Fredericia By og Fæstning

Fredericia har en unik og ofte dramatisk historie.

Hør denne lille appetitvækker og teaser for podcastserien i 12 afsnit.

Bennedsens Gård:

For at lokke folk til byen i den første tid efter grundlæggelsen i 1650, blev der lokket med privilegier og skattefrihed, og der blev tildelt gratis jord til tilflytterne.

Indtil midten af 1800-tallet var agerbrug og kvægavl de bærende erhverv i Fredericia.

Men de franske huguenotter sørgede for, at Fredericia blev hjemsted for dansk tobaksavl.

Den gamle banegård, Oldenborggade:

I 1866 kom jernbanen til Fredericia. I 1872 blev den nye færgehavn anlagt.

I oktober 1868 blev jernbanen mellem Fredericia og Århus indviet, og dermed var Fredericia blevet et jernbane-knudepunkt i Danmark.

Kvarteret omkring Oldenborggade summede af liv døgnet rundt fra de mange rejsende fra nord, syd, øst og vest. De skulle enten gøre ophold eller skifte tog i Fredericia.

Den Reformerte kirke:

Religionsfriheden betød, at alle kristne konfessioner samt jøder fik lov til at slå sig ned i Fredericia.

I de knap 200 år havde Fredericia denne særstatus i kongeriget Danmark. Især tre grupper kom til at præge bybilledet i Fredericia:

En af disse tre grupper var de franske reformerte eller huguenotterne.

Mosaisk begravelsesplads:

I 1674 og igen i 1682 udstedte Christian 5. en række privilegier til den forholdsvis nye by, Fredericia. I disse privilegier blev der givet en del økonomiske rettigheder og – hvad der i denne forbindelse var særligt vigtigt - religionsfrihed. Denne religionsfrihed var noget helt specielt i Danmark i 1600-tallet, og Fredericia havde denne særlige status i det danske kongerige frem til Grundloven af 5. juni 1849, hvor hele riget fik religionsfrihed.

Jøderne var en af de etniske grupper, der kom til Fristaden Fredericia.

Katolsk Kirke:

Fredericia blev gjort til religiøs fristad for at få byen til at vokse. Den nye by havde svært ved at tiltrække indbyggere. Håbet var, at religionsfriheden kunne lokke pengestærke mænd, købmænd, håndværkere samt andre nyttige og flittige personer til byen.

En af de grupper, der kom til at præge byen, var katolikkerne.

Sct. Michaelis kirke:

Tidligt i Fredericias historie opstod planerne om en tysk kirke i byen.

Sct. Michaelis Kirke blev indviet af bispen fra Ribe den 1. juni 1668. De første mange år betjente den hovedsageligt den unge bys tysktalende befolkning, og den kaldtes fra begyndelsen for "Tyske Kirke". Først omkring 1724 fik den navnet Sct. Michaelis kirke.

Trinitatis Kirke:

Trinitatis Kirkes historie er tæt knyttet til Fredericia bys historie. Under treårskrigen i 1848-50 blev den benyttet som lazaret og ophold for de tilfangetagne slesvig-holstenske soldater.

På kirkegården minder to store krigergrave om byens dramatiske historie.

Landsoldatpladsen:

Udfaldet havde kostet dyrt. Kun seks dage efter det drabelig slag tog en række fremtrædende danske mænd initiativ til en landsomfattende indsamling. Formålet var at rejse et mindesmærke for slaget.

Ni år efter slaget 6. juli 1849 blev ”Den danske Landsoldat efter sejren” indviet.

I daglig tale kaldes han blot Landsoldaten og er det første monument i verden til hyldest af den menige soldat.

Prinsessens Bastion:

6. juli er ikke bare en dato i Fredericia, det er et begreb. Belejringen af Fredericia i 1849 havde varet i to måneder. Klokken 1 om natten d. 6. juli 1849 gik 19.000 danskere frem mod de ca. 14.000 slesvig-holstenske insurgenter. Det var tid til udfaldet og det største slag i Fredericias historie.