“Holger” og “Viljen til magten”, to spændingsromaner af Dan Larsen

Hvis han skulle være helt ærlig over for sig selv, så kedede Preben Lynk sig hvert eneste øjeblik, han ikke havde Stine inden for rækkevidde. Han forstod ikke, hvordan han gennem et langt liv havde formået at overse det sensationelle ved at mærke en kvindes stive brystvorter prikke sig gennem tøjet for at sende et budskab om lidenskab. læs mere

Over alt i det ganske land summede de politiske aktiviteter. Kandidater ringede på dørklokker, trykkede folk på næven og stod foran supermarkederne for at tale med vælgerne. Stemningen var oppisket på grund af de mange skandaler omkring regeringen og selvfølgelig også i forventning til Borgerdemokraterne. Partiets hjemmeside glødede af besøgende, der ønskede at kommentere de politiske emner og Liberalt Folkepartis chikane. Ole Bang og Holger sørgede for aktiv kommunikation og besvarede de utroligt mange henvendelser fra medierne. Hjemme på slottet trykkede husmor Maria Magdalena på sine taster og samtlige medlemmer fik en e-mail. læs mere

Mobiltelefonen ringede uforskammet tidligt om morgenen, fordi Rasmus Pottemager ikke vidste, at Mariann Madsen befandt sig i Rio de Janeiro sammen med sin studiekammerat fra Harvard. Deres gensyn havde uden underdrivelse været passioneret, vildt, vådt og næsten uden ord. Når nære venner mødes efter mange år, føler de sig stadig som venner. Så snart parret mødtes efter mange måneder, følte deres kroppe sig på samme måde. Uden tøven eller blusel gik de i gang med at genoprette balancen, og de nød hvert sekund, minut, time, døgn. Mariann og Carlos var ying og yang, som ikke burde adskilles. Carlos brummede halvvågen ved lyden af telefonen, mens hun satte sig op for at snakke med kun et halvt lagen om sig. læs mere

Kun få gange om året samledes alle dommerne i Højesteret. kammeradvokatens brev fra statsministeren gav en sådan sjælden anledning. Zacharias S. Blid lagde ikke op til en egentlig dom eller noget lignende. Målet for mødet var at tage stilling til, om retten overhovedet agtede at gøre noget ved sagerne. Da de første tre dommeren havde udtalt sig, begyndte den ene efter den anden blot at erklære sig enig. Præsidenten opsummerede kollegiets holdninger og gik i enerum med sin assistent for at skrive et svar. Brevet blev med bud sendt til kammeradvokaten, der fluks ringede til Jørgen Carlsen. læs mere

Direktøren for EPOC følte sig rig og gavmild, så han inviterede Preben Lynk på fancy frokost på et af byens mest populære og dyreste in-steder. Restauranten var af den slags, hvor man skulle kende nogen fra biz-settet for at komme ind eller betale et fedt gebyr for reservationen. Det var så snildt indrettet, at de, som betalte mest for reservationen i restaurantens online auktionssystem, kom ind. Bordene havde forskellig attraktionsværdi afhængigt af udsigt eller nærhed til kendiser blandt gæsterne. Man kunne selvfølgelig ikke se navnene på de andre gæster, men restauranten havde designet et online valueringssystem, hvor gæsternes navne blev checket mod Erhvervstidendes database. På den måde kunne man betale for at sidde tæt på de mest omtalte. Konceptet var, at gæsterne genkendte de kendte, men respekterede deres private lunch. Efter Rasmus Pottemagers værdisystem betød den slags invitationer meget, ikke mindst når andre inviterede ham. Meningen var, at gæsten skulle føle sig mest muligt betydningsfuld. Investeringen i reservation og dyr menu ville så komme tilbage i form af et bedre image og måske et velsmurt ”ja” til det ønskede. Af erfaring vidste han, at systemet også virkede godt på udvalgte kvindelige erhvervspraktikanter, som han ville opnå noget hos. læs mere

Ved morgenbordet i partihovedkontoret forbandede statsministeren igen indædt Ole Bang, fordi han havde plantet påstanden om aflytningen af Holger i slutningen af Borgerdemokraternes bedste sendetid. Alle så det. Emnet ville blive dagens samtaleemne, og hans svar i avisen kom ikke ud over rampen. Medierådgiveren for Liberalt Folkepartis valgkamp konstaterede opgivende, at alle surfede på modstandernes websider, og kun få gad kigge på deres egen, selv om han dagligt bloggede for Carlsen. læs mere

Forsiden af Morgenavisen viste et stort billede af Holger taget fra aftenens udsendelse med en enorm overskrift med et eneste ord: AFLYTTET Statsministeren aflytter mig I et følelsesladet interview i aftes i TV2-programmet ”Mød partilederne” gav Holger for første gang en forklaring på, hvorfor han blev anonym aktivist. I en dramatisk afsløring, her dagen før valget, fortalte han ikke alene om sin harme som borger over Folketingets manglende interesse for de fjendtlige, fremmede investeringer i Danmark, men også et indblik i et liv med aflytninger af sine telefoner og hjemmet på Fredensborg Slot. læs mere

Febrilsk fandt statsministeren sin tophemmelige telefon frem for at kontakte Laura Bøge. Han huskede klart og tydeligt sin ordre til PET om at identificere Holger, fordi hans brug af internet lugtede af kriminalitet. Sådan var hans officielle begrundelse, selv om de begge udmærket vidste, at det drejede sig om at identificere lederen af en social bevægelse, der truede med at rokke ved landets politiske fundament. læs mere

― SHIT, fucking SHIT, udbrød Ole Bang. ― Det er for stærkt, det er for farligt, det er uhørt. Det her vil hævne sig. Jeg burde aldrig have sagt til ham, at han skulle sige sandheden. Uha, uha, uha … Hannah strøg ham trøstende over håret. ― Jeg tror, han bare måtte af med det. Jeg føler, at Holger har et stort behov for at forklare sig helt ærligt til danskerne. Han ser dem jo som sit folk, i sin sjæl er han jo konge. Holger får det ikke godt i sin nye rolle. Vi må passe på ham. Ole Bangs hjerte fyldtes af kærlighed til sin forlovede, som trods et kun få dage gammelt personligt bekendtskab med Holger allerede følte behov for at beskytte ham mod farer, som prinsen ikke selv forstod. Dansk politik kunne være mere brutal og blodig end elitetroppernes hverdag, selv om få ville tro det. læs mere

En større mængde nysgerrige var stimlet sammen foran indgangen til TV2s studier i København for at se Holger, der ankom med sit følge af PETs sikkerhedsfolk og 13Petersen. Sidstnævnte kørte Holgers bil og var i dagens anledning iklædt et jakkesæt, der var ved at eksplodere i sømmene. Under den ene arm var en betragtelig bule, der til PET-agenternes irritation vidnede om, at den store mand bar et automatvåben. De havde selvfølgelig checket hans baggrund, som viste professionelle færdigheder med flere våben, end de kunne nævne. læs mere