Trailer til Højtbegavede i folkeskolen. Fra sitet klogebørn.dk

Kokkedal Skole har i 15 år haft talenthold for de dygtigste og mest motiverede elever. Det drejer sig om anerkendelse. Programmet har været med til at holde på de stærke elever. Talentvejleder Ole Andersen og afdelingsleder Helle Jensen har begge været med fra den spæde begyndelse.

Test en skoleklasse på under en time.

Hvad er intelligens, og hvordan måler man den? Højtbegavede børn i skolen går ofte under lærerens radar. Når lærerne ikke ved, hvad de skal kigge efter, ser de dem ikke. Det besværlige og uregerlige barn er sommetider et lille geni.

Dr.psych. Poul Nissen, der forsker i de højtbegavede børn, har udviklet et måleredskab, der gør det muligt at finde ud af, hvilke børn i en klasse, der med stor sandsynlighed hører til de højtbegavede. Det tager en time.

Rigtigt mange højtbegavede børn ude i de danske skoler bliver aldrig opdaget – og de får derfor ikke de udfordringer, de har krav på. Det er synd og skam – både for de højtbegavede selv – og for samfundet som hen ad vejen mister værdifulde menneskelige ressourcer.

To amerikanske forskere, George Betts og Maureen Neihart har efter mange års forskning fundet frem til seks forskellige personlighedstyper blandt de højtbegavede med en IQ på over 130. Kendskab til de seks typer gør det nemmere at spotte klassens højtbegavede elever , som ofte kan virke indadvendte eller opfører sig som irriterende ballademagere. Viden om de seks personlighedstyper kan hjælpe lærere og pædagoger med at finde den bedste måde at hjælpe de højtbegavede til at udnytte deres potentialer.

En hel del højtbegavede børn får stillet psykiske diagnoser som ADHD eller autisme. Amerikanske forskere peger på, at der kan være tale om fejldiagnoser. Den særlige intensitet, der kendetegner højt- begavede børn, kan forveksles med psykisk sygdom.

Det kan være svært at spotte de højtbegavede. Somme tider skjuler de sig. Men mange af dem har særlige kendetræk, som kan gøre det nemmere at få øje på dem. Deres humor for eksempel. Eller en særlig høj intensitet. Vi har læst en lille smule af den omfattende amerikanske forskning om emnet - og i tre episoder giver vi tre vinkler på, hvad der karakteriserer de højtbegavede. I den første episode drejer det sig om de generelle kendetegn - ikke mindst personlighedsmæssigt.

Vi lærer hurtigt, så derfor er vi højtbegavede klogere end andre - fordi vi ved mere end andre, men der er også nogle af os, der ikke kan finde ud af at sidde stille. I denne podcast fortæller en stribe højtbegavede børn om, hvordan de oplever deres skoletid. De ved godt, at de er anderledes end de andre børn. Nogle skjuler det, andre står ved, at de er nørder.

Foreningen Gifted Children fungerer som netværk for familier med højtbegavede børn – og den har omkring 4000 medlemmer. Børnene har brug for at møde andre ligesom dem selv, fordi det hjælper dem til en bedre forståelse af deres kognitive superkræfter, der ofte giver dem sociale problemer blandt andet i skolen. Omvendt kan folkeskolen vinde rigtig meget, hvis lærerne ser og anderkender og inddrager de højtbegavede. Så kan de være med til at løfte de øvrige elever, fordi de ofte har stærke et stærkt instinkt for fællesskabet. I podcasten taler vi med formanden for Gifted Children, Grith Tschorn:

De kan have svært ved gruppearbejde. De kan være ekstremt selvkritiske. De kan være meget rastløse. Og ofte er de regelryttere. De fleste programmer for højtbegavede børn retter sig mod elever i udskolingen – eventuelt mellemtrinnet. Men de højtbegavede findes naturligvis også i indskolingen. Lærer Helle Lodbjerg fra Gentoftes Videnscenter for børn med særlige forudsætninger fortæller om sine erfaringer med at få øje på de højtbegavede i de små klasser og med at finde på opgaver til dem.