Mental Atlet

Mental Atlet

By Mental AtletHealth & FitnessFitness
Download on the App Store

Mental Atlet episodes

  • 41# Mentaltræning til afgørende øjeblikke - Jakob Hansen, sportspsykologisk konsulent

    Hvordan præsterer du, når presset er størst?
    Og hvorfor er nervøsitet, tvivl og usikkerhed ikke tegn på svaghed men et vilkår, hvis noget betyder meget for dig?

    I denne episode af Mental Atlet Podcast besøger vi sportspsykologisk konsulent Jakob Hansen, der arbejder med eliteatleter, trænere, scenekunstnere og ledere, som alle skal præstere under pres. Jakob er medforfatter til bøgerne Præster under pres og Modig, og han deler her sine mange års erfaring med at arbejde midt i præstationens maskinrum.


    Episoden er relevant for dig, der dyrker sport på alle niveauer og for dig, der oplever pres i arbejdsliv, studier eller kreative sammenhænge. En samtale om at præstere, når det virkelig gælder, og om at lære at stå i ubehag, når noget er vigtigt.

    51 min
  • 40# Mental styrke i modvind - Mads Würtz

    I denne episode møder vi Mads Würtz, som er tidligere WorldTour-rytter, junior- og U23-verdensmester og nu europamester i gravel. Mads deler en stærk og personlig fortælling om tiden efter DM-trøjen i 2021, hvor skader, pres og private udfordringer førte til stress og panikanfald midt i cykelløb.

    Han tager os med gennem processen tilbage mod glæden ved sporten, hvor meditation, mindfulness og åndedrætsøvelser blev afgørende værktøjer. Vi taler om mental robusthed, om at håndtere skuffelser, og om at finde ro i et liv og en sport fyldt med forventninger.

    En ærlig og inspirerende samtale om det mentale bag toppræstationer og om at genfinde passionen gennem nye perspektiver.

    1 hr
  • 39# Tillid, ærlighed og mental styrke med Kenneth Jonassen

    Kenneth Jonassen har stået på toppen af verdenseliten som både spiller og landstræner i badminton.

    I denne episode taler vi om den ærlige relation mellem træner og atlet, modet til at være sårbar og hvordan mental styrke bliver skabt i hverdagen gennem pres, træthed og små “uretfærdigheder”.


    Episoden er til dig der vil forstå, hvad der skal til for at kunne være både krævende og ordentlig som træner, atlet eller leder.

    45 min
  • 38# Compassion på vandet med OL-kajakroer Victor Aasmul

    I denne episode dykker vi ned i begrebet compassion – evnen til at være opmærksom på lidelse hos sig selv og andre og at have et stærkt ønske om at lindre denne lidelse.

    Sammen med kajakroeren Victor Aasmul, der var en del af den danske firerkajak til OL i Paris, udforsker vi, hvordan compassion spiller en rolle i elitesportens verden, hvor pres, præstation og personlige forventninger ofte er hverdag.

    Victor deler åbent, hvordan han arbejder med at balancere ambitioner, selvkritik og egenomsorg både på vandet og i hverdagen. Vi taler om vigtigheden af at kunne trække vejret, mærke sine grænser og tage imod støtte fra holdkammerater, trænere og familie.

    Samtalen kredser også om Team Danmarks compassion-forløb, procesmål, og hvordan man kan være strategisk omkring, hvornår man er klar til feedback efter et løb.

    38 min
  • 37# Strategi, skade og sejr med Sara Schou Kristensen (VM i Tokyo)

    Eliteløber Sara Schou Kristensen fortæller om sin vej til VM i maraton i Tokyo - fra debut og dansk mesterskab til kampen om en vedvarende baglårskade. Hun deler ærligt, hvordan hun forberedte sig til det store løb og håndterede kriser undervejs.

    Det er en samtale om at lære sin krop og sind at kende, om at turde sige ja til store muligheder og om at finde ro i at have en plan, selv når tingene ikke går som håbet.


    50 min
  • 36# Mental styrke til OL og PL - sådan arbejder Team Danmark (Stine Bendix Hansen)

    I denne episode kan du få strategier og ideer til, hvordan du selv kan arbejde med mentaltræning og være bedst muligt forberedt til din næste store præstation.

    Stine Bendix Hansen som er sportspsykolog i Team Danmark tager os med bag kulissen i deres arbejde med atleter på allerhøjeste niveau.

    Vi taler om OL-cyklussen, strategier til at håndtere pres, og hvorfor trivsel er lige så vigtig som performance. Stine deler personlige oplevelser fra de Paralympiske Lege og giver konkrete råd til, hvordan atleter - og alle med store mål - kan træne det mentale ligesom det fysiske.

    47 min
  • 35# Acceptér ubehaget og præster alligevel: Anne-Marie Rindom

    I denne episode af Mental Atlet Podcast har vi besøg af Anne-Marie Rindom, olympisk guldvinder og en af verdens mest succesfulde sejlere. Samtalen handler om, hvad det kræver mentalt at præstere på absolut topniveau i en sport, hvor uforudsigelighed, ventetid og fysisk pres er en del af hverdagen.

    Anne-Marie deler ærligt de udfordringer, der følger med, når nervøsitet, tvivl og ubehag banker på, og hvordan hun har arbejdet med at acceptere det som en naturlig del af elitesporten.

    Undervejs giver hun konkrete indblik i de mentale strategier, hun bruger, blandt andet visualisering og 3R-modellen (registrere, release, refokusere). Det hjælper hende til at holde fokus og finde ro, selv når alt omkring hende er kaotisk.

    En inspirerende samtale om styrke, sårbarhed og de mentale redskaber, der kan være afgørende, når det gælder mest.

    42 min
  • 34# Julie Leth: Planlægning, mental styrke og vejen til OL

    Hvordan skaber man selvtillid og tro på sine drømme?

    I denne episode fortæller Julie Leth (tidligere prof. cykelrytter) om sin tilgang til planlægning, forberedelse og mentale strategier, og hvordan de har hjulpet hende til at stå stærkt, selv når alt omkring hende vakler.

    Julie fortæller om sin lille bog med målsætninger, evalueringer og citater, om OL-forberedelser midt i corona-kaos, og om at finde ro i en plan, selv når det ikke er plan A. Hun sætter ord på, hvordan konkrete mål og struktureret træning giver hende selvtillid og motivation, og hvorfor det ikke er nok bare at sige, man vil være verdensmester.

    En ærlig og inspirerende samtale om at lære af både sejre og nederlag, stole på processen og huske at nyde rejsen.

    51 min
  • 33# Mental Atlet podcast er tilbage med en ny sæson!

    Efter 2 års pause er Mental Atlet podcasten tilbage og vi glæder os til at dele en ny sæson med dig.

    I denne introepisode løfter vi sløret for, hvad du kan forvente i den kommende sæson, hvor vi dykker ned i spørgsmålet: Hvad kræver det mentalt at præstere på allerhøjeste niveau?

    Gennem samtaler med både atleter og eksperter får du forskellige perspektiver på, hvordan man kan styrke sit mentale game, uanset om du selv er udøver, træner, eller bare nysgerrig på mentaltræning.

    Denne sæson kan du bl.a. glæde dig til input fra Julie Leth (tidligere prof. cykelrytter), Anne-Marie Rindom (prof. sejler) og Stine Bendix (sportspsykolog i Team Danmark) og vi har mange flere spændende interviews på vej.

    Vil du gerne hjælpe os med at holde podcasten i live og udvikle den endnu mere?Så kan du støtte os på 10er.com/mentalatlet – alle bidrag betyder meget for os og hjælper os med at fortsætte arbejdet.

    Lyt med, og få inspiration og konkrete værktøjer til din egen mentale træning.
    Nu er vi i gang igen – og vi glæder os til at have dig med! 🎧

    11 min
  • 32# "Det havde vi aldrig nogensinde troet!"

    Denne episode er meget anderledes og uformel end, hvad vi normalt plejer at lave. Det er der en helt særlig årsag til. Vi holder nemlig en pause med at optage podcast.


    Hør i episoden, hvorfor vi har valgt det og hvad fremtiden skal bringe både i podcasten og i virksomheden. Vi kommer også lige omkring året der gik med podcast, hvor fed en oplevelse, det har været!


    Vi vil meget ydmygt sige tusind tusind tusind tak til alle som har deltaget i vores podcast og til alle jer, som har lyttet med!

    Det har betydet, at det har givet rigtig meget mening for os at producere og bruge tid på.


    Vi håber at komme tilbage igen på et senere tidspunkt i et endnu skarpere format!

    29 min

About Mental Atlet

From the publisher's feed

I podcasten Mental Atlet snakker vi med nuværende samt tidligere atleter, trænere, forskere og mange flere, som har lyst til at dele deres personlige historie, faglige viden og erfaringer inden for sportens verden.

More shows like Mental Atlet

Frontrunner by Team Thempo

Frontrunner

1 Listeners

Detox Din Hjerne by Morten Elsøe & Anne Gaardmand

Detox Din Hjerne

20 Listeners

Stærk & Smertefri by Jacob Beermann

Stærk & Smertefri

2 Listeners

Træningstimen by Nikolaj Bach fra STYRK

Træningstimen

2 Listeners

Sund med Duer by Mediano

Sund med Duer

3 Listeners

Resten skal nydes by Mille Eigard Andersen

Resten skal nydes

0 Listeners

Radio NBRO by NBRO running

Radio NBRO

1 Listeners

SEJR by Mads og Thomas

SEJR

0 Listeners

Sidelinjen by Sømme og UH

Sidelinjen

0 Listeners

Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast by Lea Hellmann, Lea Hellmann Midtgaard

Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast

9 Listeners

HjerneRO by Mindcamp

HjerneRO

10 Listeners

Hybrid Træning & Livsstil by Jonas Germann

Hybrid Træning & Livsstil

3 Listeners

Noutron Performance Podcast by Noutron Performance

Noutron Performance Podcast

0 Listeners

AKTIV by Nikolaj Dylsing og Coach Kallon

AKTIV

1 Listeners

Madfærd by Mette Fuglsang

Madfærd

0 Listeners