Når man er nye forældre, så får parforholdet i mange tilfælde trangere kår. Og hos nogle par, får det meget trange kår. Det kan fx være man er ekstra belastet, fordi den ene eller begge forældre udvikler en efterfødselsreaktion, fx fordi man er forældre til at barn, som er meget uroligt eller ikke er rask.
Når man sover for lidt, eller er meget presset på andre områder, falder ens evne til at tænke, føle og handle klart. Konfliktniveauet er ofte intensiveret. Det er noget de fleste par oplever. Men det kan slide på parforholdet og kærligheden - og øger naturligvis risikoen for, at man glider fra hinanden.
Samtidig viser forskning, at det har en betydning for hvordan man kommer igennem en fødselsdepression, at man føler sig tryg i sit parforhold.
I denne podcast episode, kan du blive meget klogere på, hvordan det tilknytningsmønster, du har udviklet i barndommen, influerer på kærlighed og konflikter i dit parforhold.
Og du får nogle ret enkle men virksomme værktøjer til, at opdage jeres konfliktmønster og træde ud af det.
Sådan i bliver i stand til at opnå større nærhed, i kraft af den måde i håndterer jeres konflikter på. Dermed styrkes følelsen af samhørighed og kærlighed og i kan få en oplevelse af, at komme styrket igennem, det som udfordrer jer netop nu.
Afsnittet er også til dig, som synes du har det godt i dit parforhold, men som er nysgerrig på, at vide mere om, hvordan du forstå jeres samspil og styrke jeres relation yderligere.
Links:
Book en gratis afklarende samtale her
Læs meget mere om fødselsdepression her
Punkterne i fremgangsmåden jeg nævner finder du nederst i artiklen her