“Holger” og “Viljen til magten”, to spændingsromaner af Dan Larsen

Husstanden i Kancellihuset på Fredensborg Slot var altid tidligt på færde, og det ikke kun på grund af Lilleprinsen. Holger og Maria Magdalena havde fået nye morgenrutiner, efter at de var blevet borgerlige. Arbejdsdagen skulle koordineres via Hannah Mårtensen. Morgenkontakten var altid på sikre forbindelser via internet, fordi Marias dagsplan nødvendigvis skulle være hemmelig på grund af truslen fra udlandet. læs mere

Mariann Madsen havde aldrig givet penge direkte til Liberal Klub, blot pumpet et par millioner ind i bagbutikken EPOC og kanaliseret individuel støtte til kandidater, der gik ind for skattelettelser og andet holdningsmæssigt interessant for hende. Teodor havde vokset sig stor via et netværk, hun havde finansieret og organiseret i det skjulte ved hjælp af sin businessguru og stik-i-rend-dreng, Carsten Bjørnvig Jr. læs mere

Hannah rykkede rundt på møblerne i sin lille lejlighed, så der blev plads til en mand. Ole Bang fyldte en del med alle sine papirer, aviser og computere, men sådan måtte det være for tiden. Han fyldte også en del i sengen, der var beregnet til én person, men det generede dem overhovedet ikke. Parret var alligevel filtret sammen hele natten. læs mere

Romantiske omgivelser og ultragourmetmad sammen med en af verdens smukkeste og mest sexede kvinder inspirerede Teodor Severinsen til at kaste sig ud i en diskussion om liberalisme, det eneste emne han virkelig mestrede. Sejren for Liberal Klub internt i Liberalt Folkeparti var total, fordi liberalisterne voksede til den suverænt største fraktion i partiet. Sammenhold mellem de 20 MFere skulle han nok sørge for. Indtil videre lå gruppen underdrejet. Partiformand Carlsen havde med sine gigantiske skandaler ikke tid til at lede. læs mere

Formanden for det udraderede Folkepartiet, der havde tilbragt næsten 100 år i Folketinget for pludselig at miste sine sidste 19 mandater til Borgerdemokraterne, lod sig endelig efter langvarig medietræning hos en ny spindoktor interviewe om partiets og hans egen reaktion på nedturen. ― Hvordan føles det at være stemt ud af Folketinget, Gorm Branke? læs mere

Mariann Madsen arrangerede en reservation på den Michelinroste restaurant Noma i Strandgade, hvor det ellers var umuligt at få bord. Det vidste enhver. Til aftenens formål duede kun det bedste. Etablissementet blev i 2008 kåret som verdens 10. bedste restaurant, og ventetiden på et bord til middag var normalt tre måneder. Men i den danske restaurationsverden taler de tunge penge højest, og dem havde hun repræsenteret så rigeligt. læs mere

De ankom efter tur ud fra antallet af mandater, når de skulle til dronningen og pege på en forhandlingsleder. Målet var at få det forjættede regnestykke til at gå op og helst præsentere 90 mandater på sin side. Hele landet forholdt sig til bogstavkombinationer, og lommeregnerne glødende for at forudsige landets politiske fremtid. Forventningerne var størst til landets nye, store parti, og hvad dets formand havde at sige til pressen på pladsen. læs mere

Holger, Ole Bang og Peter Sørensen holdt et kort strategimøde, inden partilederen for Borgerdemokraterne skulle til dronningen som formand for landets næststørste parti. ― Det er godt nok lidt sært at være civil, indrømmede Holger. ― Ofte aner jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Staten har hjernevasket mig til at være upolitisk, og nu skal jeg være det modsatte. Sammenlignet med jer andre, og ikke mindst de andre politikere, er jeg en begynder, en amatør eller det, der er værre. læs mere

Den tidligere statsminister stod tøvende ved toppen af trappen, som førte ned til rovdyrene på slotspladsen. At gå af var et tilbageskridt i hans politiske projekt, men det var overgået mange andre statsministre før ham. Jørgen Carlsen følte sig overbevist om, at han kunne danne en ny regering med Højrepartiet og så finde stemmer i de andre partier sag for sag. Alt havde en pris, og den var han parat til at betale. læs mere

Næsten samtidig med at dronningen sparkede den nu tidligere statsminister ud ad sit kontor, mødtes præsidenten for Højesteret og formanden for Folketinget et neutralt sted ude i byen. De to magtfulde mænd havde ikke lyst til at blive set på hinandens kontorer, fordi nogen kunne tro, de var ved at aftale spillets regler, hvilket de sådan set også var. læs mere