Frontlinjen

Det netop overståede Nato-topmøde i Madrid er blevet kaldt historisk pga. af optagelsen af Sverige og Finland i alliancen. Men også det øgede fokus på Rusland, som i stedet for en strategisk partner i dag bliver betragtet som en – lad os kalde det ved sit rette navn – fjende. Med afsæt i Ruslands invasion af Ukraine vil Nato i de kommende have 300.000 soldater på forhøjet beredskab langs grænsen til Rusland, ligesom Arktis eller ”det høje nord” for første gang nogensinde bliver betragtet som en strategisk udfordring af Nato. Frontlinjen var med på Nato-topmødet og diskuterer konsekvenserne med Politikens journalist, Jacob Svendsen, som gennem mange år har dækket forsvars- og sikkerhedspolitik.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Over årene er den danske værnepligt løbende rettet til – længden skåret ned og optaget faldet. Men en helt ny sikkerhedspolitiske situation i Europa betyder nu, at debatten igen blusser op: Hvad vil vi have ud af værnepligten? Og hvilken rolle skal den spille i det bredere forsvar? Frontlinjen tog debatten på Folkemødet med oberstløjtnant Uffe Geckler Pedersen, chef for 3. Opklaringsbataljon, Helena Johannesen-Henry, værnepligtig og talsmand for Værnepligtsrådet, Marcus Knuth (K), Kristian Thulesen Dahl (DF), og Jesper K. Hansen, formand i Centralforeningen for Stampersonel. Undervejs bidrager major Antti Vasara, leder af træningsdivisionen i den finske hærkommando, med et nordisk perspektiv på debatten.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

De syv mia. kr., som et bredt folketingsflertal i marts afsatte til bl.a. at styrke forsvaret, har i den grad fået ben at gå på. Senest offentliggjorde Forsvarsministeren, at puljen også skal dække støtte til Ukraine for mindst to mia. kr.. Alligevel mener ministeren, at forsvaret er styrket tilstrækkeligt, og derfor kommer der heller ikke flere penge. Frontlinjen debatterer den kortsigtede effekt af det nationalt kompromis og det langsigtede politiske mål for forsvaret med Anna Valentina Berthelsen (SF), ambassadør Michael Zilmer-Johns, leder af regerings sikkerhedspolitiske analysegruppe, og Torben Ørting Jørgensen, pensioneret kontreadmiral og formand for Folk & Sikkerhed. Undervejs gæstes studiet af forsvarsminister Morten Bødskov (S) og brigadegeneral Jacob Henius, forsvarsattaché i Berlin. Programmet blev optaget på Folkemødet lørdag d. 18. juni.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) ønskede i maj engagere et dansk konsortium i et milliarddyrt skibsprojekt undtaget for udbud. Hensigtserklæringen blev bare aldrig skrevet under. Et dansk værft beskyldte FMI for manglende åbenhed og aftalt spil – en sag, som endte hos Klagenævnet for Udbud. FMI forklarer forløbet i Frontlinjen, der også stiller skarpt på Radikale Venstre ønske om at få klimabistand med ind i forsvarsbudgettet og en begyndende militarisering i Japan.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Panser besidder russerne til overflod, men i stedet for seks springer to infanterister ud af mange mandskabsvogne på slagmarken. Billedet vidner om, hvor underbemandet Rusland har været i krigens første 100 dage, forklarer brigadegeneral Carsten Rasmussen, der samler op på sin egen tid i Moskva under krigen og maskefaldet i det russiske militær. Og så taler Frontlinjen med chefen for hæren herhjemme, om de historisk store fastholdelsesproblemer i Forsvaret. Selv har han 600 ubesatte stillinger.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I marts besluttede et bredt folketingsflertal at tilføre det danske forsvare et større milliardbeløb frem mod 2033. Siden døde debatten ud og ingen ved endnu, hvad pengene skal bruges til – eller hvad politikerne håber at få ud af investeringen. Forsvaret mangler nemlig en klart defineret opgave. Frontlinjen tager debatten med Rasmus Jarlov (K), Eigil Schjønning, tidl. chef for Hærens Officersskole, og Jeppe Plenge Trautner, reserveofficer og ekstern lektor ved Aalborg Universitet. Inden da stiller vi live igennem til en skydebane Kyiv og den politiske scene i Berlin, hvor politikerne søndag vedtog en gigantisk forsvarsfond.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Stiger spændingerne i Østersøen, ligger danske Bornholm strategisk vigtig placeret. Derfor træner amerikanske og danske soldater i disse dage landsætning af langtrækkende våbensystemer via luften til lyden af trommende regn og højlydte protester fra russerne. Frontlinjen stiller om direkte til lufthavnen i Rønne og taler om et måske fejlfortolket notat fra 1946. Du får også seneste nyt i sagen om et mørklagt indkøb af 25 droner til Ukraine, hvor forsvarsministeren nu vedstår sig, at lukketheden er politisk besluttet. Og så argumenterer Eva Smith for, hvorfor principper vægter højere end en mistanke om landsforræderi i sagen mod Claus Hjort Frederiksen (V).

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om to uger afgør de danske vælgere, om Danmark indtræder i EU's forsvarssamarbejde. Men hvad vil ja-partierne med samarbejdet, hvis det sker. Skal danske soldater til Mozambique? Eller Middelhavet? Og hvad er visionen på længere sigt? Frontlinjen tager samtalen med Martin Lidegaard (RV) og Anne Ingemann Johansen, der forsker i forsvars- og sikkerhedssamarbejdet indenfor EU ved SDU. Undervejs er der input fra en temmlig EU-begejstret østrigsk brigadegeneral. Hør også om den mulige tyrkiske kæp i hjulet på de finsk-svenske Nato-drømme og den tiltale for landsforræderi mod Claus Hjort Frederiksen (V), der er FE-sagens foreløbige kulmination.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I 2018 aftalte partierne bag forsvarsforliget, at man skulle afsøge muligheden for at bygge ”militære fartøjer til løsning af havmiljøopgaver”. Fire år senere er FMI nu klar til at underskrive den første kontrakt på projektet med et dansk konsortium bestående af OMT, Terma og PensionDanmark. Men kan man både tilfredsstille Søværnets behov for nye krigsskibe og erstatte de 40 år gamle miljøskibe i et hug? Frontlinjen tager debatten – og taler også med chefen for 3. eskadre om tilstanden i det aktuelle havmiljøberedskab. Og så er der nyt i sagen om et hemmeligholdt indkøb af 25 droner; interne emails viser, hvordan den skandaleramte tidligere hærchef HC Mathiesen, der i dag arbejder for virksomheden Sky-Watch, søgte hjælp hos flere socialdemokrater inden kontraktens indgåelse.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da Forsvarsministeriet indkøbte 25 droner fra den danske virksomhed Sky-Watch, skete det uden at konsultere den ansvarlige fagekspert i FMI. Forsvarsministeriet afsøgte heller ikke markedet ved at gå i dialog med en anden dansk droneproducent, Nordic Wing, der med hjælp fra Forsvaret har udviklet en på flere parametre bedre drone. Af et tilbud sendt fra Nordic Wing til Forsvarsministeriet den fjerde marts, fremgår det ellers, at de kunne have leveret de 25 droner til den halve pris. Forsvarsministeriet svarede bare aldrig på henvendelsen. Frontlinjen dykker ned i forløbet omkring indkøbet af 25 droner, som ingen af de ansvarlige myndigheder ønsker at udtale sig om. Spørgsmålene er ellers simple: Hvem valgte Sky-Watch? Og hvorfor?

See omnystudio.com/listener for privacy information.