Jørgen Carlsen trillede gennem byen i sin private, mørkeblå Volvo for at mødes med vennen Arne Klampo. Politikeren forsøgte at tænke både på sin fortid og sin fremtid, for nutiden var umulig at overskue. Smerten i fingerspidserne fra de nedbidte negle holdt ham vågen, når kroppen ville have fred. Hans hoved føltes rungende tanketomt. Følelsen inderst inde var som stilheden efter langvarig gråd. Tårerne huskede han ikke, men nogen var død, noget var dødt. Manden erkendte ikke den stress, som fik hans krop til at værke. Ingen genkendte ham, da han gik gennem restauranten til de private båse, hvor de to venner mangen en gang havde aftalt strategier for deres fælles politiske projekter. Officielt var Liberalt Folkeparti og De Ældre på ingen måde koordinerede, men de langsigtede mål for samfundet var de enige om. Fundamentet for tidens velfærdspolitik og flere sociale initiativer var lagt netop her. læs mere