
Sign up to save your podcasts
Or


Krigen i Mellemøsten viser, at investorer stadig søger sikkerhed i dollaren. Vi vurderer dog, at en vækstafmatning i USA i de næste to kvartaler og en rentesænkning vil svække dollaren – men kun i mindre grad end tidligere. Den største risiko ligger i den afbrudte energiforsyning i Mellemøsten, som kan ramme Europa hårdt.
Læs hele analysen her.
Vigtig investorinformation.
Brent råolie - Konsekvenserne akkumulerer i Mellemøsten
Ingen trafik gennem Hormuzstrædet i nu 7 dage, og Irak, Kuwait, UAE bremser nu olieproduktionen. Verden må hver uge trække op mod 120 mio. tønder fra olielagrene, og konsekvenserne akkumulerer for hver uge uden transport gennem Hormuz. Vi indregner en genoptagelse af trafikken før ultimo marts, og alligevel må vi løfte olieprognosen helt ind i 2027.
Diesel - Overholdelse af finanspolitik trumfer alt
Krigen i Mellemøsten holder 20% af verdens energiforsyning som gidsel – ingen tankskibe sejler gennem Hormuzstrædet. Vi indregner en genoptagelse af tankertrafikken mod ultimo marts og lavere dieselpriser derefter. Men, situationens ekstreme alvor betyder, at overholdelse af finanspolitikken trumfer alt. Er afdækningsgraden lav er CAL27 & CAL28 stadig attraktive.
Naturgas - Næste vinters gaslagre er nu truet
Lave europæiske gaslagre og et stop for 20% af verdens LNG-eksport fra Qatar er en krise for genopfyldningen af Europas lagre mod næste vinter. Asien vil nu slås med Europa om amerikansk LNG indtil, at LNG-transporten gennem Hormuz er genoptaget. Konsekvenserne akkumulerer for hver uge. Vi har løftet gasprognosen og indregner en aftagende krise mod ultimo marts. Vi anbefaler streng overholdelse af virksomhedens finanspolitik.
Læs hele analysen her.
Vigtig investorinformation.
Et nyt stort hop i olieprisen har badet aktiebørserne i Asien i rødt her til morgen. Og selv om nyheden om, at G7-landene overvejer at frigive strategiske oliereserver har hjulpet lidt på stemningen, er der stadig udsigt til fald på 2 %, når den europæiske aktiehandel åbner. Samtidig stiger renterne fortsat. De amerikanske forbrugerpriser på onsdag er ugens nøgletalsmæssige højdepunkt, og sammen med fredagens svage jobrapport kan de sende flere stagflationssignaler.
Markedsfokus
Voldsom olieprisstigning sender aktiekurser ned og renter op
Forbrugerpriser fra USA kan sende flere stagflationssignaler
Tyske industridata med måling på effekten af det finanspolitiske sporskifte
Seneste nyt
Arbejdsmarkedet i USA udsender nødsignaler
Det er gået stærkt med at indprise renteforhøjelser fra ECB
Vigtig investorinformation
Jobvæksten var betydeligt svagere end ventet i februar, og samtidig blev jobvæksten kraftigt nedrevideret i de to foregående måneder. Arbejdsløsheden steg overraskende, men den er lidt svære at fortolke. Lønstigningerne var lidt til den høje side.
Jobrapporten forstærker Feds dilemma. Den stigende oliepris fra konflikten i Mellemøsten vil løfte inflationen i USA, og det tyder på, at Fed som minimum bør fastholde renten.
Arbejdsmarkedet sender til gengæld en klar melding om, at de hidtidige rentenedsættelser fra Fed ikke har været tilstrækkelige til at forhindre en forværring.
Vigtig investorinformation
Krigen i Iran kører nu på sjette døgn, og olie- og naturgaspriserne fortsætter i vejret. Vi kigger i denne udsendelse nærmere på, hvad konflikten i Mellemøsten kan få af konsekvenser for både energipriserne, makroøkonomien og aktiemarkederne.
De hidtidige prisstigninger på olie og naturgas vil ikke i sig selv afspore den globale vækst, men det tjener som en advarsel om, at tidens store geopolitiske spændinger risikerer at føre til at ny energikrise.
Vigtig investorinformation
Weekendens omfattende angreb i Iran har sendt olie- og naturgaspriserne markant i vejret.
Vi kigger i denne udsendelse nærmere på, hvad konflikten i Mellemøsten kan få af konsekvenser for både energipriserne, makroøkonomien og aktiemarkederne.
De hidtidige prisstigninger på olie og naturgas vil ikke afspore den globale vækst, men det tjener som en advarsel om, at tidens store geopolitiske spændinger risikerer at føre til at ny energikrise.
Brent råolie - Trafikken gennem Hormuz bremser op
Iran er igen under angreb, trafikken gennem Hormuz er bremset op, og en blokering af Irans olieeksport er sandsynlig a la Venezuela. Det vil næppe betyde, at overproduktionen i verden pludselig er væk. På kort sig kan de allerede høje risikopræmier stige yderligere, og kun et prisfald under Brent spot $67 vil få os til at ånde lettet op.
Diesel - Prissikring af 2027-28 nær trigger-niveau
Højt konfliktniveau giver en høj spotpris for diesel. Derimod ligger priserne til sikring af 2027 og 2028 langt mere stabilt og reagerer mindre på verdens geopolitiske konflikter. På kort sigt vil spotprisen ligge højt, men vi anbefaler stor tilbageholdenhed med risikovilligheden. Derfor fremstår CAL27 og CAL28 attraktive allerede 15 20 øre under dagens pris.
Naturgas - A Game of Chicken – hvem tøver længst
Et stort sats blandt Europas gashandlere er i gang. Ingen vil købe op til næste vinters lager, men mange satser på en redning fra en overflod af amerikansk LNG, når nye eksportterminaler starter forhåbentlig før næste vinter. Det er et risikabelt spil, som ikke giver nogen garanti for succes. Samtidig er al skibstrafik gennem Hormuz bremset op med angrebet på Iran. Vi ser ikke lavere vinterpriser før sensommeren, og vi anbefaler en 50% prissikring af forbruget.
Læs hele analysen her.
Vigtig investorinformation.
Aktiemarkederne i Asien handler med pil nedad, mens markederne også i både Europa og USA står til at åbne med pilene i negativ retning efter, at USA og Israel natten til lørdag indledte et større luftangreb mod Iran. Ydermere er olieprisen i skrivende stund steget fra 72 USD fredag til nu 77 USD per tønde grundet urolighederne.
Det kommer oven på en uge, hvor globale aktier ellers satte nye rekorder, mens fremtidens arbejdsmarkedet var til kraftig debat grundet AI. I den kommende uge er der naturligvis fokus på udviklingen i Mellemøsten, mens det makroøkonomiske kompas peger mod jobrapport, detailsalg og ISM i USA samt forbrugerpriser, tysk ordreindgang og britisk budget i europæisk regi.
Markedsfokus
• Geopolitisk usikkerhed stiger efter amerikansk-israelsk angreb på Iran
• Trafikken gennem Hormuz bremser op
• Stigende nervøsitet for AI’s effekt på arbejdsmarkedet
• Jobrapport: Januars comeback ligner en enlig svale
• Fokus på europæisk inflation og tysk ordreindgang i denne uge
Vigtig investorinformation.
Global økonomi går ind i 2026 med større robusthed end ventet. Verdenshandlen har, trods skiftende toldudmeldinger, sat nye rekorder, og den globale vækst har holdt skindet på næsen trods politisk støj. Vi vurderer, at støtte fra finanspolitik, lavere inflation samt renter og AI-transformationen vil understøtte global vækst det kommende år. Derfor ventes den politiske støj kun at tage toppen af væksten, og vi venter blot en mindre vækstnedgang i år. Vi ser negative risici til vores prognose fra skrøbeligheden bag USA’s vækst samt i AI-opsvinget. I Europa kan finanspolitisk stimulans skuffe, men der er også et uforløst forbrugspotentiale.
• Vi venter fortsat moderat global vækst trods masser af usikkerhed
• Moderat men skrøbelig vækst i USA – arbejdsmarkedet og AI udgør en risiko
• Lidt mere positive vækstudsigter i Europa – og et mere balanceret risikobillede
• Kun plads til en enkelt rentenedsættelse mere fra Fed – inflationen driller
• ECB befinder sig et godt sted og vil holde renten i ro
Læs hele analysen her.
Vigtig investorinformation.
Brent råolie - Vestens modstandere forhindrer lav oliepris
Konfrontationen med revisionistiske stater som Rusland, Iran og Kina forhindrer en overproduktion af olie i at sende olieprisen lavere. Sanktioneret olie på tankskibe når ikke forbrugerne, og Kinas køb til strategiske olielagre mindsker effekten af verdens overproduktion. En top i konfliktniveauet bestemmer den dag, hvor Brent indleder sit fundamentale prisfald mod 55 dollar.
Diesel - Ingen madcheck til indkøbere før sommer
Intet konkret tegn på aftagende geopolitisk spænding, og indkøbspresset kan fortsætte mod 2. halvår. Indtil da må tidligere prissikring kompensere. Vi anbefaler fokus på sikringen af 2027, men da vores ventede fald i spotprisen kun slår begrænset igennem på priserne for senere leverancer, anbefaler vi at placere faste ordrer på DKK 3,20 for en CAL27 – en løbende prissikring af hele 2027.
Naturgas - Risikotillæg på gasprisen gennem sommeren
Gaslagre er meget lave, konfrontation mellem USA og Iran eskalerer, et forbud mod russisk gas starter i april, og vi venter på opstart af nye amerikanske LNG‑eksportterminaler. Samlede risici, som betyder, at sommerens gaspris handler minimum €30. Vi sætter prissikringen af næste vinter til 50% af forbruget, og færre risici i sensommeren kan give mere attraktive priser end i dag.
Læs hele analysen her.
Vigtig investeringsinformation
From the publisher's feed

98 Listeners

22 Listeners

1 Listeners

10 Listeners

8 Listeners

5 Listeners

20 Listeners

3 Listeners

9 Listeners

11 Listeners

9 Listeners

8 Listeners

3 Listeners

5 Listeners

1 Listeners