Georg Julin sætter fokus på vand som det mest værdifulde element i hverdagen. 70 procent af jorden består af vand, og det samme gør sig gældende for mennesket. Vand er derfor en vigtig virkelighed og bestanddel af vores hverdag. Uden vand – intet liv. Nu har forskere og entusiaster for bedre sundhed, bl.a. via vand, undersøgt hvad vand egentlig kan gøre ved os som alternativ helbredelse til en række sygdomme. Som et eksempel på vands værdifulde indhold i naturen fremhæves udretningen af Skjern Å for mange år siden, hvilket resulterede i døde planter og dyreliv. Efter genopretningen af åens sving, kom livet tilbage efter kort tid. ”Hellige kilder” viser sig senere ikke at være så hellige endda, men blot almindelige kilder med frit løb, hvilket gør at molekylerne fortsætter sit naturlige liv og udsender frekvenser til næring for celler – i naturen – og – i menneskers og dyrs kroppe. Jan Johan Jepsen forklarer i første udsendelse om de tekniske detaljer, og Karina Gottschalck fortæller i anden udsendelse om det første af mange centre i Danmark med navnet NEO, Naturlig Energi Optimering, hvor man har oplevet mange helbredende behandlinger der har forandret klienternes liv. To udsendelser hvor vi bliver bragt ind i den alternative verdens nye metoder.

Georg Julin har sat tidligere luftkaptajn Stefan G. Rasmussen stævne til  en dyb samtale om havariet i 1991 med et SAS-fly uden for Arlanda i  Sverige, hvor han efterfølgende blev udråbt som folkehelt. Alle  overlevede, men hvad er historien omkring haveriet og hvad kostede det  personligt Stefan G. Rasmussen og hans familie i årene efter? Hvorfor  kom luftkaptajnen ikke ud at flyve igen? Hvad skete der i den  bagvedliggende industri som kom til at betyde en total omlægning af hans  og familiens liv? Hvordan kom han og de videre, og hvor er de i dag?  Lyt med på den dybt følsomme historie der drastisk ændrede pilotens liv –  og hans egen tro på at ville leve videre.

Georg  Julin har sat tidligere luftkaptajn Stefan G. Rasmussen stævne til en  dyb samtale om havariet i 1991 med et SAS-fly uden for Arlanda i  Sverige, hvor han efterfølgende blev udråbt som folkehelt. Alle  overlevede, men hvad er historien omkring haveriet og hvad kostede det  personligt Stefan G. Rasmussen og hans familie i årene efter? Hvorfor  kom luftkaptajnen ikke ud at flyve igen? Hvad skete der i den  bagvedliggende industri som kom til at betyde en total omlægning af hans  og familiens liv? Hvordan kom han og de videre, og hvor er de i dag?  Lyt med på den dybt følsomme historie der drastisk ændrede pilotens liv –  og hans egen tro på at ville leve videre.

Georg Julin har sat tidligere luftkaptajn Stefan G. Rasmussen stævne til  en dyb samtale om havariet i 1991 med et SAS-fly uden for Arlanda i  Sverige, hvor han efterfølgende blev udråbt som folkehelt. Alle  overlevede, men hvad er historien omkring haveriet og hvad kostede det  personligt Stefan G. Rasmussen og hans familie i årene efter? Hvorfor  kom luftkaptajnen ikke ud at flyve igen? Hvad skete der i den  bagvedliggende industri som kom til at betyde en total omlægning af hans  og familiens liv? Hvordan kom han og de videre, og hvor er de i dag?  Lyt med på den dybt følsomme historie der drastisk ændrede pilotens liv –  og hans egen tro på at ville leve videre.

Georg Julin og nok de fleste danskere havde tidligere kun hørt om krisecentre for kvinder. Men hør så her: ”Kvinder er ofre – og mænd er tabere!” – stærke ord som italesættes i samfundet og på forhånd stempler  mænd, mener forstander Christina Kirkegaard. Hun er leder af seks, snart syv centre for kriseramte mænd i Danmark, der er udsat for både fysisk og psykisk vold fra kvinder. Et dybt tabuiseret emne der totalt drukner i debatten om Mee-Too og andre temaer om kvinders problemer. 38.000 kvinder og 19.000 mænd bliver årligt udsat for vold af partneren, hvilket er ganske alvorlige tal for begge køn. For nylig forsøgte  Folketinget at sidestille mænd efter Servicelovens paragraf 109, der kun gælder kvinder. Den omhandler bl.a. psykologhjælp og anden støtte – til kvinder. Ifølge Christina Kirkegaard forkastede politikerne indstillingen til ligestillingsforslaget, fordi de simpelthen ikke har fulgt med tiden. ”Rød blok” nedstemte forslaget med at få mænd inkluderet i loven. De to udsendelser fokuserer på hvor stort problemet i virkeligheden er for vold fra partneren mod mænd i Danmark – et tabuemne som i de to udsendelser bliver uddybet i detaljer, foruden historien om krisecentrenes daglige arbejde og mål. Bl.a. har  krisecentrene i øvrigt et #HeToo som pendant til MeToo – lyt med  hvorfor.

Georg Julin og nok de fleste danskere havde tidligere kun hørt om krisecentre for kvinder. Men hør så her: ”Kvinder er ofre – og mænd er tabere!” – stærke ord som italesættes i samfundet og på forhånd stempler mænd, mener forstander Christina Kirkegaard. Hun er leder af seks, snart syv centre for kriseramte mænd i Danmark, der er udsat for både fysisk og psykisk vold fra kvinder. Et dybt tabuiseret emne der totalt drukner i debatten om Mee-Too og andre temaer om kvinders problemer. 38.000 kvinder og 19.000 mænd bliver årligt udsat for vold af partneren, hvilket er ganske alvorlige tal for begge køn. For nylig forsøgte Folketinget at sidestille mænd efter Servicelovens paragraf 109, der kun  gælder kvinder. Den omhandler bl.a. psykologhjælp og anden støtte – til kvinder. Ifølge Christina Kirkegaard forkastede politikerne  indstillingen til ligestillingsforslaget, fordi de simpelthen ikke har fulgt med tiden. ”Rød blok” nedstemte forslaget med at få mænd  inkluderet i loven. De to udsendelser fokuserer på hvor stort problemet i virkeligheden er for vold fra partneren mod mænd i Danmark – et tabuemne som i de to udsendelser bliver uddybet i detaljer, foruden  historien om krisecentrenes daglige arbejde og mål. Bl.a. har krisecentrene i øvrigt et #HeToo som pendant til MeToo – lyt med  hvorfor.

Georg Julin husker ”en anden ungdomskultur” i Tårnby end andre steder for 30 år siden. Når man i dag ser tilbage på den ungdomskultur der var i 1980’erne og 90’erne, var der specielt et sted i Københavnsområdet, nemlig Amager, hvor der var ekstra fokus på de unges adfærd – fra rockere til spejdere – en kultur der gav overskrifter om personligheder som ”Makrellen” – og John Karslund. Sidstnævnte var leder af Nøragersmindegården hvor den dengang 200 år gamle trelængede gård blev rammen om en helt ny måde at bygge fritidsaktiviteter op på. Der skulle nemlig være plads til børn, unge og ældre mennesker – kort sagt – alle aldre. Der skulle være heste, får og andre dyrearter, fritidsaktiviteter som fodbold, bordtennis og flere lignende muligheder for alle aldre – så man lærte at få indsigt og respekt for hinanden. Det var et kæmpeprojekt der senere hen har sat sig dybe positive spor for en hel generation af unge der den dag i dag mindes stedet med glæde og respekt. Mange vender tilbage til området og stifter familie, og glæder sig over gensynet med den nu 85-årige tidligere leder, John Karslund. I dag er han ramt af Parkinson, hvilket kan høres på stemmen. Lyt med og få den personlige beretning om en ægte omsorgssucces som sønnen Paw er vokset op med. Han er i dag politiker i Tårnby Kommune og i andet afsnit taler far og søn om den desværre ændrede kultur, men ikke mindst om hvad årsagen er, og om det er tid til igen at oprette steder som Nøragersminde - til gavn for kommende generationer. Faderen, sønnen og politikeren giver et levende indblik i erfaringer og muligheder.

Georg Julin husker ”en anden ungdomskultur” i Tårnby end andre steder for 30 år siden. Når man i dag ser tilbage på den ungdomskultur der var i 1980’erne og 90’erne, var der specielt et sted i Københavnsområdet, nemlig Amager, hvor der var ekstra fokus på de unges adfærd – fra rockere til spejdere – en kultur der gav overskrifter om personligheder som ”Makrellen” – og John Karslund. Sidstnævnte var leder af Nøragersmindegården hvor den dengang 200 år gamle trelængede gård blev rammen om en helt ny måde at bygge fritidsaktiviteter op på. Der skulle nemlig være plads til børn, unge og ældre mennesker – kort sagt – alle aldre. Der skulle være heste, får og andre dyrearter, fritidsaktiviteter som fodbold, bordtennis og flere lignende muligheder for alle aldre – så man lærte at få indsigt og respekt for hinanden. Det var et kæmpeprojekt der senere hen har sat sig dybe positive spor for en hel generation af unge der den dag i dag mindes stedet med glæde og respekt. Mange vender tilbage til området og stifter familie, og glæder sig over gensynet med den nu 85-årige tidligere leder, John Karslund. I dag er han ramt af Parkinson, hvilket kan høres på stemmen. Lyt med og få den personlige beretning om en ægte omsorgssucces som sønnen Paw er vokset op med. Han er i dag politiker i Tårnby Kommune og i andet afsnit taler far og søn om den desværre ændrede kultur, men ikke mindst om hvad årsagen er, og om det er tid til igen at oprette steder som Nøragersminde - til gavn for kommende generationer. Faderen, sønnen og politikeren giver et levende indblik i erfaringer og muligheder.

Georg Julin har i podcasts mennesker med flere syn på religion i studiet og har inviteret Kurt Bilsbo med, der bl.a. er tidligere aktiv danskpopmusiker, studietekniker og – tidligere formand for Ateistisk Selskab. Samtalen fokuserer på Kurt Bilsbos engagement som aktiv ateist, for hvad er en ateist, hvor mange er i selskabet og hvad er formålet og arbejdet med at danne et selskab for ”ikke-troende”? Som samfundet udvikler sig, mener Kurt Bilsbo bl.a. at ateister bliver marginaliseret i det offentlige rum og dermed også offentlige midler – set i forhold til bl.a. Folkekirken. En dyb personlig samtale hvor Kurt Bilsbo redegør for sit syn på liv – og død.

Georg Julin undersøgte begrebet demens lidt nærmere og fandt ud af at 90.000 danskere er ramt. Det findes i flere variationer, og berører godt 400.000 pårørende i hverdagen. At være pårørende er en opgave man ikke er forberedt på og dermed giver ens liv kæmpe udfordringer. I to udsendelser fortæller Kirsten Brøchner Jensen om dels at være pårørende med det ansvar der medfølger, og om begrebet pårørendegrupper hvor man samles og deler erfaring og får gode råd og støtte fra professionelle. En stærk personlig beretning og et enestående bevis på hvad frivillighed og entusiasme kan gøre for at hjælpe andre i de svære situationer.

Kilder: National Videncenter for Demens