Mange mennesker lever med usynlige handicaps – det kan f.eks. være ordblindhed, som jeg i tidligere podcasts har sat fokus på, og på samme måde er hjerneskade for mange mennesker også et dagligt handicap – men ikke kan ses af andre. Det kan derfor hurtigt virke overraskende og nogle gange voldsomt når man kommer i kontakt med personer der har en hjerneskade. En af de personer har valgt at stå frem medhistorien om sin totalt uventede sygdom der blev konstateret for snart 20 år siden, efterfølgende operation, behandling af kommunen og læger, og ikke mindst hans egen vilje til at ville træne sig op til at leve et normalt og positivt liv, som han nu anbefaler andre i lignende situation. Det, på trods af denoprindelig besked om at overlevelsen efter operationen var tvivlsom, fortæller Jens Christian Kofoed fra Bornholm. En særdeles aktiv mand der i mange år, foruden sit arbejde, også var tillidsmand, og med i flere bestyrelser og frivilligorganisationer. Hør hans livgivende historie, hans tro på at Jesus ville holde ham i hånden under operationen, og anbefaling til at træne positivitet, som middel til et bedre liv – på trods af hjerneskade.

Denne podcast er historiefortælling fra en af pionererne inden for dansk elektronisk databehandling, kaldet EDB, tilbage i 1960. Ole Stangegaard, fortæller om oprettelsen af Statens Datacentral, hvor han var en af de ti først ansatte, om de rent praktiske værktøjer som hulkort, der er opfundet på baggrund af – den amerikanske dollars størrelse, og de store datamaskiner med kæmpe spolebånd, samt harddiske påstørrelse med, og samme funktion som en jukeboksmaskine, og til sidst i programmet historien om hvordan personnummeret blev til – rent faktisk, praktisk og kunstnerisk opfundet af Holberg - og Stangegaard. Tja, det var lang tid før nogen havde tænkt på KI – kunstig intelligens. At man stadig i dag ikkeved, at der rent faktisk ikke er noget der hedder et CPR-nummer, får vi også historien om. Ole Stangegaard har en hukommelse på størrelse med – (nå ja, i dag hedder det vil uanede ”terabytes” – 1 terabyte (TB) er lig med 1.000 gigabyte (GB) eller 1.000.000 megabyte (MB) En TB kan rumme: Omkring 200.000 sange, 250 film, eller op til 310.000 billeder) – God fornøjelse med Ole Stangegaards over 60 års erfaring og hukommelse i den danske elektroniske databehandlings historie.

HER KOMMER FIRE MEGET PERSONLIGE UDSENDELSER OM VOLD MOD PARTNER: På TV-stationen dk4, og på podcasts, har jeg i de seneste tre år beskæftiget mig med den stigende vold i parforhold. I mange år var opmærksomheden rettet på kvinder der var udsat for vold, men i de senere år er der i stigende grad sket en ”udligning”. Det til trods, er medierne oftest stadig fokuseret på kvindecentrene og deres arbejde. Men med årene har stadig flere kvinder faktisk grebet til mere fysisk vold mod mænd. Herudover viser statistikkerne også klart at rigtig mange voldssager mod kvinder i parforhold foregår i etniske kredse blandt indvandrere. Et område der tales meget lidt om, også i medierne. Krisecentre bliver således stadig ofte opfattet som kvindekrisecentre, hvilket der er flest af, men i 2024blev det i Folketinget vedtaget at Servicelovens § 109 og 110 skulle ligestilles, så mænd og kvinder får samme mulighed for hjælp til sig selv og sine børn. I dag er der således syv krisecentre for mænd – og deres børn. Se mere generel information på www.mandecentret.dk. I de fire følgende podcasts har jeg talt med tre ofre i parforhold. Tomænd og en kvinde. De har hver deres historie der fortæller og redegør for hvad de har oplevet af vold – som mennesker – og deres udsagn er med til at synliggøre hvad der sker når – mennesker, uanset køn – kommer i problemer ogøver vold mod hinanden. Rent faktisk udgør de følgende podcasts udsagn fra tre generationer, altså mere end 50 års historie. Tankevækkende! Problemet er desværre stadig: vold mod mennesker – som leder af Mandecentret, Christina Kirkegaard udtalte i en tv-dokumentar på dk4.

HER KOMMER FIRE MEGET PERSONLIGE UDSENDELSER OMVOLD MOD PARTNER: På TV-stationen dk4, og på podcasts, har jeg i de seneste tre år beskæftiget mig med den stigende vold i parforhold. I mange år var opmærksomheden rettet på kvinder der var udsat for vold, men i de senere år er der i stigende grad sket en ”udligning”. Det til trods, er medierne oftest stadig fokuseret på kvindecentrene og deres arbejde. Men med årene har stadig flere kvinder faktisk grebet til mere fysisk vold mod mænd. Herudover viser statistikkerne også klart at rigtig mange voldssager mod kvinder i parforhold foregår i etniske kredse blandt indvandrere. Et område der tales meget lidt om,også i medierne. Krisecentre bliver således stadig ofte opfattet som kvindekrisecentre, hvilket der er flest af, men i 2024 blev det i Folketinget vedtaget at Servicelovens § 109 og 110 skulle ligestilles, så mænd og kvinder får samme mulighed for hjælp til sig selv og sine børn. I dag er der således syv krisecentre for mænd – og deres børn. Se mere generel information på www.mandecentret.dk. I de fire podcastshar jeg talt med tre ofre i parforhold. To mænd og en kvinde. De har hver deres historie der fortæller og redegør for hvad de har oplevet af vold – som mennesker – og deres udsagn er med til at synliggøre hvad der sker når – mennesker, uanset køn – kommer i problemer og øver vold mod hinanden. Rent faktisk udgør de følgende podcasts udsagn fra tre generationer, altså mere end 50 års historie. Tankevækkende! Problemet er desværre stadig: vold mod mennesker – som leder af Mandecentret, Christina Kirkegaard udtalte i en tv-dokumentar på dk4.

HER KOMMER FIRE MEGET PERSONLIGE UDSENDELSER OMVOLD MOD PARTNER: På TV-stationen dk4, og på podcasts, har jeg i de seneste tre år beskæftiget mig med den stigende vold i parforhold. I mange år var opmærksomheden rettet på kvinder der var udsat for vold, men i de senere år er der i stigende grad sket en ”udligning”. Det til trods, er medierne oftest stadig fokuseret på kvindecentrene og deres arbejde. Men med årene har stadig flere kvinder faktisk grebet til mere fysisk vold mod mænd. Herudover viser statistikkerne også klart at rigtig mange voldssager mod kvinder i parforhold foregår i etniske kredse blandt indvandrere. Et område der tales meget lidt om,også i medierne. Krisecentre bliver således stadig ofte opfattet som kvindekrisecentre, hvilket der er flest af, men i 2024 blev det i Folketinget vedtaget at Servicelovens § 109 og 110 skulle ligestilles, så mænd og kvinder får samme mulighed for hjælp til sig selv og sine børn. I dag er der således syv krisecentre for mænd – og deres børn. Se mere generel information på www.mandecentret.dk. I de fire podcasts har jeg talt med tre ofre i parforhold. To mænd og en kvinde. De har hver dereshistorie der fortæller og redegør for hvad de har oplevet af vold – som mennesker – og deres udsagn er med til at synliggøre hvad der sker når – mennesker, uanset køn – kommer i problemer og øver vold mod hinanden. Rent faktisk udgør de følgende podcasts udsagn fra tre generationer, altså mere end 50 års historie. Tankevækkende! Problemet er desværre stadig: vold mod mennesker – som leder af Mandecentret, Christina Kirkegaard udtalte i en tv-dokumentar på dk4.

HER KOMMER FIRE MEGET PERSONLIGE UDSENDELSER OMVOLD MOD PARTNER: På TV-stationen dk4, og på podcasts, har jeg i de seneste tre år beskæftiget mig med den stigende vold i parforhold. I mange år var opmærksomheden rettet på kvinder der var udsat for vold, men i de senere år er der i stigende grad sket en ”udligning”. Det til trods, er medierne oftest stadig fokuseret på kvindecentrene og deres arbejde. Men med årene har stadig flere kvinder faktisk grebet til mere fysisk vold mod mænd. Herudover viser statistikkerne også klart at rigtig mange voldssager mod kvinder i parforhold foregår i etniske kredse blandt indvandrere. Et område der tales meget lidt om,også i medierne. Krisecentre bliver således stadig ofte opfattet som kvindekrisecentre, hvilket der er flest af, men i 2024 blev det i Folketinget vedtaget at Servicelovens § 109 og 110 skulle ligestilles, så mænd og kvinder får samme mulighed for hjælp til sig selv og sine børn. I dag er der således syv krisecentre for mænd – og deres børn. Se mere generel information på www.mandecentret.dk. I de fire podcasts har jeg talt med tre ofre i parforhold. To mænd og en kvinde. De har hver dereshistorie der fortæller og redegør for hvad de har oplevet af vold – som mennesker – og deres udsagn er med til at synliggøre hvad der sker når – mennesker, uanset køn – kommer i problemer og øver vold mod hinanden. Rent faktisk udgør de følgende podcasts udsagn fra tre generationer, altså mere end 50 års historie. Tankevækkende! Problemet er desværre stadig: vold mod mennesker – som leder af Mandecentret, Christina Kirkegaard udtalte i en tv-dokumentar på dk4.

”Hvornår har du sidst haft en rigtig god og sund latter?” – Det er et godt spørgsmål som vi måske burde tænke over, og da Georg Julin fik det af latterinstruktør Søren Dinitzen, blev det til en interessant podcast om hvad der bl.a. ligger bagbegrebet ”Latteryoga”. Lyt med og blev inspireret både som familiemedlem, medarbejder, leder eller bare som interesseret i hvordan latter påvirker vores sind, krop, humør og levevis. Med mange års erfaring som foredragsholder og latterinstruktør, har Søren Dinitzen meget på sit glade hjerte at fortælle omat være samlet i en lattergruppe, og hvad reaktionerne er, og gør ved et fællesskab, og ikke mindst ved personen selv. Lyt med og bliv klar til en god latter!!!

Eftersommeren 2025 er over os, og der bliver gjort klart til fælles sociale aktiviteter inden for utallige aktiviteter – i alle aldre – og for nogle af aktiviteterne gælder det faktisk at både unge og ældre er sammen om aktiviteten. Det gælder bl.a.korsang, der jo som bekendt er sundt for både det legemlige og for psyken, da vores humør beviseligt bliver en hel del bedre af at synge i kor. Internationale universitetsundersøgelser har bevist det, og pudsigt nok også kommet frem til at glæden og humøret faktisk bliver endnu bedre når man synger – gospel. Ordet gospel betyder jo ”det gode budskab” – men hov – tænker vi egentlig så meget over det når vi synger gospel, altså indholdet om det godebudskab – om troen på Gud, eller er det blot blevet en ny genre man dyrker, uden måske at tro på de tekster man synger. Med andre ord, er det blevet endnu en genre af underholdning? – I sommer mødte jeg dirigent Lars Bak og Vesterbro Gospelkor der totalt bjergtog forsamlingen i Nexø Kirke. Fantastiske sange, et engageret kor der i virkeligheden alle var solister, men en enhed. Når enkelte kormedlemmerpå skift skulle foran og synge solo, var de engagerede i sangen og teksten – og ”gled” efterfølgende igen naturligt tilbage i koret. Med andre ord, publikum fik en oplevelse af sangen som det centrale, og ikke nødvendigvis solisten. Det var nyt for mig at se og høre i gospelkorgenren i Danmark, og gjorde oplevelsen for os alle til en øjenåbner. For det var i virkeligheden hvad man som udgangspunkt gjorde i de amerikanske kirker, hvor genren kommer fra, hvor både sorte og hvide var med i korene for at opmuntre og ikke for at underholde. Det fik mig til at lave to podcast med dirigenten og organisten Lars Bak. Den første omkring Vesterbro Gospelkor og dets mål og virke. Den anden i højere grad omLars Baks eget liv og familie, og baggrund for at vælge det arbejde han og hans familie har i dag. En dirigent og et kor der måske viser en ny vej i dansk gospelmusik. Hvem ved, måske kan det ende med at man kan samle flere kor til workshops og træning om en ny måde at servere gospelsangene på i en verden der både har brug for sociale aktiviteter som kor – men måske ikke mindst et budskab om at tro.

Eftersommeren 2025 er over os, og der bliver gjort klart til fælles sociale aktiviteter inden for utallige aktiviteter – i alle aldre – og for nogle af aktiviteterne gælder det faktisk at både unge og ældre er sammen om aktiviteten. Det gælder bl.a.korsang, der jo som bekendt er sundt for både det legemlige og for psyken, da vores humør beviseligt bliver en hel del bedre af at synge i kor. Internationale universitetsundersøgelser har bevist det, og pudsigt nok også kommet frem til at glæden og humøret faktisk bliver endnu bedre når man synger – gospel. Ordet gospel betyder jo ”det gode budskab” – men hov – tænker vi egentlig så meget over det når vi synger gospel, altså indholdet om det godebudskab – om troen på Gud, eller er det blot blevet en ny genre man dyrker, uden måske at tro på de tekster man synger. Med andre ord, er det blevet endnu en genre af underholdning? – I sommer mødte jeg dirigent Lars Bak og Vesterbro Gospelkor der totalt bjergtog forsamlingen i Nexø Kirke. Fantastiske sange, et engageret kor der i virkeligheden alle var solister, men en enhed. Når enkelte kormedlemmerpå skift skulle foran og synge solo, var de engagerede i sangen og teksten – og ”gled” efterfølgende igen naturligt tilbage i koret. Med andre ord, publikum fik en oplevelse af sangen som det centrale, og ikke nødvendigvis solisten. Det var nyt for mig at se og høre i gospelkorgenren i Danmark, og gjorde oplevelsen for os alle til en øjenåbner. For det var i virkeligheden hvad man som udgangspunkt gjorde i de amerikanske kirker, hvor genren kommer fra, hvor både sorte og hvide var med i korene for at opmuntre og ikke for at underholde. Det fik mig til at lave to podcast med dirigenten og organisten Lars Bak. Den første omkring Vesterbro Gospelkor og dets mål og virke. Den anden i højere grad omLars Baks eget liv og familie, og baggrund for at vælge det arbejde han og hans familie har i dag. En dirigent og et kor der måske viser en ny vej i dansk gospelmusik. Hvem ved, måske kan det ende med at man kan samle flere kor til workshops og træning om en ny måde at servere gospelsangene på i en verden der både har brug for sociale aktiviteter som kor – men måske ikke mindst et budskab om at tro.

Ret sjældent bliver der i kirkens prædikener fokuseret på ”Verdens fyrste”, der i Bibelen er navngivet som Satan, men i virkeligheden er han nøjagtig lige så vigtig at italesætte som Gud, Jesus og Helligånden. En søndag mødte jeg i ØsterlarsKirke den pensionerede, men ret så aktive præst, Jesper Stange, der i sin prædiken i den grad fik sat fokus på Satan og hans aktiviteter – i dagens samfund – verden over. Sjældent har jeg hørt så klar en tale om den hverdag vi lever i, hvor Satan spiller en større og større rolle – også i beslutningerne ide politiske lag. Med udgangspunkt i bibelteksten om Jesu fristelse i ørkenen, tog Jesper Stange fat i den verden vi lever i. I denne samtale uddyber han sine synspunkter. Her tilføjer jeg så ydermere Paulus’ ord til Efeserne om den måde vi skal kæmpe på i hverdagen – mod Satan: ”Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium. Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes brændende pile. Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord.” Det er det Påskens budskab også skal minde os om. Resultatet er – en sejr!