
Sign up to save your podcasts
Or


DISCLAIMER! Dette er ikke undervisningsmateriale.
I New York for ca. 100 år siden, i 1917, fandt ergoterapiens formelle begyndelse sted. Men hvorfor opstod ergoterapien overhovedet? Og hvordan har faget udviklet sig siden dens begyndelse?
Vi har undersøgt ergoterapiens historie, og i denne episode formidler vi den videre til dig!
I episoden bevæger vi os igennem ergoterapiens paradigmer, hvor spændende emner berøres, bla; Verdenskrigenes indflydelse, moralsk behandling bevægelsen, det første hjælpemiddel, Craft, Lady Gaga, og så gennemgår vi selvfølgelig hvad et paradigme overhovedet er. Til sidst besvarer vi lytternes geniale spørgsmål omkring ergoterapiens historie.
Hvad kan du bruge episoden til?
Tak for at lytte med!
- Jeres Ergoterapiger
Kilder:
- Brandt Å, Peoples H, Pedersen U, redaktører. Basisbog i ergoterapi : aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 4. udgave. Kbh.: Munksgaard; 2019.
I dagens episode besvarer vi alle jeres gode spørgsmål! I har stillet mange spørgsmål vedrørende vores tanker og fremtidsdrømme og når I hører episoden så kan I høre at vi har nok at gå i gang med!
Så lyt med, hvis du vil høre os forsøge at forklare forskellen mellem hjælpemidler og forbrugsgoder og er nysgerrige på vores fremtidsdrømme?
I denne episode deler vi vores oplevelser og erfaringer med at være i praktik. Vi gennemgår det praktiske ifht. praktik, som f.eks. Ungdomskort og fordeling af praktiksteder. Men vigtigst af alt deler vi vores oplevelser og erfaringer med at være i praktik og besvarer jeres spørgsmål som I har sendt til os på vores instagram. Vi besvarer spørgsmål som; Hvad gør man hvis man får en praktikplads man ikke har ønsket? Vi gennemgår hvilke teorier vi har brugt på de forskellige praktiksteder, vi deler hvad der har været svært, hvad der har været godt og Signe fortæller om hendes geniale note system i praktikken. Vi håber at episoden kan hjælpe jer der skal i praktik for første gang, eller måske anden eller tredje gang.
Ville I se en dag i vores praktik? Tjek vores highligt: "SIGNE" "LÆRKE" OG "LAURA" ud på vores instagram: @ergoterapigerne.
OBS: Da Lærke er i praktik i Norge, indgår hun desværre ikke i denne episode. Hvis Lærke havde været til stede under indspilningen, ville hun muligvis havde sat en stopper for Signe og Lauras massive brug af lydeffekter, det var hun ikke, så vi har givet den max gas, sry Lærke. Hvis I savner Lærke kan I høre hendes praktikepisode, som hedder: "ERGOLIV: Udenlandspraktik i Norge".
Tak for at lytte med.
- Jeres Ergoterapiger
Har du overvejet at tage på udveksling, men kommet frem til at det var totalt uoverskueligt at skulle finde ud af?
Så kan Lærke måske hjælpe dig med nogle af de spørgsmål som du sidder med i forhold til processen omkring udveksling. Helt fra starten med tanker, håb og drømme til det at være på udveksling.
Lærke fortæller i episoden her om processen omkring at søge om udvekslingsophold og sine oplevelser. Vi kommer både omkring det fedeste er ved at være på udveksling i Tromsø, hvad det kræver og lidt om det som kan være udfordrende.
Målsætning kan som mange af jer ved, være ret så bøvlet. Det virker faktisk veldig enkelt, men som studerende har vi mange erfaringer med at man føler man har lavet et brilliant stykke arbejde, og så har underviseren alligevel sat røde streger en del steder. Derfor har ErgoteraPigerne lavet denne podcast episode, som omhandler målsætning. Vi gennemgår metoder til at sætte mål, problemstillinger og dilemmaer vi selv har bakset med når man skal sætte mål med en borger eller patient. ErgoteraPigerne håber at denne episode kan hjælpe jer lyttere til at føle sig bedre klædt på til at opstille en god målsætning. Hertil vil vi dog gerne pointere, at dette ikke er undervisningsmateriale, og at ErgoteraPigerne er studerende på ergoterapeutuddannelsen i Aarhus, så derfor snakker vi ud fra den teori vi har lært her.
Her er målsætningerne vi tager udgangspunkt i episoden:
Samlede / Langsigtede mål: Lærke (hvem) kan om 3 uger (hvornår) holde middag for hendes veninder, hjemme ved hende selv, hvor hun har lavet æbletærte (hvad, specifikt) med minimal anstrengelse, effektivt, selvstændigt og med tilfredshed (hvor godt).
Delmål / Kortsigtet mål: Lærke (hvem) kan om 2 uge (hvornår) planlægge og handle ind til æbletærte, selvstændigt, effektivt (hvad, specifikt), med minimal anstrengelse og med tilfredshed (Hvor godt).
Kilder:
Hvordan er det som mand at læse på et kvindedomineret studie? Der findes mange mandlige ergoterapeuter, men kønsfordelingen er langt fra 50/50.
Ergoterapigerne er nysgerrige på dette, så i denne episode sætter vi de mandlige ergoterapistuderenes oplevelser og erfaringer på dagsordnen.
Ergoterapigerne får besøg af tre mandlige ergoterapistuderende; Kasper (Kalle), Rasmus (Ralle) og Christian (Chrelle), som går på 5. semester på ergoterapiuddannelsen på VIA i Aarhus.
Sammen med disse mandlige ergoterapistuderende, kommer vi bl. andet omkring fordelene og ulemperne ved at være mand i et kvindedomineret fag, både på studiet, i praktikker, i forhold til studiejobs og vi snakker om, hvordan man måske kan få flere mandlige ansøgere til ergoterapistudiet.
Tak for at lytte med
DISCLAIMER: Dette er ikke undervisningsmateriale.
Denne episode er Del 2 om terapeutroller, i forhold til De 10 Muliggørende Nøglefærdigheder.
Vi vil anbefale at du også lytter til del 1, som hedder; “FAKTA: Terapeutroller del 1”, da vi i denne episode har referencer herfra.
I den første del gik vi i dybden med terapeutiske strategier, som er en del af MOHO, i denne anden del, går vi i dybden med de muliggørende færdigheder, som er udsprunget af den canadiske model, CMOP-E.
Vi gennemgår de muliggørende færdigheder, snakker om hvornår vi selv har gjort brug af dem, og diskuterer dem ift. samfundet og pårørende.
Tak for at lytte med!
Jeres ErgoteraPiger
Kilder:
- Townsend, E., & Polatajko Helene. (2013). Menneskelig aktivitet II : en ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. Munksgaard Danmark.
DISCLAIMER: Dette er ikke undervisningsmateriale.
Denne episode er del 1 ud af 2 episoder, som omhandler terapeutroller (Del 2 udkommer d. 15.10.22.)
I denne første del 1, går ErgoetraPigerne i dybden med terapeutiske strategier, som er udarbejdet ud fra MOHO. Hvor vi i del 2 gør mere i dybden med de terapeutiske nøglefærdigheder, som er udarbejdet fra den canadiske model, CPPF.
Vi undersøger tankerne bag de de terapeutiske strategier og hvorfor de er gode at kende til. Derudover undersøger vi hver enkelte strategi, og vi kommer med eksempler på, hvordan man kan bruge dem, og hvordan vi selv har gjort brug af dem i vores praktikker.
Tak for at lytte med”
Jeres ErgoteraPiger
Kilder:
I denne ERGOLIV episode snakker vi om hvor og hvordan finder man et fedt studiejob? Hvor kan man købe billigere studiebøger? Har du hørt om tandlægeskolen i Aarhus? Og vidste du, at du kan indberette til huslejenævnet, hvis din leje er vildt høj?
Signe, Laura og Lærke har studeret i to år, og vi har på disse år nået at samle en masse erfaringer sammen, som vi gerne ville dele med jer. I denne episode kommer ErgoteraPigerne med alle de gode råd vi har omkring studiejobs og økonomi.
Episoden er især relevant for nye studerende, og derudover bor vi alle tre i Aarhus, hvilket sætter sit præg på vores erfaringer og råd.
Tak for at lytte med!
Jeres Ergoterapiger
From the publisher's feed