Finans

Finans

By Jyske Bank TV
Download on the App Store

Finans episodes

  • Energianalyse uge 4: Virkeligheden rammer gasspekulanter

    Brent råolie - Revisionistiske oliestater udskyder prisfald

    Vestens konflikter med Rusland, Venezuela og Iran holder lige nu Brent-olieprisen cirka 6 dollars højere, end hvad det store udbud på verdensmarkedet egentlig berettiger. Hvis verden undgår yderligere eskalering og ødelæggelse af olieinfrastruktur, vil stigende olielagre i 2026 presse prisen ned mod 55 dollars pr. tønde. Den globale fragmentering betyder, at danske energiforbrugere skal have skarp fokus på risikostyring.

     

    Diesel - Ufølsomme priser for lang leveringstid

    Dieselprisen stiger betydeligt efter yderligere geopolitisk uro, men det vigtigste for danske virksomheder er, at prisen for senere leverance kun påvirkes begrænset. Spotprisen steg med 30 øre, mens prisen for senere leverance kun steg med 10 øre. Vi anbefaler derfor, at virksomheder fastholder en prissikring af 50 procent af dieselforbruget i både 2026 og 2027.

     

    Naturgas - Virkeligheden rammer gasspekulanter

    Forceret nedlukning af gasspekulanter, en forværret vejrudsigt og pressede europæiske gaslagre løftede i sidste uge gasprisen 25% Vi venter et højt gasforbrug resten af vinteren, og gaslagrene er nu i reel fare for ikke at overholde EU’s minimumskrav. Vi løfter prognosen for vinterprisen til €35 og anbefaler at fastholde en højere end normal prissikring af denne vinters forbrug.

    Læs hele analysen her.

    Vigtig investorinformation.

    8 min
  • Finans Brief: Analyse af Trumps Grønlands-told og hans økonomiske Masterplan

    Ugens Finans Brief tager fat i weekendens begivenheder med Trumps genaktivering af toldpresset på Europa pga. modstanden mod hans ønske om at erhverve Grønland. Det er måske lidt uklart, hvorfor Trumps presser så hårdt på med Grønland, men hans økonomiske forslag rettet mod den amerikanske økonomi kan være en del af hans Masterplan op mod Midtvejsvalget i november 26. Vi smugkigger i planen. Endelig berører vi de vigtigste økonomiske nøgletal for ugen.

    Vigtig investorinformation

    10 min
  • Energianalyse Uge 3: Optimismen på gasmarkedet er for stor

    Brent råolie - Lavere oliepris indtil sommer

    USA styrer nu Venezuela og sender et klart signal til Rusland, Iran, Cuba og Kina om, at Venezuela kun samarbejder med USA fremover. Venezuelas olie ændrer ikke verdens oliebalance på kort sigt, fordi markedet allerede har overskud. Vi forventer en Brent-pris omkring 55 dollar i første halvår 2026, mens andet halvår bliver svært for dem, der ikke sikrer prisen i tide. I år presser lave priser produktionen, mens efterspørgslen stiger, og den lave oliepris varer ikke ved.

    Diesel - Lavt prisniveau til prissikring også af 2027

    Markedet håber på fred og mindre pres på russisk olie, men vi ser ingen hurtig løsning. Derfor bør du sikre halvdelen af dieselforbruget for 2026 og 2027 nu, mens priserne er lave. Yderligere prisfald bliver små og gør ikke sikringen billigere.

    Naturgas - Optimismen på gasmarkedet er for stor

    Det europæiske gasmarked undervurderer de reelle risici for resten af vinteren. Du bør derfor sikre en større del af virksomhedens gasforbrug mod prisstigninger denne vinter. Prisen for næste vinter afhænger af Europas udfasning af russisk gas og behovet for større køb fra USA. Vi anbefaler, at du allerede nu sikrer cirka 50 % af virksomhedens forbrug i vinteren 2026/2027.

     

    Læs hele analysen her

    Vigtig investorinformation.

    6 min
  • Finans Brief: Trump dominerer nyhedsstrømmen

    Efter en god aktieuge med solide plusser er der udsigt til en travl uge for investorerne med forbrugerpriser, regnskaber og de sidste Fed-taler inden radiotavsheden op til rentemødet.

    Dertil kommer en meget aktiv Trump, der sender forskellige meldinger om regulering af enkelte sektorer i USA.

    Her til morgen er opmærksomheden rettet mod, at Trump-regeringen har stævnet Fed og Powell.

    Vigtig investorinformation.

    6 min
  • Energianalyse uge 2: USA tager kontrol over Venezuelas olie

    Brent råolie - USA tager kontrol over Venezuelas olie

    USA’s magtdemonstration påvirker næppe olieprisen på kortere sigt, da verdens olieefterspørgsel endnu ikke har indhentet produktionen. Det giver et attraktivt vindue til prissikring af olieprodukter. Første halvår af 2026 med lave oliepriser, mens andet halvår kan blive udfordrende for de, som ikke løfter prissikringen tilstrækkeligt. En lav oliepris vil lede til større efterspørgsel, mens produktionen kan blive presset, og derfor venter vi kun et midlertidigt vindue med en lav oliepris før højere igen.

     

    Diesel - Prissikring af 2026 og 2027 næppe billigere

    Vi anbefaler prissikring af halvdelen af virksomhedens dieselforbrug for 2026 og 2027 til øjeblikkets lave priser. Markedet tror på fred og mindre pres på russisk olieeksport, men vi forventer ikke en hurtig løsning. Derfor er det nu, du bør prissikre, da yderligere prisfald bliver små og næppe gør prissikringen billigere.

     

    Naturgas - Løft prissikringen, da lagrene er forværrede

    Du bør prissikre en større andel af virksomhedens gasforbrug for vinteren, fordi prisen kan stige resten af sæsonen. Markedet undervurderer risikoen for lave lagre og forsinkede LNG-leverancer. Vi anbefaler samtidig, at du allerede nu sikrer cirka 50 % af virksomhedens forbrug i 2026/2027.

    Læs hele analysen her.

    Vigtig investorinformation.

    9 min
  • Finans Brief: Venezuela, opsamling på 2025, hvad vi holder øje med i starten af 26 og ugens vigtigste nøgletal

    I ugens Finans Brief er der fuldt program. Vi analyserer finansmarkeders reaktion på USA’s militære aktion i Venezuela, hvor præsidenten er blevet fjernet og ført til USA. Specielt hvorfor markederne reagerer positivt på den geopolitiske usikkerhed.

    Vi samler også op på finansåret 2025, og hvad vi holder øje her i starten af 2026. Endelig gennemgår vi ugens vigtigste nøgletal, bl.a. den amerikanske jobrapport, der er ugens vigtigste nøgletal.

    Vigtig investorinformation.

    10 min
  • Energianalyse uge 52: Et for optimistisk gasmarked også for 2027

    Brent råolie - 2026 bliver indkøbernes år

    Næste år bliver mulighedernes år for danske indkøbere af olieprodukter. Første halvdel af 2026 med lave oliepriser, mens anden halvdel kan blive langt mere udfordrende for de, som ikke har fået løftet prissikringen tilstrækkeligt. Oliemarkedets overskud af olie varer ikke ved, da både efterspørgsel og produktion reagerer på lave priser. Olieproducenterne i USA rammes få $ lavere end prisen i dag.

     

    Diesel - Lav pris for leverancer i 2026 og 2027

    Optimismen om fred med Rusland og lavere pres på russisk olieeksport virker høj. Vi venter kun et begrænset fald i dieselprisen mod næste sommer, og prisen for senere levering er allerede lav og attraktiv for danske indkøbere. Vi anbefaler at benytte det nuværende prisniveau til at prissikre cirka 50 % af det forventede forbrug i 2026 og 2027.

     

    Naturgas - Et for optimistisk gasmarked også for 2027

    Optimismen om lavere gaspriser virker overdreven. Gasprisen er for lav for denne vinter, og vi anbefaler en højere end normal prissikring af gasforbruget resten af vinteren. Næste vinter 2026/2027 handler også lavt, trods et endnu større gaskøb fra USA bliver en nødvendighed. Vi anbefaler at benytte nuværende niveau til at prissikre cirka 50 % af forbruget i 2026/2027.

    Læs hele analysen her.


    Vigtig investorinformation.

    10 min
  • Finans Brief: Julefreden sænker sig i begivenhedsfattig uge

    Til trods for at sidste uge var fyldt med centralbankmøder og nøgletal på den relativt store klinge, så sluttede de ledende aktieindeks og de mellemlange renter stort set, hvor de startede ugen.

    Den amerikanske jobrapport var i vores optik relativ ”blød”, mens forbrugerpriserne ej heller gav de store panderynker hos markedsaktørerne. På selskabsniveau var der interessante nyheder ift. Nvidia’s afsætning af chips til Kina.

    Hertil morgen handler de asiatiske aktiemarkeder med lille pil opad, mens futures i Europa indikerer en flad start på ugens aktiehandel. Ugen byder ikke på de helt store makroøkonomiske begivenheder, og der kan forventes lavere handelsvolumen hen over juledagene.

    Vigtig investorinformation.

    7 min
  • Energianalyse uge 51: Lavere oliepriser i 2026 varer ikke ved

    Brent råolie - Lavere oliepriser i 2026 varer ikke ved

    Prisfaldet på råolie ind i næste år giver dig en mulighed for billigere indkøb af olieprodukter, men markedet vender igen. Som olieindkøber skal du sikre dig mod udsving og planlægge dine køb i tide. Venter du for længe, kan stigende priser ramme budgettet. Derfor skal du kende de kræfter, der styrer oliemarkedet, og handle, mens muligheden er der.

     

    Diesel - Udnyt lav pris til prissikring af 2027

    Dieselprisen falder kun lidt mere, og markedet vender efter næste sommer. Som indkøber skal du sikre dig mod udsving og optimere dine indkøb. Venter du for længe, kan stigende priser ramme budgettet. Vi anbefaler prissikring på 50 % af forbruget og især at udnytte de attraktive niveauer for 2027, mens muligheden er der.

    Naturgas - Gasprisen er lav og attraktiv til prissikring

    Gasprisen ligger på det laveste niveau siden foråret 2024, men vi ser flere risici, som kan vende udviklingen. Som indkøber bør du udnytte det lave prisniveau og prissikre en større andel end normalt af vinterens forbrug. Venter du for længe, kan stigende priser ramme budgettet. For næste vinter anbefaler vi en normal prissikring.

    Læs hele analysen her.

    Vigtig investorinformation.

    9 min
  • Finans Brief: Juletravlhed med nøgletal og centralbanker

    ”I regn og slud - nøgletallene skal ud!” I denne uge er der en række meget store begivenheder i makrokalenderen før jul. Fra USA kommer de to vigtigste nøgletal for Fed, nemlig jobrapporten og forbrugerpriserne. De bliver suppleret af detailsalget.

    Europa byder ind med en række vigtige centralbankmøder med ECB og Bank of England i spidsen samt konjunkturbarometrene, PMI’erne, fra euroområdet. Rentemødet i den japanske centralbank vil også holde investorerne på tæerne.

    Vi dækker det hele i ugens Finans Brief, der også tager et kritisk blik på Julemanden, eller i hvert fald på ”The Santa Claus Rally” på aktiemarkedet, som er tesen om aktiekursstigninger i julen.

    Vigtig investorinformation.

    9 min

About Finans

From the publisher's feed

Følg finansmarkederne tæt og få analyser og prognoser

More shows like Finans

Millionærklubben by Euroinvestor

Millionærklubben

98 Listeners

Investeringspodcasten by Nordnet

Investeringspodcasten

22 Listeners

ØkonomiPulsen by Nordea Markets

ØkonomiPulsen

1 Listeners

Markedspladsen - ugens vigtigste nyheder fra dansk og international økonomi by Danske Bank

Markedspladsen - ugens vigtigste nyheder fra dansk og international økonomi

10 Listeners

Finans Podcast by FINANS

Finans Podcast

8 Listeners

Sorte tal by DR

Sorte tal

5 Listeners

Børsen Morgenbriefing by Børsen

Børsen Morgenbriefing

20 Listeners

Bag strategien by Børsen

Bag strategien

3 Listeners

Børsen brænder by RADIO IIII

Børsen brænder

9 Listeners

Aktieuniverset by Mathias Boe & Mads Christiansen

Aktieuniverset

11 Listeners

Store Penge by Ekstra Bladet

Store Penge

9 Listeners

Børsen investor by Børsen

Børsen investor

8 Listeners

Børssnak by Saxo Bank

Børssnak

3 Listeners

Morgennyheder by Euroinvestor

Morgennyheder

5 Listeners

Børsen Boligejerne by Børsen

Børsen Boligejerne

1 Listeners