Flemming Christensen er i en park. Den er grim og trekantet. Og folk ser ikke glade ud.

Det får ham til at tænke på en gang, han var meget irriteret på nogle mennesker på et kloster. De var, som ham, kommet for at se indad, men de havde besluttet sig for, at nu var de nået så langt i deres spirituelle udvikling, de kunne.

Deres indstilling irriterede og provokerede ham.  Klosteret var heller ikke kønt. Han var skuffet og frustreret over de andre kursister og de fysiske rammer. Indtil en mand spurgte, om han kunne se sig selv i ting. I blomsterne. Det drejede hele synsvinklen.  Og i denne optagelse oplever Flemming noget lignende med parken. Lyt med.   

Søger du fornyet selvindsigt, større nærvær samt givtige relationer, så læs mere her: https://thinkaboutit.dk/enneagram-kurser