En amerikansk præsident der lægger sig ud med den halve verden. Politisoldater der sættes ind mod befolkningen. En skurk det hænger sig selv i cellen. Lyder det bekendt? Det handler dog ikke om Trump, ICE-agenter eller Jeffrey Epstein men om Frank Miller og Dave Gibbons serie ‘Give Me Liberty’, en noget overset satire over USA fra 1990.
Det er historien om individet, den fattige sorte Martha Washington, der sætter sig op mod den korrumperede overmagt og udsættes for overgreb, ydmygelser og hjernevask og må finde indre moralsk styrke for at overvinde uretfærdigheden. Miller og Gibbons tilbage til flere gange til karakteren med vekslende udbytte, et højdepunkt er Kirby-hyldesten er ‘Happy Birthday, Martha Washington’ som også diskuteres i episoden.
Radio Rackham kigger i dette afsnit nærmere på dette umage kærlighedsbarn lavet af to af skaberne bag ‘The Dark Knight Returns’ og ‘Watchmen’, er den værd at læse mere end 35 år siden den udkom?
Lyt med når vi dissekerer værket, analyserer temaer, identificerer det særligt Frank Millerske, studerer Dave Gibbons' fortælleteknik, finder referencerer til alt fra Julius Cæsar til Clockwork Orange og vurderer, om det har noget at sige i den tid vi lever i i dag.