage efter at The Beatles optrådte i "Our World" satellit-programmet med "All You Need Is Love.
Gunner Gamborg stod også i spidsen for den fra hjemmet drevne, og fra Aarhus styrede "Official Danish Beatles Fan Club", så hans visitkort er i den grad i orden, når vi skal ind under huden på at være Beatles-fan i 60´erne. Med Radio Luxembourg i ørene, tunge postsække i entréen og med en målrettet ambition om at lave en god Beatles-fanklub. I en slags samarbejde med moderskibet i England.
Episoden tager dig med hele vejen fra 1963 til kulminationen i Lennon-haven, sommeren 1967. Der er masser af levende beskrivelser af en anden og begejstret Beatles-tid når Gunner fortæller om sin Beatles-historie, der udover det ekslusive besøg ved poolen i Weybridge, også resulterer i en reklame på et vaskeægte pladecover.
Gunner Gamborg tager os med sin 60´er rejse i medrivende og levende sprog, og efterlader lytteren med masser af sjove minder fra dengang der ikke fandtes Facebook eller Instagram, når man skulle sprede ordet om The Official Danish Beatles Fanclub.
Anden del af denne "Toppermost" om Yellow Submarine tager fat, hvor første del slap.
Medvært Claus Pilegaard og Niels Harild skal i dybden med "Hey Bulldog", der netop suverænt har vundet afstemningen om "bedste sang" på "Yellow Submarine"-LP´en fra 1969.
En afstemning afholdt i "Elsker The Beatles Facebook-gruppe": https://www.facebook.com/groups/464918250758804
Derfra bevæger vi os henover George Harrisons monster-opus "It´s All Too Much", til klassikeren "All You Need Is Love2, der fik et nyt liv på soundtrack-pladen.
Derefter dykker vi (undskyld) ned i George Martins spændende soundtrack på side 2. Den nok mindst spillede pladeside i Beatles-kataloget, men også en virkelig interessant samling af filmmusik der fortjener en dybere undersøgelse. Og som har masser af fine momenter.
The Yellow Submarine Songtrack fra 1999 får også en tur i maskinen, så der er rigeligt at glæde sig over i denne anden del af episoden, der virkelig tager lytteren med på en gyngende sørejse.
Håbet er inspirere lytteren til selv at gribe fat i det anderledes Beatles-album, og finde lysten til at give BEGGE sider af pladen en ny chance.
Hey Bulldog video som omtales i episoden finder du her:
https://www.youtube.com/watch?v=M4vbJQ-MrKo
Podcastens facebook side: https://www.facebook.com/elskerthebeatles/
Podcastens instagram:https://www.instagram.com/elskerthebeatles/
Podcastens X: https://twitter.com/ElskerThe
Der venter et solidt "deep dive " ned i "Yellow Submarine"-Lp´en fra 1969, når Claus Pilegaard går ombord i albummet som mange har, men måske ikke så mange har nærlyttet.
Pladen har nye Beatles numre på, der alle har interessante historier og diskussions-objekter i sig, men også titelsangen får en tur i "Toppermost"-maskinen, da vi jo er blevet væsentligt klogere på tilblivelsen for ganske nylig.
Claus er strålende Beatles-selskab, og vi kommer vidt omkring i farvandet. Både når vi diskuterer uortodokse metoder til at få styr på en skoleklasse, vender den tumultariske tilblivelse af "Yellow Submarine"-filmen, drøfter de bud der var på andre ikke realiserede Beatles-film, samt selvfølgelig tager fat i sangene en for en i denne første af to episoder om pladen.
Claus har tidligere medvirket i en "Topermost" med fokus på "Beatles for Sale", og så har han deltaget i podcastens fejring af både John Lennon og Paul McCartneys 80-års fødselsdage. Og så elsker han "All Together Now".
From the publisher's feed

10 Listeners

34 Listeners

17 Listeners

30 Listeners

20 Listeners

9 Listeners

16 Listeners

24 Listeners

61 Listeners

4 Listeners

1 Listeners

5 Listeners

8 Listeners

17 Listeners

3 Listeners