Ledelse indefra - m. Ulrik Toft

Sommerfuglens vinger er som bekendt noget af det skrøbeligste, fineste og stormvækkende naturen sætter i scene. Lea er ikke nogen sommerfugl. Eller er hun?

Man kommer lidt i tvivl undervejs. Farverne, de flaksende bevægelser og et magnetisk indtryk på baggrund af begejstring, synspunkternes klarhed og evnen til at dvæle ved det forunderlige. Herunder bedstefaderens naturvandringer, søgen efter poesi, evighed og Gud. Derigennem sig selv. 

Ellers de tidsubegrænsede feedback-sessions med begejstrede Zetlanders, som har så meget på hjerte, at de ikke frygter, men griber andres blik og opfattelse af dem. 

At stå alene er eksistentielt grundvilkår for mennesket. Graden af det varierer – og for nogen er det en lise og for andre en mara.

Topledere mærker tyngden af ansvar og konsekvenser af beslutninger. Og føler sig mere alene i rollen end andre.
Det påhviler dem at handle værdigt og omsorgsfuldt overfor virksomhedens ansatte. Og samtidig skal de gøre det nødvendige for forretning og udvikling.

 Københavns Universitet har 10.000 ansatte, 40.000 studerende og forskere og en omsætning på over 11 mia. kr.Institutionen er grundlagt 2 år efter Christian den 4.´ fødsel i 1577 og har en kæmpe betydning for viden, dannelse og bidrag til kommerciel virksomhed i Danmark. 

Henrik Wegener har stået i spidsen for KU de sidste 8 år. Det har været sjovt og meningsfuldt, kostet nattesøvn og anledning til mange hovedbrud.

I podcasten fortæller Henrik om sin opvækst, moderens 2 CV, skolens tvivl og egen livsrejse ind i forskning, tillidsmandater og følelsen af et ansvarstungt åg, som ingen vidste om.

Sia betyder: Den der er i balance vinder! Eller det gør det ikke direkte, men det kunne det godt have gjort. Sia er fortællingen om èn der vinder tillid og opbakning til sit lederskab. Og får det halve kongerige i form af DRs Vinderpris i programmet Cheferne. 

Hvad sker der i øvrigt egentlig med et barn, hvis familie pludselig beslutter sig for at Kenya skal være ramme for ny familiebase i en årrække? Hvem bliver man til efter 3-4 år det sted og hvad lærer man af sine forældre, som har andre meget på hjerte. Og igen; hvorfor var det nu, at hun vandt?

Du begriber med dine begreber.

Det er en Hildebrandt classic. Og mere rigtig og vidtfavnende, end vi forstår.

For dit begrebsapparat er ikke kun alt det kloge, du ved.

Det handler også om din ubevidste måde at se verden på, vurdere værdien af andre mennesker og hvad du opfatter som selvfølgeligt og rigtigt.

 ”Det skal blive værre på planeten, inden det bliver bedre”. 

Men lad os ikke gøre det ret meget værre, inden vi sætter nye briller, forståelser og standarder for øjnene.

Vigtige betoninger fra et dannet og humant menneske fra en skov i Gram; Steen Hildebrandt.

En af de mest benyttede figurer i analyser og udredningsarbejde i den statslige centraladministration gæster UKONs podcast og forklarer logikker, magtbalancer og udviklingsryk i samspillet mellem ministerier og departementer. 

Herunder kommentarer til Magtudredning, Minksag og erstatninger og hvilke ministre, der i særlig grad sidder for bordenden og hvilke, der er afhængig af bordendens godkendelse.

 Og endelig præsenterer han diverse perspektiver på, hvad god ledelse er.

Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, er gæst i denne episode af Ledelse Indefra. 

Hvad er det nødvendige Leadership Work m.h.p. at udvikle stærkest muligt organisatorisk aktørskab? Det spørgsmål er måske et af de hotteste lige nu.

Organisationer og virksomheder er på jagt efter formler, findings fra forskningen eller fremtidsforståelser, der i højere grad kan sætte potentialer, power og commitment på fri fod og dermed få bedre adgang til at realisere gældende målsætninger. 

Netop det har Elisabet forsket i de sidste 3 år. Podcasten søger at udkrystalisere hvilke greb, lederen kan benytte, og hvilken gevinst der er at høste for alle organisatoriske aktører. God at blive klog af for både medarbejdere og ledere.

Livet for mange danskere er grundigt påvirket af deres leders udsyn. 

Hvad får hun eksempelvis øje på, når hun kigger på valg af organisering?

Har hun briller, der formår at aflæse sammenhænge, flaskehalse, tordenskjolds soldater og forældede incitamenter? Eller er det mere en fedtet læsebrille med kort udkig? 

Spurgt på en anden måde: Er organiseringen for din chef mest et stabilt diagram, der sikrer adgang til et skrivebord og funktionsbeskrivelser eller er det i højere arkitektens mulighed for at tænke kreativt om anvendelsen af ressourcer og smartere iscenesættelser?

Marianne deler erfaringer og værktøjer til at sætte din organisations små og store puslespilsbrikker sammen på nye måder. Og du kender det jo selv; man kan spille dig dårlig og man kan spille dig god. Sådan er det også med en organisation. Den har brug for bedst mulig organisering for at være sit bedste jeg.

 Eye of the tiger. Det blik møder én, når man træder ind på måtten. 

Ind i arenaen for at møde verdens bedste taekwondo-kæmpere. 

Men blikket bærer man også selv med sig. 

Viljen til at overkomme for at opnå.

Samtalen med Lisa kredser om den fysiske præstation at stå ubesejret i 8 år. 

Men zoomer i højere grad ind på menneskelig psykologi. 

Om at være der for nogen, om at acceptere sygdom og begrænsning, om at skifte ind og ud. 

Om at være reelt til stede for dem, man er noget for og som er alverden for én.

Resonans handler om at det svinger godt. Ikke at det er harmonisk. Men at der er swung i det. I mødet eller sanseligheden med noget eller nogen. Der, hvor man mærker nålen falde ned i rillen og skabe den musik, som forbinder, erindrer og fornyer én.

Ønsket om kontrol er legitimt, når det udøves af Skat, fabriksdirektøren og grænsevagten. Men kontrollen i mødet med verden forstået som naturen, erindringer, relationer og mødet brutaliserer fremfor at dramatisere. Vi er nok nødt til at træne og skabe anledninger for at vi kan forbinde fremfor at betvinge, mærke fremfor at styre.

Accelerationen i samfundet og i vores liv er øjensynlig uafvendelig. Det skal ikke håndteres ved at forøge egen fart, effektivitet eller ved at decelerere. Derimod anbefales en ny forholdemåde: resonansfællesskab. Hvad er det og hvordan skaber man det i sit liv? Det er ikke nemt at svare på og vanskeligere endnu at praktisere. Men muligt. Der er håb.

Hvad betyder det egentlig, når ens mor siger til én som 11-årig, at man skal kunne sørge for sig selv, når man bliver voksen?

Hvor særlig må en person fra en opvækst præget af beskedenhed og ikke for store armbevægelser have lov at føle sig?

Er det befordrende, usundt eller en nationalret at føle sig signifikant, betydningsfuld og indimellem decideret kampafgørende? 

Hvem bliver man til, hvis man ikke kender sine egne superkræfter og hvordan balancerer man klogt sit store drive og kan-selv power, så det ikke ledelsesmæssigt tager kvælertag på den kollektive intelligens?

Ærlige betragtninger fra Anette som udover at afsløre sit eget yndlingsbagværk også inviterer indenfor i en CEO´s ansvar, krisehåndtering og selvafsløring.