Børn med særlige forudsætninger er den betegnelse Gentofte kommune bruger om de højtbegavede. Kommunen har et videnscenter med lærere pædagoger, der tager ud på kommunens ti folkeskoler og vejleder i, hvordan man kan støtte denne gruppe elever. Koordinator Jan Andreasen forklarer, hvordan det foregår.

Talentvejledning er ikke et eliteprojekt – det er en trivselsdagsorden,
Vi har pligt til at udfordre de bedst begavede, siger Søren Peter Dalby Andersen leder for talentvejleder-uddannelsen på Astra i Sorø. Fjorten folkeskolelærere er ved blive efteruddannet til talentvejledere, som skal opbygge talentkulturer på deres lokale skoler. Mød nogle af dem her.

Talentvejledere: Ved at holde på talenterne, trækker man hele skolen op.
Hvis dygtige og talentfulde elever i en folkeskole ikke får udfordringer nok, søger de bort. Det koster taxameterpenge. Samtidigt med at skolen mister elever, der kan trække kammeraterne op og dermed styrke niveauet for hele skolen.

Blandt talentvejlederne, der er ved at blive uddannet på Astra i Sorø er der mange gode argumenter for at satse på talentvejledning. Her fortæller de blandt andet om, hvordan man arbejder med talentkultur og talentvejledning

Pil de dygtigste og mest motiverede elever ud af klasserne og giv dem et kort intensivt forløb, hvor de får mulighed for at blive udfordrede og for at arbejde sammen med andre, der ligner dem selv. Det er måde at gøre noget for de højtbegavede på indenfor folkeskolens rammer. Mød forsker Susanne Rubenius og et par af de lokale skolelærere i Horsens kommune, der har været med. Hør, hvad de har gjort og hvordan det er gået med den nye talentdidaktik.

At være forældre til højtbegavede børn kan giver særlige problemer. Med børnene og med skolen. For hvad gør man, når barnet bliver skoletræt fordi det keder sig? Hvordan siger man det til lærere? Koordinator Jan Andreasen fra Gentofte kommunes Videnscenter for børn med særlige forudsætninger fortæller om sine erfaringer – med både forældre og lærere – og om nogle af de råd han giver.

Den såkaldte da Vinci linjen på en stor folkeskole i Esbjerg har gennem mange år samlet talentfulde og ivrige elever fra hele kommunen. Den type elever, som holdt op med at række hånden op på deres gamle skole, fordi der blev kigget skævt til dem, når de gjorde det, som lederen af da Vinci linjen udtrykker det. Mød børn og forældre fra da Vinci-linjenog hør, hvorfor de har valgt netop den.

Om den udfordrende undervisning. Cand.pæd. Kirsten Baltzer fortæller om nogle af de højtbegavede elever hun har mødt i et langt liv som lærer, og om hvordan man kan bruge hendes ABC-model til at inkludere alle elever i folkeskolen.

Cand.pæd. og folkeskolelærer Kirsten Baltzer, har udviklet den såkaldte ABC-model til udfordrende undervisning, som er blandt de bedste bud på, hvordan man tilrettelægger sin undervisning, så man også udfordre de bedst begavede elever i klassen - vel at mærke uden at miste eleverne i den tunge ende.

Modellen er langsomt ved at brede sig til folkeskoler over hele landet.

I denne episode fortæller Kirsten Baltzer om sit arbejde med højtbegavede og om den møjsommelige proces med at udvikle ABC-modellen i samarbejde med lærere på da Vinci-linjen i Esbjerg.

Ingen herhjemme har gennemført så mange intelligenstest på børn som den 76-årige psykolog Ole Kyed. I årevis er det ham forældre er kommet til, når de var usikre på, om det var høj begavelse, der lå bag deres barns problemer i skolen eller børnehaven. Så han har mødt dem alle. Som den seksårige der var optaget af de sukkulente planters latinske navne. Her fortæller han om, hvordan og hvad man tester med en såkaldt WISC test, og han giver nogle bud på, hvad man kan gøre for de højtbegavede børn.

ABC i praksis. I dette andet afsnit om ABC-modellen til udfordrende undervisning fortæller tre lærere fra Tingkærskolen ved Odense, hvordan de kom i gang med at bruge ABC, og hvordan de fik engageret deres kolleger. De forklarer, hvorfor der forskel på at differentiere fra midten og fra toppen. De kommer med praktiske eksempler på, hvordan modellen bruges i matematik og dansk på mellemtrinnet, og de fortæller om, hvordan eleverne har reageret og om, hvad modellen betyder for især de mest velbegavede elever.