KLASSIKER Hvordan blev Frank Miller den toneangivende tegneserieskaber han var i 80erne? Hvad gjorde ham i stand til at signere hovedværker som The Dark Knight Returns, Elektra Assassin og Batman Year One? Svaret er RONIN!

Ronin var et personligt prestigeprojekt, udgivet i seks numre af DC Comics i 1983-84. Forlaget havde lokket den populære skaber af Marvels Daredevil væk med lovning på medejerskab, kvalitetstryk og -papir, massiv PR og stjernegage. Miller så det som en enestående chance for at frigøre sig for det snævre genreudtryk han havde udviklet som skaber, et eksperimentarium af den anden verden, hvor han i selvskab med sin

kommende hustru, farvelægger Lynn Varley, formulerede en række nye måder at tegne og fortælle på.

Ronin handler (tilsyneladende) om en middelalderlig herreløs samurai, en ronin, og hans dæmoniske modstander reinkarneres i en nær fremtid, hvor den sociale orden er brudt sammen og en kunstig intelligens truer med at omdanne verden i sit nanoteknologiske billede. Japansk jidei-geki (periodedrama) møder cyberpunk.

Det er Millers mest oversete hovedværk, en lidt vanskelig og vel egentlig også undervurderet tegneserie. I selskab med lektor i Film- og medievidenskab på KU Andreas Gregersen diskuterer vi hvor Ronin fejler, hvor den lykkes, hvorfor den ser ud som en mutation over så forskellige skabere som dem Goseki Kojima, Steve Ditko, Hugo Pratt, Gahan Wilson og Moebius. Vi argumenter for hvorfor den, alt dette til trods, er det måske mest rendyrket personlige værk, MIller har signeret.