HØRT!
Download on the App Store

HØRT! episodes

  • Arbejdsglæde uden udløbsdato...
    Velkommen til HØRT! I de seneste år er antallet af medarbejdere over 70 år steget markant, og flere vælger frivilligt at forblive længere på arbejdsmarkedet. I dagens episode undersøger vi, hvorfor så mange ønsker at forblive aktive på arbejdsmarkedet, hvilke fordele der følger med det, og hvordan man som arbejdsgiver skaber de rigtige rammer for generationer, som ikke er klar til at gå på pension.

    Vi har besøg af Ronald "Nalle" Salomonsen, en udlært smed, der i en alder af 80 år stadig arbejder tre dage om ugen hos Andersen & Heegaard. Hvad driver ham til at fortsætte arbejdslivet, og hvad er hans oplevelse af at være en ældre medarbejder på arbejdsmarkedet?

    Vores anden gæst er Mads Bengtsson, administrerende direktør hos Andersen & Heegaard. Som arbejdsgiver ser han betydelige fordele ved at se bort fra fødselsattesten og i stedet lægge vægt på at imødekomme medarbejdernes kvaliteter og behov, uanset om de er 30 eller 80 år gamle.

    Dette afsnit er en del af TEKNIQ Arbejdsgivernes kampagne "Lev godt, arbejd længere".

    Lev godt, arbejd længere | TEKNIQ Arbejdsgiverne
    22 min
  • Jagten på hænder - fra skolen til virkeligheden
    HØRT! på farten. Vi har bevæget os ud i virkeligheden og besøgt erhvervsskolen TEC på Frederiksberg til en snak med både elever og direktøren for det hele. Her undersøger vi de udfordringer, som erhvervsskolerne står overfor i kampen for at sikre høj faglighed, trivsel og uddannelse af fremtidens arbejdskraft. I dette afsnit udforsker vi, hvordan vi kan motivere og inspirere flere unge til at vælge erhvervsskolerne. Vi går i dybden med den alvorlige mangel på arbejdskraft og stiller os selv spørgsmålet: Ligner udfordringerne for erhvervsskolerne dem, vores medlemsvirksomhed står overfor - og hvordan implementerer vi begge løsningerne for at styrke arbejdsudbuddet?

    Velkommen til HØRT! - hvor vi tager fat på de vigtige spørgsmål og søger efter løsninger.

    I studiet: Mikkel Nielsen, vært og uddannelseskonsulent Mie Forsberg fra TEKNIQ Arbejdsgiverne. På TEC Frederiksberg: Direktør Morten Emborg samt studerende på hovedforløbet inden for elektrikeruddannelsen, Bolette og Phillip."

    24 min
  • Styrk virksomheden mod cyberangreb
    Cybersikkerhed er ikke længere bare et spørgsmål om hvis det sker. Men hvornår. Velkommen til Hørt - hvor vi dykker ned i cyberverdenens realiteter og udforsker vejen mod en mere sikker digital fremtid."

    Cybersikkerhed er afgørende for danske virksomheder for at beskytte følsomme data og forhindre økonomiske tab på grund af angreb. Truslen er alvorlig, da cyberkriminelle bliver stadig mere avancerede og målretter sig mod virksomheders sårbare systemer, hvilket kan lamme drift og underminere tilliden fra kunder og samarbejdspartnere.

    Vi udforsker de nye trusler, virksomheder står over for, og hvordan vi kan beskytte os. Jeg har inviteret Janus Sandsgaard fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, en ekspert på området, til at dele sine indsigter og hjælpe os med at navigere i dette komplekse landskab.

    Du kan finde mere om cybersikkerhed på tekniq.dk
    19 min
  • Julespecial: Året der gik og kommer
    Vi afslutter året med en eksklusiv julespecial, hvor vi kaster et hurtigt blik tilbage på 2023 og samtidig giver jer et forsmag på, hvad der venter i 2024.

    I selskab med Adm. direktør for TEKNIQ Arbejdsgiverne, Troels Blicher Danielsen, og bestyrelsesformand, Henrik Fugmann, udforsker vi begivenhederne i året. Vi graver ned i tre signifikante øjeblikke fra TEKNIQ i 2023 og præsenterer samtidig tre afgørende emner der vil præge 2024.

    Så træk stikket ud fra juleræset, sæt dig godt til rette, og vær med, når vi sammen reflekterer over 'Året der Gik.'

    HØRT! produceres af TEKNIQ Arbejdsgiverne. Har du en idé, ris eller ros så skriv til [email protected] - alle episoder kan desuden findes på www.tekniq.dk/podcast.

    Vært: Mikkel Nielsen
    22 min
  • Bæredygtighed betaler sig...
    I dette afsnit af HØRT går vi i dybden med bæredygtighed. Sammen med tre spændende gæster vil vi udforske emnet fra forskellige perspektiver. "Bæredygtighed betaler sig – men gør den virkelig det? Oprindeligt refererer begrebet til noget, der ikke slider på naturen eller miljøet.

    Den moderne fortolkning omfatter imidlertid langt mere: menneskerettigheder, antikorruption og uddannelse. Hvorfor har bæredygtighed udviklet sig til et buzzword? Hvordan skal vi forholde os til det? Og vigtigst af alt, er det virkelig en god forretning?

    I dette afsnit har jeg fornøjelsen af at byde velkommen til tre gæster. Bjørn Hove, bæredygtighedsspecialist hos TEKNIQ Arbejdsgiverne. Tomas Kudsk, direktør hos AB-ELKO. Og sidst men ikke mindst, Lars Mejlby fra SIF-gruppen. Vi vil sammen udforske, diskutere og måske udfordre nogle af de gængse opfattelser af bæredygtighed. Så tag plads og vær med, når vi går på opdagelse i bæredygtighedens komplekse univers."
    20 min
  • Trustpilot - når anmeldelsen gør en forskel
    Elendige skandale-håndværkere og latterlige amatører

    Tonen kan være hård på Trustpilot - men det er her mange leder efter en håndværker, når gasfyret strejker eller toilettet løber. Men hvilken betydning har anmeldelser? For forbrugerne og for virksomhederne?
    Vi har inviteret VELT Aps, der har valgt at bruge Trustpilot aktivt og strategisk, til at dele deres erfaringer med os. Deres tilgang har vist sig at give dem en konkurrencefordel, og de bliver valgt til på baggrund af deres anmeldelser. Det viser sig endda, at dette kan bidrage til at øge virksomhedens omsætning.

    Så lyt med, når vi udforsker, hvordan man bedst håndterer Trustpilot, hvordan man aktivt inddrager det i sin virksomhed, og hvordan man kan drage fordel af anmeldelserne på en konstruktiv måde. Vi går i dybden med, hvordan man kan styrke sin kommunikation og skabe positiv opmærksomhed på platformen.
    Alt dette i dette episode af HØRT.
    18 min
  • Grøn omstilling uden hænder?
    Det er alvorligt. Manglen på arbejdskraft er en af de største samfundsudfordringer, som vi står overfor. Manglen på hænder kan få voldsomme økonomiske konsekvenser for danske virksomheder og påvirke den grønne omstilling. I studiet har jeg Julie Svendsen, økonom i TEKNIQ Arbejdsgiverne, til en snak om den alvorlige mangel på arbejdskraft i Danmark. Vi udforsker årsagerne til denne samfundsmæssige udfordring, identificerer fejltagelserne og får indblik i løsningsmuligheder. Alle episoder kan desuden findes på www.tekniw.dk/podcast
    15 min
  • Når din medarbejder stjæler
    Der stjæles for milliarder på danske arbejdspladser hvert år. Tyveri handler ikke kun om økonomiske tab, men også om et alvorligt brud på tilliden. Når arbejdsgivere opdager, at deres ansatte stjæler fra virksomheden, rejser det komplekse spørgsmål om, hvordan man håndterer denne situation, og hvordan man proaktivt kan forebygge tyveri. I samarbejde med Anders Fugmann, overenskomstchef og jurist hos Tekniq Arbejdsgiverne, dykker vi ned i en konkret sag og udforsker løsninger samt giver konkrete råd til at håndtere tyveri.

    For yderligere informationer TEKNIQ Arbejdsgivernes hjemmeside på www.tekniq.dk.
    16 min
  • Diversitet i virkeligheden
    Vi skal være her allesammen. Dette afsnit af HØRT! handler om diversitet. Men hvad dækker begrebet diversitet egentlig over? Hvordan arbejder en moderne installatørvirksomhed med diversitet? Hvordan kommer man i gang? Og hvilke klare fordele er der? For at besvare disse spørgsmål og mange flere har vi inviteret Sanne With-Hansbøl i studiet. Sanne er Head of Sustainable Business Development hos Elstyrken, og i løbet af det seneste halvandet år har de haft succes med at italesætte diversitetsbegrebet blandt ledelsen og medarbejderne. Få hele historien i HØRT!
    16 min
  • Styr på julefrokosten?
    Julefrokosten er elsket af de fleste, men har du som arbejdsgiver styr på, hvordan du kan sikre en vellykket julefrokost og undgå ubehagelige episoder? HØRT! er her for at hjælpe. Sammen med chefkonsulent i arbejdsmiljø, Lone Alstrup fra TEKNIQ Arbejdsgiverne går vi i dybden med julefrokosten. Det drejer sig naturligvis ikke om bordpynt og menuvalg. Men i højere grad om, hvordan du som arbejdsgiver kan fremme og opretholde en positiv kultur og omgangstone, selv når alkohol er involveret. Hos HØRT! er vi dedikerede til at finde konkrete løsninger, og naturligvis har Lone tre gode råd, der kan gøre julefrokosten endnu bedre. Vi lyttes. HØRT!
    15 min

About HØRT!

From the publisher's feed

HØRT! er en podcast fra erhvervsorganisationen TEKNIQ. TEKNIQs medlemmer udvikler, installerer og producerer løsninger, der gør den grønne omstilling til virkelighed. TEKNIQ arbejder målrettet…