P1 Orientering sætter perspektiv på dagens største nyheder. Intelligent og godt selskab på farten, under madlavningen eller i sofaen.
Dagens værter: Ole Brink og Maria Hollænder.
Og i dagens udgave af Slotsholmen:
Sent fredag aften smider Mike Fonseca en bombe på direkte tv: Det 28-årige folketingsmedlem er kærester med en pige på 15 år og må forlade Moderaterne, fordi det er i strid med partiets adfærdskodeks. Lars Løkke Rasmussen er rasende. Ikke alene står Moderaterne nu til at miste et mandat. Det ryster også regeringens grundvold, for den sidder i forvejen på det mindst mulige flertal. Hvor alvorlig er sagen for Løkkes parti? Og hvor hårdt presser den regeringen? Det spørger Slotsholmen om i dag.
Værter: Pia Glud Munksgaard og Thomas Buhl.
Gæster: Lars Trier Mogensen, politisk kommentator, radiovært og Andreas Thyrring, tidligere rådgiver i Venstre, partner i kommunikationsbureauet Ulvemann og Børsting.
Tilrettelægger: Jonas Gulmann.