“Holger” og “Viljen til magten”, to spændingsromaner af Dan Larsen

Ved folketingsvalget var partierne nogenlunde enige om ikke at kommentere exit polls, før valghandlingerne var overstået klokken 20. Resultaterne af disse målinger af, hvad vælgerne havde stemt, var utroligt nøjagtige, når svarene blev sammenlignet med tidligere års stemmer samme sted. Lidt absurd var det, at medierne, som betalte for disse exit polls, udsendte deres prognoser flere timer før klokken 20, og analytikere udtalte sig i tykke stråler, mens politikere ved fælles overenskomst skulle tie stille. Borgerdemokraterne var ikke blevet spurgt. læs mere

Ole Bang fandt tiden inde til, at Borgerdemokraterne selv tog initiativer i stedet for at lade debatten om arvefølgen dominere mediebilledet. Fronterne var trukket hårdt op på den sag, og han kunne ikke pille ved situationen. Samme aften skulle Holger og Peter Sørensen på TV2 i et ”Mød partilederne” interview, som grundet omstændighederne først lod sig gøre nu. læs mere

Punktet valgkamp lå langt nede på Teodor Severinsens kalender, selv om der kun var halvanden dag tilbage. Vælgerne var så optaget af Holger, at hans eneste adgang til medierne var via sin solidaritet med statsministeren i hans retfærdige kamp mod ”den løgnagtige kupprins”, som han fra nu af hed i klubbens terminologi. Ordvalget var groft, men det var det grundlovsstridige overgreb på demokratiet sandelig også, hævdede han. læs mere

Kammeradvokaten var ikke tilfreds med den rolle, statsministeren og regeringen havde plantet ham i. Statens faste advokat fik ikke andet valg end at præstere det umulige: at forberede en vidtrækkende konstitutionel sag med voldsomme politiske implikationer på mindre end et døgn. Strategien blev at præsentere problemkomplekset selvindlysende, vel vidende, at intet i denne sag juridisk set var selvfølgeligt. læs mere

Foreningen Dansk Natur udsendte ikke en pressemeddelelse efter sit bestyrelsesmøde. Forsamlingen var bagefter ganske forbløffet over det, som skete. Egentlig var de ikke imod, men mødets beslutninger var vilde, vidtgående og vovede. Sådan var møderne normalt ikke. Det hele begyndte med formandens velkomst: læs mere

I løbet af dagen opstod en tidevandsbølge af pressemeddelelser om situationen. Hoffet konstaterede tørt og forretningsmæssigt, som var det en hverdagsting, at kronprinsen ikke mere var kronprins, men en borger ved navn Holger Glücksborg. Meddelelsen kundgjorde, at Lilleprinsen nu var tronfølger, og at dronningen glædede sig til at oplære sit barnebarn. At hun meddelte sig så folkeligt var for at understrege, at hun ikke anså nyheden for noget særligt. læs mere

Rasmus Pottemager kunne altid få fat i Teodor Severinsen. De to liberalister var vokset op sammen som småfanatikere i Liberalt Folkepartis ungdomsorganisation, LFU. Teodor havde fået tilnavnet Djengis Khan efter den hærgende mongol, og Rasmus hed aldrig andet end Godzilla, fordi han lignede den japanske hval-gorilla. De to var allierede i deres politiske kamp. læs mere

Hannah Mårtensen dirigerede alle tropperne i Borgerdemokraternes nye hovedkvarter på Gammel Strand, næsten nabo til Forsvarsministeriet. Fra vinduerne i stueetagen, hvor der var reception for medlemmer, og ikke mindst fra første sal, hvor ledelsen holdt til, var der udsigt direkte over kanalen og Børsgade til Christiansborg. Hun mente, at partiets ansatte havde godt af at have arbejdsgiveren i synsfeltet. Hvordan det lykkedes partisekretæren at organisere sig i løbet af et døgns tid var en hemmelighed, som sikkert var biologisk bestemt. Mårtensen kunne noget særligt med at få alle til frivilligt at bøje sig for sin vilje. Når hun bad nogen om noget, fik hun det. Sådan skulle det være, og sådan havde det altid været. For Monster Mårtensen var det en personlig naturlov. læs mere

Jørgen Carlsens ydmygelse var total, da han få timer efter kunne læse et næsten ordret referat af Statsrådet på Morgenavisens hjemmeside. Han var i tvivl om kilden til den korrekte gengivelse, for det kunne være dronningen selv, der var kilden, eller også var det en ondskabsfuld minister. Intet i referatet afslørede, hvem der ville ham så meget ondt. læs mere

Morgenens ekstraordinære møde i Statsrådet blev ikke behageligt. Da alle regeringens medlemmer på slaget 10 have indfundet sig i salen i stueetagen under De kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot, trådte dronningen fattet og formel som altid ind i rummet og satte sig for enden af det imponerende rådsbord. Ved hendes side stod tronfølgerens tomme, forgyldte stol. Det lange, antikke bord med runde hjørner, guldbelagte ben og kant samt purpurfarvet, uldbetrukken bordflade skabte en passende stemning. Dronningens stol var den eneste med armlæn. Dette møblement blev brugt, da Danmark fik sin Grundlov i 1849. På væggene hang malerier fra det oprindelige Christiansborg med motiver af gudedyrkelse. Hun bød regeringen at sætte sig, hvilket de gjorde på kommando, som var de til taffel. Deres forgyldte, ligeledes purpurbetrukne stole, gled ærbødigt og stille ud og ind under bordet på det gigantiske, persiske silketæppe. ― Inden jeg beder statsminister Jørgen Carlsen redegøre for indkaldelsen til dette Statsråd, har jeg en meddelelse. læs mere