Ledelse indefra - m. Ulrik Toft

Ledelse indefra - m. Ulrik Toft

By UKON PodcastBusinessManagement
Download on the App Store

Ledelse indefra - m. Ulrik Toft episodes

  • Jesper Nøddesbo og Sara Slott Petersen: "Hvad sker der i omklædningsrummet?"

    Præstation lig med identitet er en superhelteligning, som fungerer for Avengers. Men for mennesker er det en ubarmhjertig blender at havne i.  

    Er man mest sit sande jeg, når man præsterer på verdenstoppen?
    Eller hvem er man, når man midlertidig er usynlig? 

    ”Det er så nemt, når det går godt, men når du er sat ud af spillet og skal kæmpe dig tilbage; der viser du dit sande jeg”

    Sara og Jesper kigger bagud og indad og elsker, hvis du ikke spørger, hvad de skal bagefter. For som topatlet er nu´et det sande og definerende. 

    Morgendagen derimod er ukendt og en form for trussel mod det man er, kan og vil. Derfor holdes den længe ud i strakt arm. Når så karrieren er afblomstret melder sorgen sig og man må i gang med at genopfinde sig selv og sit nye livsvirke.

     Lærerige og humørfyldte vinkler og grin fra to af eliteklassens mest charmerende sportsligheder – med relevans også for amatører.

    1 hr 2 min
  • Anders Trillingsgaard – "Ledelse skal ikke forstås som noget, nogen gør ved andre"

    Søskendes slåskampe er mulige at stoppe og konverte til noget langt mere frugtbart via den rigtige ledelsesproces fra forældreside. Magt og ansvar er ikke ting eller nulsumsspil, der enten er hos den ene eller den anden. Og tilsvarende er ledelse ikke noget man gør ved andre. Kærligheden til ideer og grundig viden får Anders til at skrive bøger og artikler for hvad nu hvis, man gjorde sådan her eller tænkte om det på en anden måde. Og så møder han pludselig en mand fra North Carolina, der siger at… og en far fra Risskov der positivt bekræfter. Heraf: Et heureka øjeblik: en opdagelse af pludselig indsigt.

    53 min
  • Jan Hessellund – "Hvordan er man CEO i en lufthavn?"

    Lufthavnsdrift, biometri og AI har det til fælles med ledelsesprocesser, at det handler om at få opgaven løst bedst muligt og gøre logistikken omkring den så ubesværet og opmuntrende som muligt. 

    Jan Hessellund er fortællingen om og personificering af, at if you can dream it, you can do it. Fra flaskedreng, ekspedient, butiks- og varehuschef til salgschef og nu CEO i Billund Lufthavn. Om at ydmyghed og hårdt arbejde belønner sig og giver vinger.

    Èn til to gange om året forvandler Jan sig til ølbrygger. Det har ikke noget med ledelse at gøre, men det har det alligevel…

    46 min
  • Jonas Skovbjerg Hansen – "Breathing breaks og blind rekruttering"

    Man vælger ikke bare.
    Valget træffes af den anden.
    Hvad byder man på som virksomhed?
    For at vække en interesse og positiv identifikation hos de kandidater og medarbejdere, man har brug for?
    Det er ikke nogen exceløvelse. Men en bevægelse ned i ens rødder og ideer om hvem man er og ønsker at være. Som menneske og som en af landets største virksomheder.

    46 min
  • Elsebeth Hauge – "Skam i lederskabet"

    Skam er den naturligste ting i verden.
    Den hjælper os til at komme tilbage på værdisporet.
    Personer, der ikke skammer sig er kommet på afveje.
    Men, den der overdrevent skammer sig risikerer at blive spist op.
    Skam er med andre ord et tveægget sværd.

    Skam er udløst af en forkert handling eller et eksistentielt uafklaret selvforhold.
    Adam og Eva i Edens Have mærkede begge dimensioner. De spiste af forbuden frugt og mistede livsforbindelsen med Gud. Derfor greb de ud efter det største figenblad, de kunne finde i haven.

    I dette afsnit zoomer vi ind på fænomenet lederskam. 

    Hvad er det, hvorfor er det så overset og så udbredt og hvad er gode måder at tackle det på? Fra lederens side? Fra de andres? 


    46 min
  • Mie Krog - "Hvor blev de af – alle de dygtige kvinder?"

    Vi troede, det nok grundlæggende var på plads. Det var det så ikke. Kvinder har en mere besværlig adgang til topposter end mænd. Rekrutteringsbaserne favoriserer i høj grad mænd og skaber ærgerlige glaslofter. Mie har siddet med i toget fra det forlod perronen og har som leder og bestyrelsesmedlem mange fortællinger. Om besværligheder og gennembrud ved at være kvinde i topledelse.

    52 min
  • Rikke Trillingsgaard – "Hvad stiller vi op med de svære følelser på arbejdspladsen?"

    I always like walking in the rain, so no one can see me crying (Charlie Chaplin)

    Hvad stiller danske ledere op med besværlige følelser og dynamikker?

    Blive struds, spille død eller bevæge sig tillidsfuldt ind i materien?

    Mod og handlekraft står meget højt på ledernes ønskeliste. Det er afgørende brændstof til at sætte nyt i scene. 

    Ofte kræver det soul searching og langsom lytning. Og lige så ofte giver det adgang til øget motivation, stærkere relationer og tilhørsforhold.

    Rikke giver eksempler på, hvordan ledere konkret arbejder med de dimensioner og hvad de positive output er.

    41 min
  • Christian Boel – "Udfordr supertankeren"

    Ledere skal træne deres sensitivitet og musikalitet og ikke være bange for at gå på rov i andres baghaver. 

    Livet er en sejlads. Indimellem er man stolt kaptajn på eget skib og andre gange må man nøjes med at klamre sig til masten. Christian deler sit liv og overbevisninger og bruger Morten Pape og sit yndlingsband til at illustrere, hvorfor den professionelle rolle er afhængig af dannelse og værdier at stå på. Særligt i kuling.

    30 min

About Ledelse indefra - m. Ulrik Toft

From the publisher's feed

Ledelse optager os! Det forandrer, fryder og forfærder. Ledelse indefra åbner skjorten! På noget og på nogen. Vi gider ikke historier om heroisk og sublim. Hellere personlig og følbar. Pod casten…