Der bliver klippet fingre af, uddelt blodnæser og slået på tæven, når instruktør Anders Thomas Jensens film løber over skærmen. Han er lige nu aktuel med filmen 'Den Sidste Viking' - og den er ingen undtagelse. I dagens K-Live ser vi nærmere på tæsk og blod som en central del af filmsproget. Vi skal også forbi startskuddet for Dogme 25 og statsministerens idé om en god barndom.
Medvirkende:
Sten Schaumburg-Müller: professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet
Lene Floris: etnolog og forfatter til fagbogen "Slik"
Christian Mongaard: filmkritiker
Helle Strandgaard: lektor i samtidshistorie på Aarhus Universitet med speciale i børn og medier
Isabella Eklöf: filminstruktør
Vært: Linnea Albinus Lande
Producer: Casper Dyrholm
Redaktør: Lasse Lauridsen.