Georg Julin i ærlige samtaler - om livets mange udfordringer - og glæder

Psykolog, tidligere ungdomsoprører og formand forDanske Seniorer, Per K. Larsen fortæller om sit livs indhold hvor arbejdet med at være en aktiv del af samfundet altid har haft stor betydning. Hans store engagement har hele livet været et kendetegn for hans arbejde, både som psykolog og som aktiv formand for Danske Seniorer. Selv om han i 2026 runder de 80 år, er hans intension stadig at arbejde aktivt for et bedre samfund. Som formand for Tisvilde Højskole, der også er verdens ældste seniorhøjskole, vil han fortsætte arbejdetmed at tilbyde kurser der både giver læring, fællesskab, glæde og dermed livskvalitet langt oppe i årene. Lyt til Per K. Larsen som fortæller om sin spændende livshistorie som barn, ung, og stadig aktiv i livskvaliteten for de danske seniorer.

”Kvindernes kampdag 2026” er IKKE årsagen til denne podcast, men faktisk tilfældigt – og alligevel – aktuel. Den sætter nemlig fokus på de mange udfordringer der generelt er for mennesker der bliver forfulgte – nu om dage kaldet ”stalking” – men også systemet, der skulle hjælpe og beskytte de der bliver forfulgt – kvinder såvel som mænd! Manja Aarslev fortæller om sin mission for at hjælpe de mange der i Danmark bliver forfulgt/stalket – og har selv været udsat for en mangeårig og voldsom kamp fra en person der har forfulgt hende både fysisk og psykisk. Manja Aarslev har sammen med andre nu sat ekstra fokus på de mange sager og oprettet foreningen ”ForurettedesRådgivningscenter - Online Krisecenter for stalking- og voldsudsatte” for hjælp til alle – uanset køn. Det sker i samarbejde med ELINE – Forurettedes Retsrådgivning– se mere på eline-eline.dk. Det er en gratis rådgivning online hvor der bliver givet gode råd om at komme videre, både i livet, men også med anmeldelser til offentlige myndigheder. Kort sagt: Danmarks første online krisecenter, der tilbyder specialiseret ambulant rådgivning til personer, der er udsat for stalking og vold – uanset køn! Lyt til Manja Aarslevs fortælling og dedikation til at hjælpe – mennesker der er forfulgte.

For tre år siden, nærmere betegnet april 2023 havde jeg en podcastsamtale med uddannelsesleder ved DanskJournalistforbunds uddannelsescenter i Århus, Henrik Berggren, om det dengang helt nye begreb ”Fremtidens Intelligens, ChatGPT – kort tid senere blot ”kunstig intelligens. Dengang fortalte lederen mig at det på ingen måde ville gå ud over arbejdspladser blandt journalister, men siden er omkring 300 journalistjobs i Danmark nedlagt. Flere og flere skriver nu om udnyttelsen af kunstig intelligens som et godt redskab der er effektivt med god økonomi – men ikke at det går ud over arbejdspladser. I den industrielle verden ser man det som en ”effektiv medarbejder” der sparer ressourcer og økonomi, og i den store verden er der et kapløb om at være først med det nyeste der kan være med i produktion, ældrepleje, musikudgivelse og mange andre områder som mennesker selv tidligere har varetaget. Kunstig intelligens er ikke kun en hjælp. Advarselslamperne lyser, og jeg har talt med filosof Thomas Telving der er optaget af de dilemmaer, som den seneste udvikling af AI, kunstig intelligens, har ført med sig. Frygten eren fremtid med tænkende maskiner og tankeløse mennesker. Thomas Telving har i mange år arbejdet med kommunikation og ikke mindst computerteknologi, så der ligger flere års erfaring i de ting han siger i denne podcast. Han understreger at han ikke er maskinstormer, måske tvært imod, men at vi som menneske skal tænke os godt om for at bevare de evner vi bl.a. har ved at tænke, tale og skrive. Thomas Telving arbejder i dag som selvstændig rådgiver og konsulent, er forfatter og foredragsholder. Thomas Telvings nye undervisningsbog ”10 ting du skal vide om filosofi og kunstig intelligens”, udgivet af forlaget Systime, er netop udkommet.

Indrømmet: Thomas Telving bruger selvfølgelig også selv kunstig intelligens. Faktisk er det næsten umuligt ikke at være i kontakt med kunstig intelligens, forkortet AI, i dag. Noget af det, man i sin hverdag bruger den til, er man nok udmærket klarover. Som når man for eksempel bruger sin gps til at finde vej eller siger ”Hej Siri” til sin smartphone og beder ”hende” om at ringe til en af sine kontakter. Men AI er også på spil, hver gang man søger på internettet. For det er den, techgiganterne benytter, når de lader skjulte algoritmer styre, hvad man sombruger bliver præsenteret for på nettet og på sociale medier som Facebook eller Instagram. I de seneste år er der dog sket en udvikling med kunstig intelligens, man bør være ekstra opmærksom på, siger filosof og tech-analytiker Thomas Telving, og det er blandt andet den, vi ser eksempler på og diskuterer lige nu, hvor det af og til bliver afsløret, at det ikke er en menneskelig forfatter, der står bag en ny roman. Men AI. Præcis som man oplever det med musik, illustrationer og fotografier. Lyt med og tag stilling til din egen holdning for ”fremtidens værktøj”.

Denne udsendelse fokuserer igen på et handicap – denne gang om blindhed. Grunden er at rigtig mange handicappede ofte bliver mødt med enten tilbageholdenhed eller uforståenhedover hvordan man kan leve med et handicap. Jeg har mødt 41-årige radiovært på Roskilde Dampradio, Robin Cox, der er født blind. Så hvordan oplever han verden, for se den kan han jo ikke, men de mange reaktioner fra mennesker omkring sig,oplever han. Af og til opfatter Robin det som en skuffelse når han mærker hvordan andre reagerer på Robins måde at leve med sit handicap på. Lyt til hans oplevelser og reaktioner der er værd at tænke over. Men hør også Robins livsbekræftendemåde at leve med sin kæreste på, og ikke mindst deres tre-årige datter som han faktisk passer, køber ind og laver mad til, og også som noget helt naturlig, har skiftet ble på under datterens opvækst. Robin har levet et fantastisk liv, i ind- og udland, og hans humør og livsglæde er enestående og forhåbentlig med til at give lytterne et indblik i hans ”normaleverden”. At andre sætter sig ind i en handicappet verden, kan give rigtig meget styrke for mennesker der både har synlige og usynlige handicaps. Nyd Robin Cox og hans levende fortælling om sit liv som aktiv journalist og konstant på vej rundt i landet for at researche og opleve nye emner til radioprogrammer – hvor al transport naturligvis er bus og tog – på egen hånd. Robin fortæller levende om hans helt ”normale” interesse i uddannelser og erhvervspraktik på en række radiostationer, herunder en hel del gange på Danmark Radio. Hør om hansskoletid og hvordan han også var aktivt med på skoleidrætshold. Hans livsmod kan faktisk give ”os andre” inspiration til at ”se” verden på en helt ny måde. RobinCox kan høres på radio over hele landet, da Roskilde Dampradio også leverer programmer til de mange lokalradioer der stort set dækker hele Danmark. En livsbekræftende oplevelse for os alle – hvis vi vil sætte os lidt ind i Robins optimisme – som hanogså gerne fortæller om, hvis han bliver kontaktet af lytterne, som han direkte inviterer til. God fornøjelse!

Mange mennesker lever med usynlige handicaps – det kan f.eks. være ordblindhed, som jeg i tidligere podcasts har sat fokus på, og på samme måde er hjerneskade for mange mennesker også et dagligt handicap – men ikke kan ses af andre. Det kan derfor hurtigt virke overraskende og nogle gange voldsomt når man kommer i kontakt med personer der har en hjerneskade. En af de personer har valgt at stå frem medhistorien om sin totalt uventede sygdom der blev konstateret for snart 20 år siden, efterfølgende operation, behandling af kommunen og læger, og ikke mindst hans egen vilje til at ville træne sig op til at leve et normalt og positivt liv, som han nu anbefaler andre i lignende situation. Det, på trods af denoprindelig besked om at overlevelsen efter operationen var tvivlsom, fortæller Jens Christian Kofoed fra Bornholm. En særdeles aktiv mand der i mange år, foruden sit arbejde, også var tillidsmand, og med i flere bestyrelser og frivilligorganisationer. Hør hans livgivende historie, hans tro på at Jesus ville holde ham i hånden under operationen, og anbefaling til at træne positivitet, som middel til et bedre liv – på trods af hjerneskade.

Denne podcast er historiefortælling fra en af pionererne inden for dansk elektronisk databehandling, kaldet EDB, tilbage i 1960. Ole Stangegaard, fortæller om oprettelsen af Statens Datacentral, hvor han var en af de ti først ansatte, om de rent praktiske værktøjer som hulkort, der er opfundet på baggrund af – den amerikanske dollars størrelse, og de store datamaskiner med kæmpe spolebånd, samt harddiske påstørrelse med, og samme funktion som en jukeboksmaskine, og til sidst i programmet historien om hvordan personnummeret blev til – rent faktisk, praktisk og kunstnerisk opfundet af Holberg - og Stangegaard. Tja, det var lang tid før nogen havde tænkt på KI – kunstig intelligens. At man stadig i dag ikkeved, at der rent faktisk ikke er noget der hedder et CPR-nummer, får vi også historien om. Ole Stangegaard har en hukommelse på størrelse med – (nå ja, i dag hedder det vil uanede ”terabytes” – 1 terabyte (TB) er lig med 1.000 gigabyte (GB) eller 1.000.000 megabyte (MB) En TB kan rumme: Omkring 200.000 sange, 250 film, eller op til 310.000 billeder) – God fornøjelse med Ole Stangegaards over 60 års erfaring og hukommelse i den danske elektroniske databehandlings historie.

HER KOMMER FIRE MEGET PERSONLIGE UDSENDELSER OM VOLD MOD PARTNER: På TV-stationen dk4, og på podcasts, har jeg i de seneste tre år beskæftiget mig med den stigende vold i parforhold. I mange år var opmærksomheden rettet på kvinder der var udsat for vold, men i de senere år er der i stigende grad sket en ”udligning”. Det til trods, er medierne oftest stadig fokuseret på kvindecentrene og deres arbejde. Men med årene har stadig flere kvinder faktisk grebet til mere fysisk vold mod mænd. Herudover viser statistikkerne også klart at rigtig mange voldssager mod kvinder i parforhold foregår i etniske kredse blandt indvandrere. Et område der tales meget lidt om, også i medierne. Krisecentre bliver således stadig ofte opfattet som kvindekrisecentre, hvilket der er flest af, men i 2024blev det i Folketinget vedtaget at Servicelovens § 109 og 110 skulle ligestilles, så mænd og kvinder får samme mulighed for hjælp til sig selv og sine børn. I dag er der således syv krisecentre for mænd – og deres børn. Se mere generel information på www.mandecentret.dk. I de fire følgende podcasts har jeg talt med tre ofre i parforhold. Tomænd og en kvinde. De har hver deres historie der fortæller og redegør for hvad de har oplevet af vold – som mennesker – og deres udsagn er med til at synliggøre hvad der sker når – mennesker, uanset køn – kommer i problemer ogøver vold mod hinanden. Rent faktisk udgør de følgende podcasts udsagn fra tre generationer, altså mere end 50 års historie. Tankevækkende! Problemet er desværre stadig: vold mod mennesker – som leder af Mandecentret, Christina Kirkegaard udtalte i en tv-dokumentar på dk4.

HER KOMMER FIRE MEGET PERSONLIGE UDSENDELSER OMVOLD MOD PARTNER: På TV-stationen dk4, og på podcasts, har jeg i de seneste tre år beskæftiget mig med den stigende vold i parforhold. I mange år var opmærksomheden rettet på kvinder der var udsat for vold, men i de senere år er der i stigende grad sket en ”udligning”. Det til trods, er medierne oftest stadig fokuseret på kvindecentrene og deres arbejde. Men med årene har stadig flere kvinder faktisk grebet til mere fysisk vold mod mænd. Herudover viser statistikkerne også klart at rigtig mange voldssager mod kvinder i parforhold foregår i etniske kredse blandt indvandrere. Et område der tales meget lidt om,også i medierne. Krisecentre bliver således stadig ofte opfattet som kvindekrisecentre, hvilket der er flest af, men i 2024 blev det i Folketinget vedtaget at Servicelovens § 109 og 110 skulle ligestilles, så mænd og kvinder får samme mulighed for hjælp til sig selv og sine børn. I dag er der således syv krisecentre for mænd – og deres børn. Se mere generel information på www.mandecentret.dk. I de fire podcastshar jeg talt med tre ofre i parforhold. To mænd og en kvinde. De har hver deres historie der fortæller og redegør for hvad de har oplevet af vold – som mennesker – og deres udsagn er med til at synliggøre hvad der sker når – mennesker, uanset køn – kommer i problemer og øver vold mod hinanden. Rent faktisk udgør de følgende podcasts udsagn fra tre generationer, altså mere end 50 års historie. Tankevækkende! Problemet er desværre stadig: vold mod mennesker – som leder af Mandecentret, Christina Kirkegaard udtalte i en tv-dokumentar på dk4.

HER KOMMER FIRE MEGET PERSONLIGE UDSENDELSER OMVOLD MOD PARTNER: På TV-stationen dk4, og på podcasts, har jeg i de seneste tre år beskæftiget mig med den stigende vold i parforhold. I mange år var opmærksomheden rettet på kvinder der var udsat for vold, men i de senere år er der i stigende grad sket en ”udligning”. Det til trods, er medierne oftest stadig fokuseret på kvindecentrene og deres arbejde. Men med årene har stadig flere kvinder faktisk grebet til mere fysisk vold mod mænd. Herudover viser statistikkerne også klart at rigtig mange voldssager mod kvinder i parforhold foregår i etniske kredse blandt indvandrere. Et område der tales meget lidt om,også i medierne. Krisecentre bliver således stadig ofte opfattet som kvindekrisecentre, hvilket der er flest af, men i 2024 blev det i Folketinget vedtaget at Servicelovens § 109 og 110 skulle ligestilles, så mænd og kvinder får samme mulighed for hjælp til sig selv og sine børn. I dag er der således syv krisecentre for mænd – og deres børn. Se mere generel information på www.mandecentret.dk. I de fire podcasts har jeg talt med tre ofre i parforhold. To mænd og en kvinde. De har hver dereshistorie der fortæller og redegør for hvad de har oplevet af vold – som mennesker – og deres udsagn er med til at synliggøre hvad der sker når – mennesker, uanset køn – kommer i problemer og øver vold mod hinanden. Rent faktisk udgør de følgende podcasts udsagn fra tre generationer, altså mere end 50 års historie. Tankevækkende! Problemet er desværre stadig: vold mod mennesker – som leder af Mandecentret, Christina Kirkegaard udtalte i en tv-dokumentar på dk4.

HER KOMMER FIRE MEGET PERSONLIGE UDSENDELSER OMVOLD MOD PARTNER: På TV-stationen dk4, og på podcasts, har jeg i de seneste tre år beskæftiget mig med den stigende vold i parforhold. I mange år var opmærksomheden rettet på kvinder der var udsat for vold, men i de senere år er der i stigende grad sket en ”udligning”. Det til trods, er medierne oftest stadig fokuseret på kvindecentrene og deres arbejde. Men med årene har stadig flere kvinder faktisk grebet til mere fysisk vold mod mænd. Herudover viser statistikkerne også klart at rigtig mange voldssager mod kvinder i parforhold foregår i etniske kredse blandt indvandrere. Et område der tales meget lidt om,også i medierne. Krisecentre bliver således stadig ofte opfattet som kvindekrisecentre, hvilket der er flest af, men i 2024 blev det i Folketinget vedtaget at Servicelovens § 109 og 110 skulle ligestilles, så mænd og kvinder får samme mulighed for hjælp til sig selv og sine børn. I dag er der således syv krisecentre for mænd – og deres børn. Se mere generel information på www.mandecentret.dk. I de fire podcasts har jeg talt med tre ofre i parforhold. To mænd og en kvinde. De har hver dereshistorie der fortæller og redegør for hvad de har oplevet af vold – som mennesker – og deres udsagn er med til at synliggøre hvad der sker når – mennesker, uanset køn – kommer i problemer og øver vold mod hinanden. Rent faktisk udgør de følgende podcasts udsagn fra tre generationer, altså mere end 50 års historie. Tankevækkende! Problemet er desværre stadig: vold mod mennesker – som leder af Mandecentret, Christina Kirkegaard udtalte i en tv-dokumentar på dk4.