Finans Podcast

Finans Podcast

Download on the App Store
  • Favorites

    70

    Followers

  • Typical duration

    10 min

    per episode

Based on Podcast App listening data

Finans Podcast episodes

  • Finans Uge 4: Davos, dristigt milliardopløb og den frygtede svinepest
    Finans podcast giver dig hver fredag en opsamling på ugen, der gik. Her kan du møde en række af vores journalister og redaktører, der analyserer aktuelle historier om erhvervslivets tendenser, mennesker og magt.

    (00:40) Derfor bruger Danfoss milliarder på nyt opkøb.
    (07:25) Davos er mere end varm luft fra private jets.
    (14:49) Svinepest giver enorm profit og enorm frygt.
    (22:02) Trumps løfter og de sande tal.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    29 min
  • Bundlinjen #95: Teknologien halter, Davos-dogmerne og fyresedler og milliardbonusser i Nets
    (00:54) Danmark er slet ikke så førende inden for digitalisering, som vi selv går rundt og tror. Det mener ny direktør i IT Branchen, Natasha Friis Saxberg, som gæster studiet til en debat om, hvorfor nogle virksomheder tøver, når det gælder digitalisering. Men er det i virkeligheden de mange it-skandaler, der trykker stemningen og den digitale udvikling, lyder det fra panelet.

    (10:50) Verdens mest magtfulde politikere, koncerndirektører og klimaaktivister er igen i år rejst til den lille alpeby Davos i Schweiz for at deltage i World Economic Forums årsmøde - denne gang nr. 50 af sin slags. Der tales om nye CO₂-mål, klimaaftryk, diversitet blandt medarbejderne og ligeløn. Men hvorfor mødes eliten her, og rykker al den snak overhovedet noget som helst?

    (20:30) Nets skal fyre 115 ansatte i Danmark og 450 stillinger i udlandet. Det svarer til, at Nets fyrer godt hver 8. af sine ansatte. Det sker under et år efter, at offentligheden fik kendskab til det incitamentsprogram, der inkluderer 60-70 chefer i Nets, som samlet set kan have udsigt til op mod 7 mia. kr. Så bliver der i virkeligheden bare fyret for, at cheferne kan få sine milliardbonusser i hus?

    I studiet: Adm. direktør i IT Branchen Natasha Friis Saxberg, virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Maria Kehlet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    32 min
  • Finans Uge 3: Lønslagsmål, klimaskam og jokeren på aktiemarkedet
    Finans podcast giver dig hver fredag en opsamling på ugen, der gik. Her kan du møde en række af vores journalister og redaktører, der analyserer aktuelle historier om erhvervslivets tendenser, mennesker og magt.

    (00:43) Slagsmålet om lønnen er i gang.
    (05:54) Pakkerne fra netshopping er detailhandlens nye lokkemad.
    (12:02) En joker dansker på aktiemarkedet i 2020.
    (19:46) Snart kan din flybillet blive langt dyrere.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    28 min
  • Bundlinjen #94: Mærsk-bossen er efter Vestager, danskerne fornægter klimakrisen og er Danske Bank under afvikling?
    (00:40) I denne uge lød et noget usædvanligt opråb fra topchefen i A.P. Møller-Mærsk til politikerne i EU. Advarslen fra Søren Skou til konkurrencekommissær Margrethe Vestager lyder, at EU’s konkurrenceregler smadrer de europæiske virksomheders chancer for at hamle op med de fremadstormende kinesiske industriselskaber. Men mon de lytter i Bruxelles?

    (11:00) Flere nye undersøgelser peger i samme retning. De danske bil- og boligejere tænker ikke helt så klimavenligt, når valgene rammer deres egen pengepung. Samtidig er politikerne på Christiansborg på vej med ny klimalovgivning, men ingen ved endnu, hvem der ender med den største regning. Så hvem skal være mest bekymrede?

    (19:36) Danske Bank vil nu tilbyde 2.000 medarbejdere en frivillig fratrædelsesordning. Ikke i sig selv en overraskelse, da det var kendt, at effektiviseringer i banken var på vej. Men i Finansforbundet kalder formanden det »generelt set en afvikling af virksomheden«. Kan det mon være rigtigt, at landets største bank er under afvikling – og er en ny bølge af fyringer på vej i bankerne?

    I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Maria Kehlet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    31 min
  • Bundlinjen #93: Ølkongen klæber sig til magten, korthuset vælter for Peter Warnøe og var statslig udflytning uden effekt?
    (00:47) »Ølkongens fede fidus«. Harboes Bryggeris formand Bernd Griese ramte forsiden af Ekstra Bladet i denne uge, der afslørede, at bryggeren fra Skælskør havde solgt private ejendomme til det børsnoterede selskab. Samtidig er selskabet i ledelseskrise efter, at den øverste ledelse i bryggeriet alle forlod deres poster i december – og Bernd Griese indtog igen magten. Hvad er der i gære i Harboes Bryggeri?

    (10:00) Korthuset ramler om ørene for Peter Warnøe. Den varme investorstol i det populære DR-program ”Løvens hule” måtte han opgive i september, efter det kom frem, at Peter Warnøe, der er medstifter og ejer af venturefonden Nordic Eye, havde optaget ulovlige aktionærlån for mindst 20 mio. kr. Siden er skandalehistorierne fortsat for Peter Warnøe – men hvem er han egentlig?

    (19:40) En ny analyse fra erhvervsorganisationen DI slår nu fast, at der frem til i dag er udflyttet 5.500 arbejdspladser til 33 kommuner rundt om i landet. Men ser man på den offentlige beskæftigelse, er den reelt kun steget med 775 personer i udflytningskommunerne siden 2013. Så har den tidligere regerings store udflytningsbølge overhovedet haft en effekt og skabt balance i landet? Det er jyderne mod københavnerne, og følelserne mod fornuften, lyder det fra panelet.

    I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Maria Kehlet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    29 min
  • Bundlinjen #92: Topchefer er dårlige til kommunikation, udenlandske direktører dominerer og kvindekvoterne kommer
    (03:16) Et nyt år – en ny chance. Måske til at blive bedre til det med at kommunikere? For topdirektørerne lover meget, men leverer mindre. Der er derfor stor plads til forbedring, når man ser på topledernes kommunikationsevner, og 2020 må meget gerne blive året, hvor topcheferne bliver bedre til at formulere sig, mener erhvervsretoriker Mette Højen.

    (12:45) Udenlandske direktører er på fremmarch i de danske virksomheder. En opgørelse i Børsen viste, at i otte af landets største børsnoterede selskaber blev der skiftet ud på topchefposten i 2019 – og i seks af tilfældene blev det en udenlandsk kandidat, der løb med jobbet. Til februar er det også en spanier, der overtager, når der er vagtskifte i Novozymes. Men hvad betyder det for dansk erhvervsliv, at hjørnekontorerne i stigende grad overtages af udlændinge?

    (22:04) Det ulmer i dansk erhvervsliv: Opbakningen til kvindekvoter stiger. I juleferien var det Nationalbankens direktør Lars Rohde, der kom på banen. Lars Rohde mener, at manglen på ligestilling er et stort økonomisk problem, og egentlig er han slet ikke vild med kvindekvoter, men siger, at det kan blive nødvendigt. Men mener panelet også, at det er tid til kvindekvoter?

    I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen, erhvervsretoriker Mette Højen og nyhedsredaktør Maria Kehlet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    36 min
  • Bundlinjen #91: Krisen eskalerer i B&O, ”ordentligheds-kulturen” hersker, og ender 2020 blot i tom grøn snak?
    (00:46) Fire nedjusteringer på kun ét år. Bang & Olufsen er i massive problemer, og investorerne har sendt aktien i frit fald. Efter kun 70 dage på direktørposten i B&O har Kristian Teär måttet erkende, at selskabet er i kommerciel krise, men strategien vil han ikke pille ved. Men er det nu også klogt, og hvordan skal selskabet vriste sig fri fra krisens kløer?

    (11:35) 2020 står for døren, og panelet giver sit bud på, hvad årets største emner bliver. Anders Heide Mortensen peger på, det han kalder ”den nye ordentligt”. For man kan ikke længere slippe af sted med ting, der var helt legitimt for 5-10 år siden. Særligt for den finansielle sektor kan der komme nogle aha-oplevelser i det nye år, lyder det.

    (19:21) Går den grønne omstilling hen og bliver et grønt fatamorgana i 2020? Det vil virksomhedsredaktør Søren Linding holde et vågent øje med. For der er uden tvivl stor opbakning til, alt hvad der er grønt og bæredygtigt – så stor, at det bliver mistænkeligt. For hvem er egentlig klar til at betale, når regningen kommer?

    I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Maria Kehlet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    30 min
  • Bundlinjen #90: Er mænd klar til barsel, er bestyrelsesformænd overbebyrdet og er nye børsnoteringer egentlig hypen værd?
    (00:43) Mænd skal mere på barsel. I hvert fald, hvis det står til Lars Sandahl Sørensen, topchefen i landets største erhvervsorganisation, DI. Hvis det skal lykkes at få flere kvinder til tops i dansk erhvervsliv, så må en del af barslen øremærkes til mændene, lyder det fra adm. direktør Lars Sandahl Sørensen. En meget opsigtsvækkende melding, der varsler nye tider i DI, mener panelet.

    (11:20) De vil ikke klynke, men. Arbejdsbyrden for landets bestyrelsesformænd er vokset markant, og bunken af opgaver og rapporteringer kan blive så stor, at der simpelthen ikke er tid til at gøre sig strategiske tanker. Det fortæller Lars Rasmussen, der både er bestyrelsesformand for Coloplast, Lundbeck og snart Ambu i et interview med Finans. Er bestyrelsesformændene simpelthen kommet på overarbejde?

    (20:18) I denne uge fik vi en børsdebut. E-sportsselskabet Astralis Group, som står bag det danske Counter Strike-hold Astralis, er blevet børsnoteret på First North. Selskabet er op mod noteringen blevet yderst hypet, og selskabet er blevet vurderet til en markedsværdi på mere end 500 mio. kr. Men hvorfor denne hype – og er dette selskab i tråd med andre hypede aktier mon det værd?

    I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Maria Kehlet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    29 min
  • Bundlinjen #89: Finanslovens endelige regning, bankerne vil være grønne og ATP er under pres
    (00:50) Der blev smilet stort i Finansministeriet, da en endelig finanslov blev præsenteret mandag aften, men i erhvervslivet stivnede smilene. Trods heftige skyts fra erhvervsorganisationerne og selv med opbakning fra dele af fagbevægelsen lykkedes det ikke at få bremset en forhøjelse af arveafgiften. Men hvorfor blev der ikke lyttet til erhvervslivet?

    (10:35) Bankerne vil også med på klimavognen, og med et ekspertforum under Finans Danmark er der nu udarbejdet 20 anbefalinger, som skal få den danske finanssektor til at gå forrest i den grønne omstilling. Nu vil bankerne altså til at måle klimapåvirkningen på de penge, som de låner ud. Men hvordan gør man det? Og kan de grønne anbefalinger reelt flytte noget – eller er det blot et forsøg på at flytte debatten om bankerne væk fra de mange skandaler, der er raslet ned over sektoren de seneste år?

    (20:04) Der skal ske markante ændringer af ATP med snart 1.000 milliarder af danskernes pensionskroner i tanken. Forretningsmodellen er så presset af lave renter, at den må ændres - eller også må danskerne simpelthen sættes fri af ATP’s lænker og selv kunne investere deres pensionskroner et andet sted. Sådan lyder det fra CBS-professor Jesper Rangvid i kor med kollegaen, forsker Henrik Ramlau-Hansen. Panelet er enig i diagnosen, men hvad er medicinen?

    I studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Maria Kehlet.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    30 min

About Finans Podcast

From the publisher's feed

Podcasts fra FINANS. DET DER TÆLLER udkommer hver mandag, og ser frem mod ugens væsentlige begivenheder i verdensøkonomien. BUNDLINJEN udkommer hver fredag, hvor et skiftende panel debatterer aktuelle emner og historier fra erhvervslivet. FINANS WEEKEND kan høres fra klokken 05.00 hver lørdag - her møder du en af Finans-redaktionens medarbejere og kommer med bag arbejdet med erhvervsstoffet. GRØNNE PENGE er vores podcast om den grønne omstilling. Den udkommer to gange om måneden - det samme gør LEDELSE MED LOUISEN ORBESEN, Finans ledelsespodcast. VALG I USA - vores dækning af det amerikanske præsidentvalg udkommer hver torsdag morgen kl. 05.00 og vores LYN-ANALYSER og PERSPEKTIV dryppes ud på kanalen i et løbende flow.  

Best of Finans Podcast

Ranked by our users in the last 21 days

More shows like Finans Podcast

Millionærklubben by Euroinvestor

Millionærklubben

104 Listeners

Investeringspodcasten by Nordnet

Investeringspodcasten

23 Listeners

Sorte tal by DR

Sorte tal

5 Listeners

Børsen Morgenbriefing by Børsen

Børsen Morgenbriefing

24 Listeners

Bag strategien by Børsen

Bag strategien

5 Listeners

Bilradio by Jyllands-Posten

Bilradio

7 Listeners

Genstart by DR

Genstart

105 Listeners

Børsen brænder by RADIO IIII

Børsen brænder

9 Listeners

Aktieuniverset by Mathias Boe & Mads Christiansen

Aktieuniverset

17 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

11 Listeners

Store Penge by Ekstra Bladet

Store Penge

13 Listeners

Børsen investor by Børsen

Børsen investor

11 Listeners

Børssnak by Saxo Bank

Børssnak

3 Listeners

Morgennyheder by Euroinvestor

Morgennyheder

6 Listeners

Big Picture by Maj Invest

Big Picture

3 Listeners

Bundlinjen by FINANS

Bundlinjen

0 Listeners

Finans Global med Thomas Høy by FINANS

Finans Global med Thomas Høy

0 Listeners

Lyn-analyse by FINANS

Lyn-analyse

0 Listeners

Bestyrelsestoppen med Søren Linding by FINANS

Bestyrelsestoppen med Søren Linding

0 Listeners

Ledelse med Louise Orbesen by FINANS

Ledelse med Louise Orbesen

0 Listeners

Det, der tæller by FINANS

Det, der tæller

0 Listeners

Karriereklubben by FINANS

Karriereklubben

0 Listeners

Finans Weekend by FINANS

Finans Weekend

0 Listeners

Impact Reportage by FINANS

Impact Reportage

0 Listeners

Grønne Penge by FINANS

Grønne Penge

0 Listeners