
Sign up to save your podcasts
Or


I 1930’ernes USA opstod en bevægelse, der ville erstatte politikere med ingeniører og videnskabsfolk. Technocracy Inc. drømte om et samfund styret af data og effektivitet – uden demokrati. I dette afsnit dykker vi ned i visionen, ideologien og den overraskende folkelige opbakning til en teknokratisk fremtid.
🎧 Lyt med, og få historien om en næsten glemt bevægelse, der - måske - trækker tråde helt ind i nutidens USA.
Har du nogensinde tænkt: “Hvad hvis en homoseksuel præst i 70’ernes San Francisco sagde NEJ TAK til homohad – med en selvtægtsgruppe i hælene?”
Nej? Det har vi! 😎
Mød Reverend Ray Broshears – frisindet prædikant, homo-miljøets beskytter og grundlægger af The Lavender Panthers: En lilla sammenslutning af badass LBGTQ-aktivister, der sagde “slå først, bed bagefter”.
👑✨ Vi dykker ned i kampen for retfærdighed – midt i 1970'ernes San Francisco.
En fattig kinesisk skolelærer får et mentalt sammenbrud, møder Gud og Jesus i et syn, og beslutter sig for at... vælte kejseren og starte et nyt himmelsk kongerige.
I dette afsnit tager vi dig med til Kina i midten af 1800-tallet, hvor en selvudnævnt lillebror til Jesus starter et oprør, der ender med at koste op mod 30 millioner mennesker livet. Det er fortællingen om Taiping-oprøret – verdenshistoriens blodigste borgerkrig, som (næsten) ingen i Vesten har hørt om.
Hvorfor gik det så galt? Hvem var Hong Xiuquan? Og hvordan endte kristendom, kejserhad og opium med at kaste et helt imperium ud i kaos? Lyt med og få svar.
I dette afsnit af Historiepodcasten med Katrine og Marie dykker vi ned i livet hos den amerikanske præsident Theodore Roosevelts ældste datter, Alice Roosevelt – en kvinde, der nægtede at blive sat i bås. Med cigaretter på taget af Det Hvide Hus, en kæleslange i tasken og et benhårdt politisk netværk, var Alice både elsket af offentligheden og frygtet af sine fjender. Vi følger hende fra ungdommens narrestreger til den modne kvindes indflydelse i Washington – og spørger: Hvor langt kan man gå uden at blive FOR skandaløs?
BEMÆRK: i begyndelsen er Maries lyd underlig - men hold ud, det bliver godt igen efter 5-ish minutter!
Kan en ost være symbolet på frihed? 🧀 I denne uges afsnit af Historiepodcasten tager vi dig tilbage til 1800-tallets USA, hvor Thomas Jefferson modtog en gave ud over det sædvanlige – en enorm ost på 560 kg! 😲
Hør historien om politisk splittelse, religiøs frihed, og hvorfor en baptistmenighed i Massachusetts mente, at en ost var den perfekte hyldest til den nye præsident.
I dette spændende afsnit af Historiepodcasten dykker Katrine og Marie ned i historien om hvaler – fra spækhuggere, der angriber både ud for Gibraltar, til legendariske væsner som Porfirios og Mocha Dick, der har fascineret og skræmt mennesker gennem århundreder.
🌊 Hør mere om:
🐋 Er det myter eller virkelighed?
🎧 Lyt nu og bliv fanget af historier fra havet, hvor myter og virkelighed kolliderer!
Tag med på en morsom tidsrejse tilbage til Romerriget, hvor vittighederne var lige så skarpe som en gladiators sværd, og humoren bandt folk sammen – eller splittede dem ad!
I hver episode graver vi dybt i antikkens arkiver for at finde de mest underholdende historier, overraskende anekdoter og skandaløse jokes fra historiebøgerne. Lyt med, når vi:
📜 Historie behøver ikke være kedeligt – især ikke, når romerne står for punchlinen!
Dette er den vilde historie om en fransk mand, der endte som en (inkompetent) spion i Maos Kina, hvor intet er som det ser ud. Det er historien om et venskab, der blev en kærlighedshistorie, der blev en skandale.
Den her historie tager mange drejninger, så hold tungen lige i munden!
Charleston 1864. Den amerikanske borgerkrig raser og et nyt våben gør sin entré: en ubåd - den første af sin slags til at sænke et krigsskib.
I denne uge skal vi se nærmere på dette mareridt af et fartøj, hvordan den blev omdrejningspunktet i en historisk begivenhed - og hvordan en ung mand fra Ærø havnede på bunden af havet ud for Amerikas kyst.
Røde oktober fortsætter!
I denne uge kigger vi nærmere på, hvordan de sovjetiske magthavere gerne ville forme de sovjetiske borgere og skabe et helt nyt menneske!
From the publisher's feed

5 Listeners

33 Listeners

355 Listeners

98 Listeners

18 Listeners

8 Listeners

5 Listeners

9 Listeners

39 Listeners