I Danmark bryster vi os ofte af i 1792 at have været den første nation i verden til at afskaffe slavehandlen. Det faktum kan på ingen måde benægtes, men hvad, der ofte bliver glemt, er, at begivenheden langtfra fortjener en større hyldest. Slavehandlens afskaffelse skete nemlig i forsvindende grad af menneskelige hensyn til slaverne, men næsten udelukkende af praktiske og økonomiske hensyn til Danmark og de plantageejere, der nød godt af slavernes arbejdskraft. Vi ser nærmere på, hvordan afskaffelsen af noget så slemt som slavehandlen kan være en skidt historie, når vi gennemgår den såkaldte "Forordning om Neger-handelen," som var den forrykte proklamation af slavehandlens ophævelse.