Lykkeberg og Corydon

Lykkeberg og Corydon

By BørsenNews
Download on the App Store

Lykkeberg og Corydon episodes

  • Tysk uafhængighedserklæring og obduktion af Bidenomics
    Denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon fokuserer på konsekvenserne af søndagens valg i Tyskland. Selv om de to chefredaktører kan blive enige om, at der trods AfD’s massive fremgang stadig er håb, er de uenige om, hvor håbet ligger. 

    For Bjarne Corydon har Merz vist sig at have »et mere vidtgående politisk projekt end nogen tysk kansler har haft siden krigen«, et projekt, der bunder i et ønske om økonomisk og militær uafhængighed af USA. I denne løsrivelse har midterregeringerne, ifølge Corydon, fået et projekt, der for alvor tillader dem at stå i egen ret.  På trods af at næsten hver femte tysker stemte på AfD, mener Rune Lykkeberg, at der alligevel er grund til håb. For tilslutningen til partiet voksede ikke – på trods af Musk og Trumps indblanding i valgkampen. 

    Til sidst taler de to chefredaktører om et nyudgivet essay fra den amerikanske økonom Jason Furman, der tidligere har været en af Obamas økonomiske rådgivere. I essayet kritiserer Furman Bidens økonomiske politik også kaldt Bidenomics. For Corydon er kritikken så forfriskende som den første forårsdag efter en lang vinter, og for Lykkeberg er essayet forfængeligt og pinligt selvudstillende. Det er det, fordi Furmans hovedargument er, at Bidenomics førte til Trumps valgsejr – men, påpeger Rune Lykkeberg – Obamas økonomiske politik, som Furman selv var medansvarlig for, førte også til Trumps sejr. 

    I næste udgave af Lykkeberg og Corydon deltager statsminister Mette Frederiksen (S) som gæst.
    54 min
  • J.D. Vances choktale, Ukraine-fredsaftale og Grønland-dokumentar
    Gennem en 20 minutter lang tale sendte den amerikanske vicepræsident J.D. Vance chokbølger gennem Europa. På sikkerhedskonferencen i weekenden i München sagde J.D. Vance bl.a., at truslen mod Europa hverken kommer fra Rusland eller Kina, men indefra. Han anklagede EU-landene for at udelukke fløjpartier, som AfD, fra politisk indflydelse.   Bjarne Corydon mener, at J.D. Vance dermed har stillet sig bag de europæiske koranafbrændere og abortmodstandere og erklæret kamp mod mainstream Europa. Børsens chefredaktør peger også på, at J.D. Vance er kommet med direkte trussel mod den europæiske sikkerhed ved at sige, ved at sige at USA kun hjælper, hvis Europa gør som USA siger. Rune Lykkeberg kalder det også en chokerende tale og tager det som udtryk for, at Trump-administrationen ønsker at tage MAGA-bevægelsen til Europa og dermed demonstrere, at MAGA er en global bevægelse. Vance og Trump siger til den yderste europæiske højrefløj: “I er normalen. I er friheden.” Chefredaktørerne kommer også rundt om en ukrainsk fredsaftale på amerikanske og russiske præmisser og den meget omtalte DR-dokumentar om Grønland og kryolitudvinding.
    1 hr 15 min
  • Foghs flæben, techgiganternes højredrejning og tysk valg

    Ugens særlige vinterferieudgave af Lykkeberg og Corydon begynder med en overflyvning over verdenssituationen med fem iagttagelser, som de to chefredaktører har gjort sig i den forgangne uge.


    Nedslagene spænder vidt, fra tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) usædvanlige indrømmelse af en fejl, til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaards (M) stille aflysning af stort set alle mål for udbygning af vedvarende energi. Og endelig får vi en mulig forklaring på, hvorfor techgiganterne først allierede sig med de liberale og siden rykkede til højre med Elon Musk som forbillede.

    Chefredaktørerne når også forbi det kommende tyske valg. Kanslerkandidaten fra CDU, Friedrich Merz, står til at blive Tysklands næste regeringsoverhoved, men det er ikke nødvendigvis, fordi han er enestående. Faktisk, mener Rune Lykkeberg, er Merz blevet kasseret af historien flere gange, men han står tilbage som det eneste gangbare alternativ til AfD og partierne i den nedbrudte lyskrydsregering. 


    Merz repræsenterer en højredrejning af blandt andet den tyske udlændingepolitik – en højredrejning, som ifølge Lykkeberg kun er mulig, fordi han står på den anden side af den famøse tyske brandmur og kan pege på AfD som det rabiate alternativ til hans pæne, men hårde udlændingepolitik. Alligevel, mener Bjarne Corydon, ender Merz med at blive tvunget til at regere på midten, og det er håbet for en vej ud af Tysklands mange kriser.

    1 hr 9 min
  • Handelskrig, DeepSeek og dansk oprustning
    Canada og Mexico undgik i 11. time at blive ofre for Trumps toldmur, men betalte de overhovedet med noget de ikke havde lovet i forvejen? Skal man blot give Trump “tv-sejren” hvis man vil undgå tariffer?  Lykkeberg og Corydon diskuterer fronterne og paradokserne ved Trumps nye handelskrig.   Netop som Trump lancerer sin 500 mia. A.I-stimulus pakke, er kineserne kommet på banen med DeepSeek, en open source A.I.-model som koster en fraktion af det de amerikanske tech-giganter har postet i deres projekter. Dette har sendt chokbølger gennem aktiemarkedet, da der nu bliver sat store spørgsmålstegn ved hvor meget en A.I.-model egentlig bør koste. Chefredaktørerne diskuterer det store A.I.-kapløb.  Til sidst vender Rune og Bjarne den danske oprustning. Vil regeringen sylte finansieringen til efter næste valg eller kan de komme udenom den interne splittelse, og finde en ansvarlig handleplan for den kæmpe regning der venter forude?   Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
    1 hr 19 min
  • Styrken af Trumps mandat afhænger af den amerikanske økonomis helbred
    I sidste uges udgave af Lykkeberg og Corydon blev den historiske alarmskala grundlagt – og indsættelsen af Donald Trump i hans anden præsidentperiode vurderet til otte ud af ti. Selve indsættelsen af Trump og reaktionerne på hans præsidentskab er omdrejningspunktet for denne uges samtale mellem Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon. For selv om indsættelsen af Trump udgør kulminationen på hans magt, er det også, ifølge de to chefredaktører, det første indblik i grænserne for den. Tættest på Trump ved indsættelsen – der hvor den kommende regering normalt sidder – sad til de nye amerikanske oligarker: techgiganterne og mangemilliardærene. Det er oligarkerne, der har bragt Trump til magten, men det er også dem, der er med til at sætte rammerne for, hvordan han kan udøve den. Valgløfterne om massedeportationer og massive toldsatser har indtil videre ladet vente på sig – netop fordi de er skadelige for den amerikanske økonomi og oligarkernes pengepunge, mener de to chefredaktører. Efter rundturen i grænserne for Trumps magt, taler Lykkeberg og Corydon om reaktionerne på Trumps indsættelse rundt om i verden, og om hvordan de forskellige regeringer og internationale institutioner "coper". De når forbi reaktionerne fra World Economic Forum i Davos, EU, de amerikanske anti-trumpister – og Danmark. For hvordan skal Danmark reagere på Trumps trusler, ikke bare nu, men også de næste fire år, han er ved magten? Lyt med, og hør de to chefredaktørers svar.
    1 hr 28 min
  • Trumps nye præsidentperiode bliver et større drama end murens fald

    Foran fuldt hus på Bremen Teater i København gik Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon på scenen mandag eftermiddag. Det var lige inden, at Donald Trump blev genindsat som amerikansk præsident. 

    På dramaskalaen vurderer chefredaktørerne genvalget af Donald Trump over murens fald. Rune Lykkeberg hæfter sig ved, at Trump står for det modsatte af det, som den frie verden er bygget på og frygter især hvad han vil gøre på klimafronten. Bjarne Corydon sætter klimaet på andenpladsen, mens usikkerheden om hvad der sker sikkerhedspolitisk er nr. 1. 

    De slutter af med hvad man kan håbe på ved Trump - Corydon er den mest optimistiske, mens Lykkeberg har svært ved at kæde håb sammen med USA’s præsident. 


    Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen

    1 hr 28 min
  • Balladen om Grønland, et heroisk ansigtstab og truslen fra Amerika

    Spillet om Grønland har sat Danmark i en situation, hvor vores forhold til USA – det fundament, vi har bygget hele vores sikkerhedspolitiske strategi på – pludselig vakler. Med Hegels dialektik som forbillede diskuterer Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon i dagens afsnit Grønlandsballaden og dens konsekvenser – både ’an sich’ og ’für sich’ – for til sidst at ende i en dialektisk kulmination.

    I ’an sich’-delen gælder det den aktuelle krise og håndteringen af den. De to chefredaktører er enige om, at kritikken af Mette Frederiksen har været lige dele populistisk og latterlig. Da først hun stod i situationen, kunne hun ikke gøre andet end at indkassere ansigtstabet. Det heroiske er at tage tæskene, det er småstatens realitet. Til gengæld, mener Bjarne Corydon, kan man kritisere regeringen for ikke at have været bedre forberedt. At Trump primært kerer sig om sikkerhed og handel – og dermed også om Grønland – har længe været kendt stof.

    Grønlænderne må imidlertid selv skelne mellem selvbestemmelse og uafhængighed, mener Rune Lykkeberg. Rigsfællesskabet har historisk været en vej til stadig større selvbestemmelse – og det er ikke sikkert, at grønlænderne opnår mere selvbestemmelse ved at blive mere uafhængige.

    I ’für sich’-delen ser de to chefredaktører nærmere på, hvilken verdensorden vi kan se frem til med Trump i Det Hvide Hus – og hvor det stiller Europa.

    Spillet om Grønland er ifølge de to chefredaktører blot seneste eksempel på en farlig sammenkobling af techplutokrati, en ide om ubegrænset ytringsfrihed, et opgør med den liberale elite og et udenrigspolitisk pres mod Europa. Og indtil videre har europæerne ikke fundet en samlet plan for et modsvar.

    Til gengæld står det efter den seneste uge klart for de fleste danskere, at vores billet til international indflydelse er Grønland. Og at grønlænderne, som ellers ikke altid har været regnet for meget i Danmark, nu kigger tilbage på os og tænker: Er danskerne vejen til vores lykke? Dét er dialektikkens klimaks.

    Næste uges program finder sted foran et live-publikum i Bremen i anledning af Trumps indsættelse.

     

    1 hr 11 min
  • Elon Musk, tysk valg og nytårstaler

    Lykkeberg og Corydon har kæmpe forventninger til 2025 – ikke nødvendigvis på verdens vegne, men det indhold som året byder på. Inden de tager fat på det, så runder de juleferien, hvor Rune Lykkeberg har læst en meget spændende klima-sci-fi-bog, mens Bjarne Corydon har fulgt nøje med i Elon Musk’s gøren og laden. Tech-milliardæren kan blive en af årets helt store hovedpersoner – ikke mindst fordi han i den grad er begyndt at blande sig i europæisk politik.  

    Derfra går turen til Danmark og årets nytårstaler, hvor statsministerens tale får nogle harske ord med på vejen. Mette Frederiksen begik flere undladelsessynder i forhold til det udenrigspolitiske billede. Til gengæld får statsministeren ros af Bjarne Corydon for at være meget klar omkring, hvad hun vil indenrigspolitisk. 

    Turen slutter i Tyskland, hvor der er valg den 23. februar. Kristendemokraten Friedrich Merz er storfavorit til at overtage kanslerposten fra Olaf Scholz. Men hvordan bliver det politiske puslespil, når det højreradikale parti Afd ser ud til at få en masse stemmer? 

    Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen

    1 hr 10 min
  • Lytterne spørger: Om skattepolitik, den danske model og bevaringsværdige institutioner
    Denne uges særudgave af Lykkeberg og Corydon er en vaskeægte julegave fra de to chefredaktører til lytterne: En spørgetime, hvor lytterne sætter dagsordenen for programmet.  Og de spænder vidt, lytternes spørgsmål: Lige fra hvordan Bjarne Corydons ideelle skattepolitik ser ud, til hvilke institutioner der er værd at bevare og søge indflydelse på, hvis man er et ungt menneske, der ønsker en bedre fremtid.

    Til sidst ønsker de to chefredaktører et rungende kraftfuldt ’God jul og godt nytår’ – og på gensyn i 2025. Lykkeberg og Corydon holder nemlig pause, indtil anden uge i det nye år.
    1 hr 6 min
  • Assads fald i Syrien, illusionen om havvind og rumænsk chok

    Det helt store emne er den dramatiske og historiske weekend i Syrien. Lykkeberg og Corydon trækker tråde til bl.a. Obama, Trump, den danske regering og Ukraine. Og så giver de deres bud på fremtiden for Syrien, som i sagens natur er meget usikker.

    Herefter går det hjem til Danmark igen, hvor Energistyrelsen den 5. december oplyste, at ingen havde budt på tre havvindmølleparker i Nordsøen, som er et historisk stort projekt i Danmark. Chefredaktørerne er enige om, at det var solgt som et win-win-projekt, men det har vist sig at være en illusion. 

    Podcasten slutter af i Rumænien, hvor der er sendt chokbølger gennem det politiske system efter, at første valgrunde af præsidentvalget er blevet annulleret af Rumæniens Højesteret. 

    Og så vil vi lige minde om, at Lykkeberg og Corydon optræder live på Bremen i København den 20. januar - samme dag som Trump indsættes som præsident.

    1 hr 11 min

About Lykkeberg og Corydon

From the publisher's feed

Få to sider af samme sag

More shows like Lykkeberg og Corydon

Verden ifølge Gram by DR

Verden ifølge Gram

27 Listeners

Millionærklubben by Euroinvestor

Millionærklubben

106 Listeners

Mediano by Mediano Media

Mediano

27 Listeners

Kampagnesporet by Jyllands-Posten

Kampagnesporet

28 Listeners

Radio Information by Dagbladet Information

Radio Information

16 Listeners

Børsen Morgenbriefing by Børsen

Børsen Morgenbriefing

22 Listeners

Genstart by DR

Genstart

100 Listeners

Den yderste grænse by Vores Tid - Nationalmuseets mediehus

Den yderste grænse

10 Listeners

Frontlinjen by RADIO IIII

Frontlinjen

8 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

18 Listeners

Afhørt by Ekstra Bladet

Afhørt

55 Listeners

Den Hvide Væg by Anders Matthesen

Den Hvide Væg

20 Listeners

Borgerlig Tabloid by B.T.

Borgerlig Tabloid

36 Listeners

Store Penge by Ekstra Bladet

Store Penge

10 Listeners

Børsen investor by Børsen

Børsen investor

12 Listeners