Finans Podcast

Finans Podcast

Download on the App Store
  • Favorites

    70

    Followers

  • Typical duration

    10 min

    per episode

Based on Podcast App listening data

Finans Podcast episodes

  • Bundlinjen #144: Danske Bank skifter topchef - igen, 45-årige vil på pension og Nemlig.coms krise fortsætter
    (01:09) Danske Bank skifter topchef efter ny uro. Mandag morgen leverede landets største bank ugens helt store historie, da en meddelelse tikkede ind om, at Danske Bank endnu en gang skifter ud på topdirektør-posten. Efter mindre end to år i sædet er hollandske Chris Vogelzang nu fortid, og den nye topchef i Danske Bank hedder Carsten Egeriis. Men er han det rette valg? Og hvordan ser bankens fremtid nu ud?

    (12:28) Ugens undren: Danskere vil på pension - allerede som 45-årige. Tendensen til at spare så store summer op tidligt i livet, at man kan slippe arbejdsmarkedet allerede i 40’erne, vokser. I en klumme på Finans skriver Anders Heide Mortensen, at ”når veluddannede vil kvitte jobbet som 45-årige – ja, så har Danmark en udfordring.” Men er panelet enige? Og er det virkelig lykken at stoppe med at arbejde?

    (21:41) Krisen fortsætter hos Nemlig.com. Først var det chaufførernes forhold og bødesystem, der blev kritiseret. Så blev det lagermedarbejdernes tur. Og samtidig fik Nemlig også rodet sig ud i en konflikt med 3F, som selskabet mente kørte en smædekampagne mod Nemlig.com. Sager, der også nu har fået politisk opmærksomhed. Men hvorfor fortsætter de dårlige sager for onlinesupermarkedet? Og hvorfor er det ikke lykkedes Nemlig.com og adm. direktør Stefan Plenge at få stoppet krisen?

    (31:32) Kåring af ugens optur og nedtur.

    I studiet: Stifter af Leading Humans Louise Orbesen, erhvervskommentator Henrik Ørholst, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Maria Kehlet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    35 min
  • Bundlinjen #143: Nemlig.com i shitstorm, erhvervslivets farvel til kunstigt åndedræt og de tæmmede erhvervsorganisationer
    (01:08) Nemlig.com i shitstorm efter nye afsløringer. Kunderne er strømmet ind hos onlinesupermarkedet Nemlig.com på det seneste, der samtidig har ansat i rekordtempo. Men succesen ser ud til at have sin pris. I weekenden afslørede Politiken kritisable forhold for chaufførerne, og nu vil Nemlig.com have en advokatundersøgelse og en whistleblowerordning i stand. Men hvad siger panelet til Nemlig.coms håndtering af sagen?

    (12:45) Ugens undren: Er erhvervslivets organisationer mon blot blevet til politikernes tjenere? I en klumme på Finans står der, at der er; »noget er i gære, og det er ikke gode nyheder for erhvervslivets store organisationer. Der er ansatser til oprør bag frontlinjen.« Klummen er skrevet af Anders Heide Mortensen, så hvad er det for et oprør, der udspiller sig?

    (22:15) Er det tid til at vinke farvel til hjælpepakker? De mange politiske hjælpepakker, der har holdt hånden under erhvervslivet gennem krisen, er nu til debat. Som det står nu, vil dansk erhvervsliv fortsat have adgang til de generelle hjælpepakker frem til den 30. juni i år. Men i organisationer som DI og Dansk Erhverv presser man på for, at pakkerne ikke ophører foreløbigt - men spørger man flere økonomer, ja så er det ved at være tid til at vinke farvel til hjælpepakkerne. Hvad mener panelet?

    (30:33) Kåring af ugens optur og nedtur.

    I studiet: Forfatter Hanne Sindbæk, politisk ledelsesrådgiver Lars Barfoed, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Maria Kehlet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    36 min
  • Bundlinjen #142: Vilde boligpriser, to forskellige job på én gang og Mærsk-formandens digitale råd
    (01:06) Boligpriserne stikker af. I en ny prognose fra Nationalbanken afslører banken, at de nu forventer, at boligpriserne i år vil stige med hele 9,7 pct. Et markant ryk fra den seneste melding fra Nationalbanken, der i december forudså, at prisstigningerne i år ville lyde på 3,1 pct. Hvad er det, der er gang i på boligmarkedet, og turde panelet selv købe et nyt sted at bo i denne tid?

    (11:44) Ugens undren: Kan man have to job på en gang? Finans har i denne uge præsenteret en ny serie med titlen ”Vejen ud af krisen”. Det første interview udkom i mandags, og her fortæller topchef i PFA Allan Polack om sine tanker om det seneste år og de mange nye arbejdsrutiner. Og det har også fået ham på den idé, at medarbejdere kan arbejde for to forskellige virksomheder samtidig. Men kan man det?

    (21:28) Kan vi digitale os ud af krisen? Med Mærsk-formand Jim Hagemann Snabe i spidsen præsenterede regeringen tirsdag det nye såkaldte »Digitaliseringspartnerskab om Danmarks digitale fremtid«. Et hold på 28 mænd og kvinder, der nu skal bruge de kommende seks måneder på at komme med deres bedste anbefalinger til regeringen om, hvordan Danmark kan udnytte digitaliseringen til at skabe vækst. Men hvad skal vi bruge det til? Og er det bare en masse flotte ord?

    (29:40) Kåring af ugens optur og nedtur.

    I studiet: Adfærdsekspert og forfatter Morten Münster, direktør i IT Branchen Natasha Friis Saxberg, chefredaktør Steen Rosenbak og nyhedsredaktør Maria Kehlet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    34 min
  • Bundlinjen #141: Et år med corona, vaccinegeneralens skifte og de grønne børskometers fald
    (01:15) Et år med corona. »Det jeg vil sige i aften, det kommer til at få store konsekvenser for alle danskere«. Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen for præcis for et år siden, da landet lukkede ned. Så hvordan er dansk erhvervsliv sluppet igennem det seneste år i pandemiens tegn, og hvordan har økonomien det? Og hvad har overrasket panelet?

    (12:55) Ugens undren: Er den danske vaccinegenerals skifte til Novo Nordisk nu også er helt fair? Tirsdag kom det frem, at Lægemiddelstyrelsens direktør Thomas Senderovitz har takket ja til et job som senior vice president i Novo Nordisk - og dermed rykker han stort set fra den ene dag til den anden fra en dansk myndighed til det private erhvervsliv. Men burde han have været i en form for karantæne før det skifte?

    (22:01) De grønne børskometer falder fra himlen. Er de bæredygtige aktier en ny aktieboble, der er ved at briste – eller er de grønne aktier faktisk en gylden mulighed for afkast samtidig med, at man er god ved klimaet? Det er der nok nogle investorer, der er begyndt at spørge sig selv om - for efter et års optur oplever de grønne aktier som Ørsted og Vestas nu store fald. Så er den grønne trend ved at ebbe ud?

    (30:11) Kåring af ugens optur og nedtur.

    I studiet: Stifter af Ophelia Invest, Sarah Ophelia Møss, seniorrådgiver i Rud Pedersen, Jens Klarskov, partner i Advice Gitte Lillelund Bech og nyhedsredaktør Maria Kehlet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    34 min
  • Bundlinjen #140: Elbiler i Bilka, Lars Løkkes husleje-sag og coronatrætheden truer erhvervslivet
    (01:13) Skal vi købe biler i Bilka i fremtiden? Tirsdag kom det frem, at bilproducenten Volvo fra 2030 udelukkende vil producere elbiler, og samtidig siger Volvo, at fremover skal al salg ske online – for dermed at gøre det billigere for kunderne. Og det er meldinger som denne, som får motorejernes organisation, FDM, til at sige, at om blot fire år vil hver tiende bil blive købt på nettet - og måske vil man ligefrem kunne købe sin bil i Bilka. Men hvad siger panelet til det?

    (11:00) Ugens undren: Skræmmer Lars Løkkes Rasmussens nye husleje-sag erhvervsledere? Den tidligere statsminister og venstremand, Lars Løkke Rasmussen, der nu har startet sit eget politiske netværk, er blevet hvirvlet ind i en sag om sin husleje i Ekstra Bladet. Lejligheden lejer han af Jeudan, der er Danmarks største børsnoterede ejendomsselskab, men er det sager som disse, der afholder erhvervsfolk i at træde ind i politik? Er de etiske krav mon for høje?

    (19:34) Er corona-træthed erhvervslivets største trussel lige nu? ”Coronafatique”. Ordet lød i denne uge fra Cowis topchef Lars-Peter Søbye, der også er formand for landets største erhvervsorganisation DI. For coronafatigue er den trussel i fremtiden, som Lars-Peter Søbye frygter mest. Altså en vedvarende træthed og udmattelse, som både kan ramme Cowi-medarbejdere – men også resten af samfundet. Men er panelet enige i, at trætheden og medarbejdernes dårligere mentale sundhed truer erhvervslivet?

    (29:35) Kåring af ugens optur og nedtur.

    I studiet: Kommukationschef i Rema 1000 Jonas Schrøder, erhvervskommentator Henrik Ørholst, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Maria Kehlet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    34 min
  • Bundlinjen #139: Strid om genåbningen, tumult på aktiemarkedet og de uprøvede chefer klarer sig bedst
    (01:10) Er planen for genåbningen fair for dansk erhvervsliv? Onsdag løftede regeringen endelig sløret for, hvilke dele af dansk erhvervsliv, der fra på mandag igen får lov at åbne. Den betyder, at en række såkaldte udvalgsvarebutikker igen må slå dørene op, mens andre erhverv som frisører, restauranter og fitness-kæder stadig er tvangslukket. En genåbningsplan, der har skabt alt fra begejstring, til overraskelse og vrede i erhvervslivet. Men er den fair?

    (11:18) Ugens undren: Er det i virkeligheden er de uprøvede direktører, der er de dygtigste? I en undersøgelse fra headhunterfirmaet Spencer Stuart, har headhunterne set nærmere på 855 CEO’s fra S&P 500 over 20 år. Og undersøgelsen kommer frem til, at det faktisk er de nye topchefer – dem som ikke før har været topchef, der klarer sig bedst. Så hvordan kan det være?

    (20:24) Hvad er der i gærde på aktiemarkedet? Bedst som den ene historie efter den anden har fortalt om de mange privatinvestorer, der er er væltet ind på aktiemarkedet – og de mange selskaber, hvis aktiekurser er skudt i vejret – ser vi lige pludselig en del mere tumult. Hvorfor nu det? Og hvad betyder de mange nye spillere på markedet?

    (30:) Kåring af ugens optur og nedtur.

    I studiet: Landechef i Nordnet Anne Buchardt, prof. bestyrelsesmedlem Lars Sander Matjeka, kommunikationsrådgiver og nyhedsredaktør Maria Kehlet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    35 min
  • Bundlinjen #138: Kvinders fravær i topledelse, selskaber skjuler klimatal og topcheferne tror coronaen snart letter
    (01:22) Topcheferne tror, coronakrisen letter til sommer. Hos en lang række af topdirektørerne i de danske C25-selskaber spirer optimismen, og i selskaber som Carlsberg, Demant, Pandora og Lundbeck har man stor tiltro til særligt til 2. halvår. Men deler panelet denne optimisme til et mere normalt 2021 – og hvordan ser det ud i de mindre virksomheder?

    (10:37) Ugens undren: Kan Danmark blive ledende på kønsdiversitet? I søndags sagde den peruvianske topchef i Ambu Juan Jose Gonzalez til Berlingske, at: »I mine øjne skal kønsdiversitet være en mulighed for det danske erhvervsliv, så vi kan vise, at vi også kan lede verden på den front.« Men hvorfor står det så slemt til herhjemme, og kan Danmark overhovedet blive ledende, når det gælder kønsdiversitet?

    (21:44) Virksomheder holder klimatal tilbage. Det viser sig nemlig, at mange danske virksomheder rent faktisk ligger inde med klimadata – men at de ofte ikke rigtig tør dele deres tal med offentligheden, ifølge KPMG. Men hvorfor har selskaber en frygt for at afsløre tallene? Klimadagsordenen fylder enormt også hos investorerne, så hvordan skal virksomhederne komme op i gear?

    (29:34) Kåring af ugens optur og nedtur.

    I studiet: Investor Mia Wagner, public affairs rådgiver Lars Nielsen, fellow Søren Linding og nyhedsredaktør Maria Kehlet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    34 min
  • Bundlinjen #137: Coronapasset, topledernes ligegyldige 'purpose' og farvel til Novos koryfæ
    (01:10) Kan coronapasset redde dansk erhvervsliv? Regeringen har netop sammen med flere erhvervsorganisationer præsenteret et nyt coronapas – eller et løfte om, at der nu skal udvikles et nyt it-system, der kan bevise den enkeltes vaccine eller negative tests. Men kan et dansk coronapas overhovedet hjælpe erhvervslivet – også internationalt? Eller er optimismen i erhvervslivet i virkeligheden lidt for urealistisk?

    (12:03) Ugens undren: Skal topledere skrotte deres ’purpose’ og ’why’? Anders Heide Mortensen har i en klumme på Finans i denne uge opfordret topledere til at droppe jagten på et såkaldt purpose – altså at sætte ord på, hvad deres virksomhed egentlig er til for. Men er panelet enige i Anders’ opfordring? Og hvad er det egentlig, der driver folk til at tage på arbejde?

    (23:36) Novo Nordisk mister koryfæ. Mads Krogsgaard Thomsen har haft en mere end 30 år lang karriere i Novo Nordisk – de sidste 20 år som topfigur med titlen forskningsdirektør. Onsdag blev det så annonceret, at Krogsgaard stopper i Novo Nordisk – til gengæld bliver han ny direktør for Novo Fonden. Hvad betyder hans afgang for medicinalselskabet? Og hvad betyder det for dansk forskning, at Mads Krogsgaard nu i stedet bliver sat i spidsen for den kæmpemæssige pengetank?
    (31:13) Kåring af ugens optur og nedtur.

    I studiet: Bestyrelsesformand i Radius Nicolaj Taudorf Andersen, direktør i tænketanken DEA Stina Vrang Elias, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Maria Kehlet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    36 min
  • Bundlinjen #136: Gamestops aktie-drama, mink-milliarderne og manglen på unge, der vil til tops
    (01:05) Pandemien har sendt millioner af nye investorer på verdensplan ind på markedet. Men mange af de private investorer, som er væltet ind på aktiemarkedet, fravælger råd fra professionelle - og i stedet leder de efter tip til deres investeringer på de sociale medier. Og det øger risikoen for store kursudsving i enkeltaktier. Så skal vi være bekymret for udviklingen og mange nye, der kaster sig ud i aktiehandel?

    (11:34) Ugens undren: Er erstatningen til minkavlerne fair? Mandag aften blev politikerne endelig enige om erstatningen til minkavlerne: En aftale på op mod 19 mia. kr. i kompensation. Men er det beløb alt for opskruet eller helt fair? Og hvad siger panelet til, at mange af skattekronerne nu ender i finanssektoren?

    (20:39) Finans kan i en ny serie om unge topchefer fortælle, at antallet af ledere under 35 år er faldet markant i løbet af 10 år. Samtidig er antallet af ledere over 50 år steget markant – alt imens mange danske virksomheder står over for et generationsskifte de kommende år. Så er det bekymrende, at de unge fravælger topjobbene? Og hvorfor er der færre unge, der vil være ledere?
    (30:48) Kåring af ugens optur og nedtur.

    I studiet: Erhvervsretoriker Mette Højen, direktør i Axcel Future Joachim Sperling, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Maria Kehlet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    35 min
  • Bundlinjen #135: Mette Frederiksen strides med erhvervslivet, bankernes dans om udbytter og vaccine-kampen er i gang
    (01:07) Mette Frederiksen er klar til reformer. I et stort interview med Børsen åbner statsministeren for første gang i lang tid op for sine økonomiske tanker. Det lange interview har dog fået flere dele af erhvervslivet op af stolene. For i det kalder statsministeren erhvervslivets kritik af strukturelle tiltag som retten til tidlig pension for »besynderlig«. Men hvorfor strides statsministeren og erhvervslivet for tiden?

    (10:36) Ugens undren: Hvem skal vaccineres først? DI har for nylig opfordret til, at 50.000 vacciner bliver reserveret til deres medlemmer – til virksomheders eksportmedarbejdere og privatansatte i samfundskritiske funktioner. Men forslaget pløkkes ned fra alle sider – og selv de danske topvirksomheder melder hus forbi. Men er der nogle i dansk erhvervsliv, der burde skubbes forrest i køen?

    (20:55) Nykredit trodser alle anbefalinger om udbytte-stop. Onsdag opjusterede den danske finanskoncern sit resultat, og samtidig meddelte Nykredit, at de nu vil indstille til generalforsamlingen, at der udbetales udbytte svarende til 40 pct. af resultatet for 2020 efter skat. Men det går stik imod både Finanstilsynet, Nationalbanken, ECB og EU, der alle har opfordret bankerne til ikke at betale udbytter midt i en krisetid. Så hvad har de gang i?

    (29:46) Kåring af ugens optur og nedtur.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    34 min

About Finans Podcast

From the publisher's feed

Podcasts fra FINANS. DET DER TÆLLER udkommer hver mandag, og ser frem mod ugens væsentlige begivenheder i verdensøkonomien. BUNDLINJEN udkommer hver fredag, hvor et skiftende panel debatterer aktuelle emner og historier fra erhvervslivet. FINANS WEEKEND kan høres fra klokken 05.00 hver lørdag - her møder du en af Finans-redaktionens medarbejere og kommer med bag arbejdet med erhvervsstoffet. GRØNNE PENGE er vores podcast om den grønne omstilling. Den udkommer to gange om måneden - det samme gør LEDELSE MED LOUISEN ORBESEN, Finans ledelsespodcast. VALG I USA - vores dækning af det amerikanske præsidentvalg udkommer hver torsdag morgen kl. 05.00 og vores LYN-ANALYSER og PERSPEKTIV dryppes ud på kanalen i et løbende flow.  

Best of Finans Podcast

Ranked by our users in the last 21 days

More shows like Finans Podcast

Millionærklubben by Euroinvestor

Millionærklubben

104 Listeners

Investeringspodcasten by Nordnet

Investeringspodcasten

24 Listeners

Sorte tal by DR

Sorte tal

6 Listeners

Børsen Morgenbriefing by Børsen

Børsen Morgenbriefing

24 Listeners

Bag strategien by Børsen

Bag strategien

5 Listeners

Bilradio by Jyllands-Posten

Bilradio

7 Listeners

Genstart by DR

Genstart

107 Listeners

Børsen brænder by RADIO IIII

Børsen brænder

9 Listeners

Aktieuniverset by Mathias Boe & Mads Christiansen

Aktieuniverset

17 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

11 Listeners

Store Penge by Ekstra Bladet

Store Penge

13 Listeners

Børsen investor by Børsen

Børsen investor

9 Listeners

Børssnak by Saxo Bank

Børssnak

3 Listeners

Morgennyheder by Euroinvestor

Morgennyheder

6 Listeners

Big Picture by Maj Invest

Big Picture

3 Listeners

Bundlinjen by FINANS

Bundlinjen

0 Listeners

Finans Global med Thomas Høy by FINANS

Finans Global med Thomas Høy

0 Listeners

Lyn-analyse by FINANS

Lyn-analyse

0 Listeners

Bestyrelsestoppen med Søren Linding by FINANS

Bestyrelsestoppen med Søren Linding

0 Listeners

Ledelse med Louise Orbesen by FINANS

Ledelse med Louise Orbesen

0 Listeners

Det, der tæller by FINANS

Det, der tæller

0 Listeners

Karriereklubben by FINANS

Karriereklubben

0 Listeners

Finans Weekend by FINANS

Finans Weekend

0 Listeners

Impact Reportage by FINANS

Impact Reportage

0 Listeners

Grønne Penge by FINANS

Grønne Penge

0 Listeners