“Holger” og “Viljen til magten”, to spændingsromaner af Dan Larsen

Det sidste her i livet, Mariann Madsen ville udsætte, var sit møde med Carlos i Rio. I mere end et år havde hun længtes vildt efter ham, og hun følte, at hun fysisk var på vej ud over kanten, hvis hun ikke snart kom i armene på en rigtig mand. Carlos da Silva var på enhver måde stor … fysisk, seksuelt og akademisk. Højere end hendes egne 188 centimeter, bredere end hendes kraftige skuldre, stærkere end hendes toptrænede krop, og så var han ligeså kulsort som hun var kridhvid. Det slog gnister, når de to var sammen. læs mere

Denne aften var alle de sædvanlige sikkerhedsmæssige krumspring afskaffet. Ole Bang nød den befriende følelse af for første gang i hele deres dramatiske bekendtskab at kunne køre op til Holgers bolig sammen med sin forlovede for at spise en helt almindelig middag. Gruppen vidste, at fra nu var deres samarbejde ikke mere hemmeligt. Ikke fordi nogen udover taxichaufføren og PET-agenterne og staben på Fredensborg så dem komme, men sådan var virkeligheden. Oplysningen blev straks en del af det offentlige domæne, fordi de blev set. læs mere

Tålmodighed og charme var ikke Teodor Severinsens største dyder, men hans uregerlige væsen var alligevel samlingspunkt for gruppen af 10 liberalister i Liberalt Folkepartis folketingsgruppe. Arbejdet i Liberal Klub og med den højreorienterede researchorganisation EPOC, Europæisk Public Opinion Center, og i nogen grad tænketanken EPOS, havde skabt et godt sammenhold. Ikke mindst, fordi Teodor Severinsens kontakter havde rigeligt med penge. læs mere

Efter at have skjult sig i ugevis savnede parret deres ejendele på Fredensborg Slot, så de besluttede at tage hjem. Holger var ligeglad med, om det blev opfattet symbolsk eller bare misforstået. Sandheden var, at de boede på Fredensborg, og indtil han fandt noget andet, var slottet hans hjem. Den menneskelige kæmpe, 13Petersen, fulgte Holger alle vegne af frygt for, at noget skulle tilstøde ham. Jægersoldatens logik var nøgtern og politisk klog. læs mere

Soffi Hermansen var den eneste, der åbenlyst rykkede med sine politiske brikker. Altid genial til at udnytte tomrum i debatten fornægtede hun sig heller ikke denne dag. Politikeren var snu som nogen. At udfordre statsministeren, mens han lå kvæstet på slagmarken, var relativt ufarligt, så derfor gjorde hun det. Højrepartiet, besluttede hun, var grundigt træt af den siddende regering, og derfor kappede hun elastikken i Carlsens politiske hoppegynge. læs mere

Departementschefen i Statsministeriet måtte på telefonen til præsidenten for Højesteret, Zacharias S. Blid, meget mod sin vilje. Jørgen Carlsen havde hastværk og ville tale med præsidenten øjeblikkeligt. Departementschefen havde fået besked på, at han ikke i telefonen måtte sige, hvad det drejede sig om, blot at det hastede. læs mere

Holger udsendte ikke pressemeddelelser som alle andre. Når han eller partiets ledelse ønskede at kommunikere med vælgerne, medlemmer af partiet eller pressen, skete det på Holgers blog på partiets hjemmeside Borgerdemokraterne.dk. Enhver journalist med bare rester af respekt for sig selv abonnerede på den blog, så han til enhver tid var opdateret om hovedpersonen i dansk politik. Hvor sølle kan det blive? læs mere

Dr. jur. Zacharias S. Blid var en elegant, hvidhåret og konservativ mand på 65, der i sit professionelle virke var anset for klog, hård og kompromisløs. Ingen, bortset fra hans nærmeste familie, havde nogensinde set ham vise følelser eller være bare lidt svag. Mindre stærke personligheder skælvede under hans hvasse blik, mens ligemænd og -kvinder beundrede mandens utrættelige indsats. Ikke uden grund havde kollegerne i Højesteret valgt ham som deres præsident. læs mere

I det hektiske nyhedsbillede præget af konstitutionel krise frigav dagbladene deres ledende artikler online, så snart de var færdige, for at få et ord med i den hidsige og hurtigt skiftende meningsdannelse. læs mere

Højrepartiet var trofast parlamentarisk støtte til regeringen og havde flere gange reddet Jørgens Carlsens ministre fra mistillidsafstemninger, når oppositionen en sjælden gang kunne blive enige om noget som helst. Partiets leder, Soffi Hermansen, var nemlig både opposition og støtte. Hun drillede konstant Liberalt Folkeparti med nålestik om alle mulige detaljer for til sidst alligevel at støtte regeringens forslag og vinde stik blandt vælgerne. læs mere