Sign up to save your podcasts
Or

Georg Julin har i tidligere podcastprogrammer stillet skarpt på problemer i psykiatrien. Men hvordan med de mange pårørende. I to udsendelser giver psykoterapeut Susanne Wiik Kalvåg et dybt indblik i hvordan hun som leder af ”pårørendegrupper” under f.eks. Psykiatrifonden, hjælper familier med gode råd til at få hverdagen til at fungere på trods af ofte stærke psykiske sygdomme hos deres forældre, børn eller ægtefælle. I pårørendegrupperne hjælper man også hinanden med gode råd til håndtering af hverdagens ofte komplicerede udfordringer, og der bliver sat fokus på årsager, handlinger og vejledninger. Herudover fortæller Susanne Wiik Kalvåg om de problemstillinger hun møder på sin klinik i hverdagen, hvordan hun kan hjælpe og give løsningsforslag til komplicerede udfordringer, herunder selvmordstanker.

Georg Julin har besøgt Thomas Bendtsen, direktør for Rønne Havn, og en driftig erhvervsleder der sætter fremtidens energi på Europa- og verdenskortet. Med en privatfinansieret investering på over en milliard kroner er Rønne Havn kommet i front med udviklingen af energi på flere fronter. ”Tidligere kunne vi knapt nok lægge en besked på de store energiselskabers telefonsvarer, men i dag ringer de konstant for et nærmere samarbejde,” fortæller Thomas Bendtsen begejstret. Udover havmølleparker der bringer strøm via kabler til både Danmark og nabolande, arbejdes der nemlig på flere energihops, og her er Bornholm foreløbig blevet udpeget til leverandør til Polen, Sverige, Tyskland og Danmark. I virkeligheden bringer det rent arbejdsmæssigt Bornholm tilbage på et langt højere niveau end da det nu mistede fiskeri, var på sit højeste. Lyt til Thomas Bendtsen og få løsningen på både Bornholms, men også verdens energi – hvor en af de store overraskelser er – ammoniak til skibsfartens mellemlange sørejser. Hvert år passerer over 60.000 skibe Bornholm.
Georg Julin kender Bådsmandsstræde Kaserne som ung – i dag Christiania. 26. september 2021 holder Christiania 50-års fødselsdag, og en af dem der var med til at starte Staden og har været medudvikler igennem alle 50 år, er 82-årige Willy Gregor. Udover at være særdeles frisk, og bl.a. hver dag året rundt cykler til Helgoland på Amager Strand og sammen med medlemmer af Det Kolde Gys begynder hverdagen kl. 5.00 med havbad, er han stadig nysgerrig og aktiv udvikler af den ånd der hersker på Christiania. Mange af de fællesaktiviteter der i dag præger Staden, har Willy været med til at udvikle, men han har også hjulpet mange ud af alvorlige problemer som stof- og alkoholmisbrug, og dermed gjort en aktiv indsats for at gøre Christiania til et godt og sundt socialt fællesskab, og dermed skabt gode rammer for de nye generationer. Et særdeles aktivt menneske der har givet sig selv, men også oplever at det er det der beriger hans eget liv, og dermed opfylder formålet for – selve livet. Lyt til hans medrivende beretning der indeholder mange spændende episoder fra Christiania – og hans personlige liv.
I denne udsendelse ser Georg Julin nærmere på begrebet spiseforstyrrelse som indledning til yderligere fem udsendelser om psykiatrien i Danmark. Et nødråb fra en far som har givet op som pårørende til at hjælpe med behandling af sin datter. ”En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der er kendetegnet ved, at man har et forstyrret forhold til mad, krop og vægt i et sådant omfang, at det går ud over ens fysiske og psykiske helbred såvel som sociale liv. I Danmark lider 75.000 af en spiseforstyrrelse. Dansk forskning fra 2017 viser, at 28 % af danske unge mellem 11 og 20 år har risikoadfærd for en spiseforstyrrelse. En undersøgelse foretaget af Børnerådet viser, at 54% af unge i 9. klasse udviser et eller flere symptomer på risikoadfærd for en spiseforstyrrelse. Den viser også, at flere piger (63%) udviser symptomer på risikoadfærd for en spiseforstyrrelse end drenge (46%). (www.lmsos.dk/spiseforstyrrelser).” Denne information for at forstå alvoren i den samtale jeg har med en far til en syg datter på 23 år. I detaljer fortæller han hvordan datteren har udøvet selvskade, været indlagt på flere lukkede psykiatriske afdelinger, og har påvirket ham og familien. Det er et råb om hjælp til vores sundhedsvæsen, politikerne og offentligheden om at tage sygdommen langt mere alvorlig end hidtil.
”Ærligt talt – og skrevet – om psykiatrien” med Georg Julin er rykket til Bornholm. Gæsten, Sissel Moody, er tidligere psykiatrisk patient. Det er ti år siden, men samfundet kan nu få gavn af hendes fortælling, både i podcasten og i hendes bog ”Den Hvide Pyjamas. “Jeg har brugt skrivningen, da jeg var indlagt på psykiatrisk afdeling. Mine historier om den unge pige Linea, der aldrig har passet ind, og det magiske land Laitana, der giver hende alt det, hun mangler, holdt mig beskæftiget og nærværende i mit ellers kaotiske liv,“ fortæller Sissel. Bogen er skrevet ud fra Sissels egne erindringer om dette første møde med den psykiatriske skadestue. Den er skrevet i jeg-person, men Sissel har udeladt at bruge sit eget navn i novellen, selvom det selvfølgelig er hende selv der er hovedperson. Sissel bor på Bornholm ude i skoven sammen med sin mand og deres to børn. Naturen er en stor del af deres liv.
Georg Julin ser på psykiatriens problemer i sundhedssystemet. Den 28. juli 2021 skrev Line Druschke Knudsen en rammende kronik i Kristeligt Dagblad under overskriften: ”Jeg er målløs over psykiatriens utilstrækkelighed.” Her skriver Line bl.a.: ”Situationen i psykiatrien svarer til et hus hvis tag er gennemhullet. Der lappes lidt hist og her, men investeringen er ikke stor nok til, at taget kan udskiftes. Det har store konsekvenser for os patienter. Region Hovedstadens psykiatri er presset til det yderste. Zoomer vi ind på spiseforstyrrelsesbehandlingen, er det foruroligende. Jeg har været patient i systemet i mange år og kan via egne og andres erfaringer udtale mig om, hvordan det fungerer – eller rettere: ikke fungerer.” Line fortsætter: ”Mange patienter sidder ligesom mig tilbage med en følelse af, at de er forkerte, og at psykiatrien hverken kan eller vil rumme dem. Men hvad nu, hvis behandlingssystemet ikke brugte så meget energi på at få patienterne til at passe ind i den samme model? Hvad nu, hvis man fokuserede på at hjælpe mennesker med differentierede problematikker og behov, som de vidt forskellige mennesker vi jo er?” – I de følgende dage kom der læserreaktioner fra bl.a. behandlersystemet, der på mange områder gav Line helt ret i at der er et kæmpe problem, og at systemet ikke var tilstrækkeligt til at behandle de mange unge mennesker. Line fortæller i podcasten om hendes syn på problemet, og det fører til kommende podcast med behandlere der reagerede på skrift og nu også i mirkofonen. Målet er at sætte politikerne stævne til en høring om fremtidens psykiatriske behandling.
Georg Julin ser på psykiatriens problemer i sundhedssystemet. Som reaktion på en kronik i Kristeligt Dagblad den 28. juli 2021, skrevet af Line Druschke Knudsen, 30-årig patient med spiseforstyrrelse fra sit 16. år, kom der flere reaktioner fra behandlersystemet. En af dem var Poula Rose Henriksen, der i 20 år har arbejdet terapeutisk med mange ganske unge mennesker – og med gode resultater, dog ikke efter den metode som det offentlige system bruger. Faktisk har Poula Rose Henriksen oplevet at patienter der har været i det offentliges ”pakkesystem” har fået det langt værre. Med sin selvudviklede terapiform har Poula Rose Henriksen hjulpet mange mennesker ud af deres ulykkelige situation. Det er det hun fortæller om i de to podcasts, foruden bøger der er udgivet i samarbejde med de klienter der i dag er ude over den forfærdelige sygdom. DIA- terapien har vist sig effektiv i behandling af spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd. Læs mere på hjemmesiden https://www.krogagergaard.eu/- og lyt til de to podcasts med Poula Rose Henriksen – og senere i serien endnu en behandler fra avisdebatten, psykolog Per Hulstrøm. Målet med udsendelserne er at samle materiale ind til en senere høring i Folketinget om den eskalerende situation der er i det psykiatriske system.

Georg Julin har inviteret sygdomsramte og behandlere ind for at se på et af tidens store udfordringer for unge piger. Per Hulstrøm, som er psykolog, cand.pæd.psych.aut samt dobbeltspecialistgodkendt af Dansk Psykolog Forening skrev også et læserbrev som refleksion på kronikken i Kristeligt Dagblad af den sygdomsramte Line Druschke Knudsen. Overskriften var ganske enkel: ”Giv os lov til at se mennesket bag diagnosen.” Ifølge psykolog Per Hulstrøm er grundproblemet i psykiatrien en ensretning af behandlingen, som ikke har øje for den enkeltes behov. Line Druschke Knudsen skriver i kronikken den 28. juli, at hun skammer sig over, at hun som døgnindlagt patient ikke passer ind i det behandlingssystem, der tilbydes hende. Hun sætter simpelthen en finger direkte på, hvor det er allermest ømt i sundhedsvæsenet – hvor grundproblemet er i dag. Som privatpraktiserende psykolog med ydernummer er jeg en del af det ambulante fremskudte sundhedsvæsen. Jeg har arbejdet som selvstændig i dette system igennem de sidste 20 år. Min erfaring bekræfter Lines opfattelse. Når jeg får klienter henvist gennem deres praktiserende læge, er også jeg forpligtet på at bruge bestemte metoder og tilgange i bestemte rækkefølger. Eksempelvis skal kognitiv terapi være mit førstevalg ved for eksempel angstbehandling. Lyt til Per Hulstrøms erfaring og forslag til fremtidens behandling, og hans store interesse for også at komme i dialog med politikerne i Folketinget så ”systemet” i langt højere grad ”ser mennesket bag diagnosen.”
From the publisher's feed

2 Listeners

0 Listeners

1 Listeners

0 Listeners