“Holger” og “Viljen til magten”, to spændingsromaner af Dan Larsen

Tidligt på aftenen kom de hårde fakta fra valget tydeligere og tydeligere frem på tv-skærmen, hvortil flertallet af befolkningen sad klæbet. Selv ret apolitiske danskere havde deltaget i manifestationerne på torvene, der virkede nærmest som en folkefest. Valget blev intet mindre end en historisk sensation. læs mere

Der var lagt op til sejrsfest hos Carsten Bjørnvig Jr. i hans pragtvilla i Lyngby. Liberalt Folkeparti forventede en nedtur uden historisk fortilfælde, men paradoksalt nok var gæsterne opstemte og glade. Flertallet kom fra Mariann Madsens gruppe af erhvervsfolk, der deltog i det liberalistiske netværk bag Teodor Severinsens Liberal Klub. Deres parti fik tæsk, men klubben sejrede. Preben Lynk kendte folk ud og ind, men ikke omvendt, bortset fra enkelte af de gamle, der identificerede ham som en fortidig, uforbederlig ærkesocialist. I langt over et år havde han sammensat de profiler, som Mariann Madsen agerede på, når et firma skulle købes eller en bestyrelsesformand korrumperes. Joh, Lynk kendte dem rigtig, rigtig godt, men havde intet personligt forhold til nogen. læs mere

Mønstret for folketingsvalget tegnede sig hurtigt, og det blev ufatteligt spændende, fordi der aldrig tidligere var sket en så dramatisk korrektion i det politiske spektrum — måske lige bortset fra 1973, hvor skatteadvokaten Mogens Glistrup på få uger skabte landets næststørste parti. Ganske forbløffende var det, at to agtværdige og traditionsrige partier blev udraderede. Folkepartiet og Midterpartiet havde begge dukket hovedet og forsøgt at ligge underdrejede for Holger-stormen i håb om at bevare det meste af deres politiske fundament. Partierne flirtede først med Holger for senere at gå imod strømmen. Det døde de af. Begge kom under spærregrænsen på 2 procent af de afgivne stemmer. Bitterheden hos de to partiledere var medrivende for seere med bløde hjerter. Deres vælgere var jo flygtet. Begge kom med vrede udfald imod det populistiske internetparti og ikke mindst Holger, der som kronprins havde manipuleret med befolkningen, hævdede de. læs mere

Under krigsrådet hos moderen dagen før havde de lagt en plan, som bedst muligt tog højde for, at statsministeren måske førte sin trussel mod familien ud i livet. 13Petersen blev tilknyttet Maria Magdalena i døgndrift kun afløst af Holger selv. De kunne ikke vide, om PET var involveret. Oplysningerne stammede oprindelig fra Politiets Efterretningstjeneste. Derfor stolede de ikke mere på politiets sikkerhedsfolk. Da de havde sundet sig lidt over deres ulykkelige, nye virkelighed, og Ole Bang havde taget sig tid til at vurdere mediernes og befolkningens reaktion, som beskrevet i mediernes reportager, traf han to dristige beslutninger, som ingen havde indvendinger imod. læs mere

Bestyrtelsen over nyheden var total. Alle medier i hele landet og alle danskere diskuterede perspektiverne. Trods alt drejede det sig om Holgers kone og moderen til tronfølgeren, Lilleprinsen. læs mere

Valgdag i Danmark er en fredelig foreteelse, hvor folk flest organiserer sig, så de kan komme ned til den lokale skole for at stemme inden klokken 20:00. Normalt stemmer over 80 procent af befolkningen og gør ingen ståhej af det. Det igangværende valg var anderledes end alle andre i mands minde. Følgelig planlagde flere end normalt at møde op, og en del af dem ville bære lederens kongeblå farve. Spændingen var enorm omkring Borgerdemokraterne, ikke mindst fordi Holger var partileder. Enhver forstod, at sådan måtte forventningerne være, når det politiske spektrum var radikalt anderledes end tidligere. Alligevel var danskernes opmærksomhed et ganske andet sted. Valgstederne var næsten tomme om morgenen. Uroen bredte sig blandt de valgtilforordnede. Noget var totalt galt. Folk udeblev. Var de midt i en vælgerboykot? læs mere

Valgdag i Danmark er en fredelig foreteelse, hvor folk flest organiserer sig, så de kan komme ned til den lokale skole for at stemme inden klokken 20:00. Normalt stemmer over 80 procent af befolkningen og gør ingen ståhej af det. Det igangværende valg var anderledes end alle andre i mands minde. læs mere

Den sidste, der ankom til Amalienborg, var en nydelig, ældre herre med det, man bedst kan kalde et gennemført ”Einstein look”. Hans lange, hvide krøller bølgede ned til skuldrene. Slank og spændstig var han klædt som en elegant 70er professor. De sorte øjne var gennemtrængende, nærmest nærgående, i deres interesse for omgivelserne. læs mere

Hvis der var noget, som ville være svært at forklare offentligheden, så var det en statsminister med et kongeblåt sæbeøje i en partilederrunde efter valget næste dag. End ikke en hær af blodsugende igler kunne genoprette skaden på Jørgen Carlsens ansigt. Kunne han afsløre over for nationen, at Amalienborg var besat af en sindssyg voldspsykopat? læs mere

Hvor hun dog ligner en madamme, tænkte han, efter at han høfligt og noget reserveret var budt velkommen og udstyret med en kop skoldhed te. Dronningen slog sig ned bag sit lille blankpudsede, antikke rokokobord af mahogni, og bød ham den lidt lavere stol foran. Hun gjorde ikke noget særligt for at få ham til at føle sig laverestående, for sådan var siddearrangementet altid ved deres uformelle onsdagsmøder på Amalienborg, hvor han orienterede hende om rigets sædvanligvis gode tilstand. Dagen var ikke en onsdag, og riget havde det dårligt. læs mere