Klimakamp: Hvert ton tæller

Klimakampen er ikke tabt. Den er bare på vej til at skifte gear. Vi kan godt glemme at holde os under en stigning i temperaturen på halvanden eller to grader. For det kommer ikke til at ske. Men det gør det bare endnu vigtigere, hvordan vi hver især deltager eller ikke deltager i den fortsatte kamp. For klimakampen fortsætter. 

Og fra nu af kommer den til at stå om hver eneste brøkdel af en grad – hver eneste bøf, flyrejse eller CO2-tunge virksomhed. Fordi hver en brøkdel af en grad, temperaturen stiger ud over hvad vi allerede kan forudse, vil få endnu større, ofte selvforstærkende og i flere tilfælde katastrofale følger. 

Serien er tilrettelagt og produceret af Nils Thorsen og Jakob Lauridsen.

Så velkommen til klimakampens anden halvleg, hvor det gælder om at finde sin egen måde at deltage på. Ud fa hvor meget man vil det. Hvordan man vil det. Og hvad der passer ens liv og temperament. 

I dette afsnit fortæller Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff, hvad han mener med, at klimakampen først nu for alvor er begyndt. Og hvad han mener med, at hvert eneste ton tæller. 

Hvad hjælper det kloden, at du spiser en bøf mindre og skruer ned for det ene og det andet? Når andre jo alligevel bare fortsætter med at fyre op under kedlerne. Alt hjælper, siger Politikens Adam Hannestad, og i det her afsnit giver han dig helt konkrete svar på hvor meget. 

Hvad betyder en bøf, en flyvetur eller en dieselbil for klodens store varmeregnskab? Og hvad gør størst forskel i et almindeligt dansk liv? Et ungt liv. En børnefamilies. Og en pensionists. 

Her kan du finde ud af, hvordan du med den indsats, der passer i dit liv, gør mest for klimaet. 

Serien er tilrettelagt og produceret af Nils Thorsen og Jakob Lauridsen.

Hver måned i et år påtog en familie på fire i Ry sig en ny opgave for klimaet. Indførte et købestop og gik over til genbrug, skar drastisk ned i deres forbrug af plastik og holdt op med at flyve. Men hvordan gik det så? Hvad hjalp klimaet? Hvad gjorde nærmest ingen forskel? Altså: Hvad kunne egentlig betale sig? Og hvordan lever de i dag? Det er Politikens Mette Guldagger taget til Ry for at finde ud af.

Serien er tilrettelagt og produceret af Nils Thorsen og Jakob Lauridsen.

Først kan man ikke rigtig se den store forandring. Men engang var Haarup Maskinfabrik ved Silkeborg noget af det tungeste, når det kommer til at belaste klimaet. For det, de bruger i produktionen, er stål. Som ikke gør noget godt for klimaet. Og det de bruger det til, er at lave maskiner til fremstilling af beton – som også er alt andet end klimavenligt. 

Men så en dag blev direktøren træt af at vente på, at politikerne gjorde noget ved de stigende temperaturer og bestemte sig for i det mindste selv at gøre, hvad han kunne. Og i dag er Haarup Fabrik et grønt forbillede. Med langt mindre udledning. Den omlægning har endda vist sig at være en god forretning. 

Og når man træder inden for, som Politikens Mette Guldagger har gjort, er det tydeligt, at alt er forandret. 

Aldrig før i verdenshistorien har hele menneskeheden haft et problem, der var så stort, at det ramte alle mennesker på kloden – og kun kunne løses, hvis folk i alle lande arbejdede sammen om det.

Men hvordan gør man så lige det?

Svaret er: gruppearbejde. Med den simple opgave at løse det største problem, vi nogensinde har stået overfor: global opvarmning.

Gruppearbejdet hedder COP-26 og foregår i Skotland, hvor ledere og eksperter fra alverdens lande mødes i endnu et forsøg på at blive enige om, hvordan vi undgår en klimakatastrofe. Og hvem der skal gøre hvad.

Men hvordan er det egentlig gået på de tidligere COP-møder? Duer gruppen overhovedet til noget? Hvordan taler tusindvis af mennesker i praksis sammen på en meningsfuld måde? Og hvad er det helt konkret, der er på spil denne gang i Skotland?

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad mener man egentlig med, at vi måske kan opfinde os ud af klimakrisen? Hvad er det for idéer, der arbejdes på i laboratorier rundt om på kloden? Hvor meget vil de hjælpe? Og hvornår kan vi få dem at se?

Forskellige steder i verden – også i Danmark - eksperimenterer forskere i disse år i en vrimmel af ideer, der måske kan hjælpe os igennem klimakrisen. Nogle af dem er temmelig fantastiske og kan få stor betydning både for klimaet og i bredere forstand for menneskehedens fremtid. Hvis altså de bliver til noget.

I dette afsnit beder vi Politikens to videnskabsnørder Lasse Foghsgaard og Magnus Bredsdorff afsløre nogle af de vildeste og mest interessante bud på ny teknologi, som måske kan hjælpe os med at skrue ned for varmen, og spørger dem, hvor stor chancen er for, at de forskellige projekterne lykkes.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad er det egentlig for et Danmark, der venter os i en varmere fremtid? Altså: hvornår vil havet stige? Hvor meget? Og hvilke dele af landet bliver så oversvømmet? Eller er det i virkeligheden ikke havet, vi skal frygte, men storm, tørke og regn i stride strømme?

I dette afsnit fortæller Politikens to klimanørder Magnus Bredsdorff og Adam Hannestad, hvordan det danske landskab, naturen og livet i byerne vil forandre sig, alt efter hvor meget det lykkes os at skrue ned for den globale opvarmning.

Hvilke dyr, planter og træer bliver truet? Hvilke nye arter skal vi leve med? Hvad skal der til, for at vi får begrænset følgerne? Og hvad er det allerede for sent at forhindre?

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Regeringen siger, at den vil skabe grønne byer. Men er det det, den lægger op til med en bydel som Lynetteholmen i København?

Unge sultestrejker for klimaet, men har de egentlig vundet noget ved at strejke på den måde?

Det svarer klimaredaktør Magnus Bredsdorff på i denne uge, hvor du også kan blive klogere på ordet pyrolyse, som hele tiden dukker op i klimadebatten.

I dag handler det om en dokumentarfilm om den klimalov, som gjorde Danmark og Dan Jørgensen verdensberømte i klimakredse. Men er der stadig noget at være stolt af? Og hvad er der blevet af de unge aktivister, der var med til at presse loven igennem?

I ugens protest kommer vi ud på de danske motorveje. Her går det stærkt - også i regeringens nye infrastrukturudspil. Så stærkt, at klimaet røg i svinget, mente kritikerne.

Og så er det snart jordens dag, Earth Day. Er det overhovedet en mærkedag, jorden kan bruge til noget?