
Sign up to save your podcasts
Or


“Verden kommer ikke til at stå stille. Den er i fuld fart frem, og du kan selvfølgelig altid vælge at stå af.”
Hvad sker der med vores arbejde, når AI udvikler sig hurtigere, end vi kan nå at vænne os til det?
Vi ser ind i en fremtid med nye job, færre velkendte karriereveje og større krav om at lære nyt. Men hvad kræver det af os at følge med – uden at miste os selv undervejs?
Henrik Leslye og Soulaima Gourani taler om AI, arbejdsliv og modet til at begynde forfra. Og om, hvordan vi kan skabe et liv med fremdrift og mening, mens verden forandrer sig. Det er også en central tanke i deres bog Fuld fart frem.
Ingen kommer gennem livet uden kriser. Spørgsmålet er, om du bruger dem, eller lader dem knække dig.
I denne episode dykker psykolog Henrik Leslye og tech-iværksætter Soulaima Gourani ned i forskningen om ubehag, modstand og personlig udvikling. Du får et helt nyt syn på, hvorfor det svære måske ikke er din største modstander, men din største mulighed.
Noter til videre læsning
'Tetriseffekt':
De kliniske data er lovende, men ikke entydige. Nogle studier i rigtige patientpopulationer fandt klare reduktioner i målrettede intrusive minder, mens andre nyere designs ikke fandt nogen effekt, og nogle data tyder på, at det måske ikke er Tetris specifikt, men den visuospatiale belastning eller proceduren omkring den, der betyder mest.
Se eks. Kessler et al. (2018): Reducing Intrusive Memories of Trauma Using a Visuospatial Interference Intervention With Inpatients With Posttraumatic Stress Disorder (PTSD).
Psykologisk debriefing:
Systematiske reviews og metaanalyser finder generelt ikke, at enkelt-session debriefing forebygger PTSD, og flere kontrollerede studier fandt dårligere udfald end ingen debriefing. Se eks. Mayou et. al (2000): Psychological debriefing for road traffic accident victims
Vil du gerne have et liv med plads til ambitioner, drømme og masser af liv og oplevelser? Karriere, rejser og weekender med venner ved det store spisebord? Altså leve med fuld fart frem og tage nogle ordentlige bidder af livet - uden at bide i græsset?Så er vores nye bog skrevet til dig.Vi har lært, at løsningen på at have travlt og føle pres er at skrue ned, tage den med ro og slappe mere af.Men for dig, der har drive og ambitioner, er passivitet sjældent svaret. Faktisk er mangel på udfordringer og retning ofte meget mere drænende end krævende opgaver.Din hjerne trives bedst, når den bliver brugt. Den fungerer bedst, når det du laver giver mening. Når du løser problemer, tager ansvar og mærker, at du bevæger dig fremad mod et mål. Det er dér, mennesker føler sig allermest levende, nærværende og energifyldte. Udfordringen er ikke dit drive, dine drømme eller dine ambitioner. Udfordringen er støjen – de drænende tanker, der ofte følger med. Når det sunde pres bliver til tankemylder, overtænkning og bekymringer, bruger du din energi på de helt forkerte ting. Du brænder motoren af på tomgang i stedet for at bruge kræfterne på det, der rent faktisk fører dig frem.Forfatterne bringer hver deres unikke erfaringer i spil: Psykolog Henrik Leslye, som selv har oplevet stress og udbrændthed trods alle velmenende råd, og iværksætter Soulaima Gourani, der arbejder mere end 80 timer om ugen og alligevel trives. Hvordan hænger det sammen?Svaret giver en helt ny forståelse af årsagerne til tankemylder, uro og stress. Og selvfølgelig meget konkrete anvisninger til, hvordan du kan undgå at ende i den negative spiral, der dræner så mange af os for energi og reducerer livskvaliteten.Du får konkrete redskaber, der hjælper dig med at:styre tankemylderet og blive tankemestertrives med at ville meget i livet og erstatte enten-eller med både-ogskifte syntetisk ro ud med ægte restitution i din hverdagvære skarp hele dagen og stadig have overskud om aftenenindstille dit indre kompas, så du kan finde vejen fremBogen udfordrer de gængse opfattelser af stress, trivsel og det at ville meget i livet - og den er fuldstændig fri for råd om dybe vejrtrækninger, deltid og digital detox.
Noget af det vigtigste i dit liv er hvor meget håb du er i stand til at aktivere!
Psykolog Henrik Leslye og tech-iværksætter Soulaima Gourani forklarer, hvorfor håb ikke bare er en følelse, men en mental drivkraft, der giver dig retning, mod og større chance for at lykkes.
Du får også en overraskende forklaring på, hvorfor “pas på dig selv” og “tag den med ro” kan stjæle handlekraft, og hvordan du i stedet træner udvidet håbefuldhed.
Måske har vi misforstået, hvad der skal til for at få et godt liv?
Psykolog Henrik Leslye og tech-iværksætter Soulaima Gourani udfordrer en af vores mest sejlivede forestillinger: at lykken findes i at have færre problemer, mindre modstand og mere ro. Forskningen peger faktisk i en helt anden retning, og den kan ændre den måde, du ser dit eget liv på. Du hører også om kurset At lykkes og den nye bog Fuld fart frem.
Kender du dine værdier?
Hvis ikke du kender dine værdier, hvad kan du så navigere efter? Hvordan sikrer du dig, at du ikke farver vildt i dit eget liv?
Hvis du lever i overensstemmelse med dine værdier, så føler du, at du er i live. Det er der, hvor du er dig. Det betyder, at du kan træffe en livsbeslutning på under et minut. Du får nærmest en slags værdi-advisory board, du lige konsulterer.
I denne episode af ’Gør dit hoved til et fedt sted at være’ får du introduktion, inspiration og et effektivt værktøj til at kvalificere dine beslutninger fremover.
I denne episode af ’Gør dit hoved til et fedt sted at være’ finder du ud af, hvorfor du aldrig får ro i hovedet.
Og det er heldigvis slet ikke et problem. For det er der nemlig ingen af os der har. Din hjerne har samme algoritme som TikTok og du har op til 70000 tanker i dit feed om dagen.
Der er en kæmpe industri, der tjener tykt på at bilde os ind, at vi kan få ro i hovedet. Og det er en skummel, men smart business. For det kan nemlig ikke lade sig gøre. Så du bliver aldrig færdig med at købe ny retreats og flere kurser, for du kommer aldrig i mål.
Tværtimod kan forsøget på at få ro i hovedet ende med at give dit stress, angst eller depression.
Så går du og tror (lidt) på, at livet først starter, når der er fred og ro i hovedet? Så lyt med her, og hør hvorfor det slet ikke er tilfældet.
I den her episode kommer vi omkring de 4 ting, der er den sikre vej til psykisk mistrivsel.
Vi kommer omkring hvorfor Soulaima kan arbejde non-stop og stortrives – helt uden røgelsespinde, meditation eller vagusnerve-stimulation.
Det strider mod alt det (vi tror) vi ved om mistrivsel. Men humlebien flyver, så måske er det på tide at revidere vores syn på, hvad der er årsagen til så mange bøvler med trivslen?
Forskningen giver i al fald et helt nyt bud, som er befriende og kan forandre den måpde vi lever på. Og give langt mere trivsel.
Vi taler også om de film du viser i dit hoved; er det en gyser, en katastrofefilm eller måske en tåreperser? Måske er det smart at stoppe fremvisningerne? Det er i al fald helt afgørende for din mentale trivsel at du ikke køber en billet til forestillingen.
Vi kommer også omkring hvorfor din fortid ikke behøver at betyde noget for din fremtid.
Igen lover vi (velunderbyggede) provokationer og masser af livsforandrende håb til alle.
Hvad nu hvis... det vi tror vi ved om mentalt overskud og balance i livet er forkert?
Og hvad hvis de mange råd om mindfulness, mærken-efter, deltid og digital detox i virkeligheden giver mere stress og i værste fald ender med en langtidssygemelding?
Det er i al fald det der skete for en af podcastværterne. Og ny forskning peger på, at der kan være noget om snakken.
I den her episode kommer vi omkring de tre pedaler i nervesystemet, og om, hvordan du kan få fart på og undgå at køre i grøften.
Til slut i episoden er der tre tips til hvad du selv kan gøre, for at gøre dit hoved til et fedt sted at være.
Advarsel: Podcasten kan være meget provokerende men også livsforandrende. Lyt med og døm selv.
Detter er podcastepisode 1 af serien "Sådan gør du din hjerne til et fedt sted at være" med Soulaima Gourani og Henrik Leslye
From the publisher's feed