
Sign up to save your podcasts
Or


Slår du tit dig selv oven i hovedet med hårde ord og selvbebrejdelser?
Hvis jeg ikke klarer det perfekt, er jeg ikke noget værd.
Hvordan er din indre samtale om dig selv?
Mød Christoffer, som før jeg hjalp ham, kun talte positivt til sig selv 3 ud af 10 gange. De øvrige 7 gange slog han sig selv oven i hovedet og var negativ overfor sig selv.
Efter at have arbejdet med sig selv ændrede han det til, at 8 ud af 10 gange talte han positivt om sig selv og sin adfærd.
I denne episode får du NNP metoden - negativ, neutral, positiv metoden. En metode som hjælper dig og giver dig lov til at have negative følelser og tanker, men som samtidig bringer dig videre frem til dit mål.
Metoden finder du i min bog: Nå dine mål – ryd forhindringerne af vejen med små overkommelige skridt. Hvis du vil læse bogen, kan du købe den her: https://mentalvinder.dk/naadinemaal/
Bogen beskriver en 4 trins metode til at nå dine mål.
I denne episode skal vi ud at flyve i helikopter. Vi kommer ud på en øde ø og skal forholde os til, hvem vil vi gerne have med på den øde ø. Nå ja, så taler jeg også om tre dele af vores hjerne: Tænkehjernen, følehjernen og krybdyrhjernen.
Og så giver jeg dig en kærlig udfordring. For efter denne episode har du forhåbentlig fået ny indsigt, men hvis du ikke følger indsigt op med handling, så fortsætter dit liv som nu.
Indsigt er godt – handling er bedre!
God lyttelyst. 🎧
Del denne podcast med en der vil have gavn af den.
Dermed har du for en dag været med til at gøre en andens dag bedre. 🙂
”Den dag min ældste søn fik kørekort, der havde jeg en krise, for så var der ikke brug for mig mere.
Jeg er nødt til at tage mit hoved over på mandens hoved og prøve at forstå hvad det er han siger.
Jeg går ikke en skid op i arbejdstider.
Jeg har en regel som direktør: jeg går ikke hjem med noget hen over natten, vi tager den med det samme.
Salg bliver lavet på relationer.”
Ordene er Martin Mortensens, succesfuld familiefar og direktør i flere virksomheder. Blandt andet PM Montage-Teknik A/S og METMAR A/S. Humor, empati, ordentlighed og ansvarlighed kendetegner hans lederskab og så er han en god menneskekender. Nå, ja og så går han altid ind på badmintonbanen med en forventning om, at han selvfølgelig vinder.
En opvækst på Nørrebro i et hårdt miljø men med en kærlig familiefar
6.30 Hvad ser du tilbage på med stolthed i dit liv?
13.30 Hvad kendetegner Martins succesfulde lederskab?
Vi taler om en af Stephens Coveys 7 gode vaner: Søg først at forstå og bliv så forstået
Jeg har en regel med mig selv: jeg går ikke hjem uden det (problemet) er løst. Har jeg en disputs med en medarbejder, så tager vi den med det samme.
En tur i sportens verden: Jeg tror altid på, at jeg kan vinde.
Jeg er en sindssyg dårlig taber – der har været en del smadrede badmintonketsjere i mit liv.
Jeg har ikke tanken, at jeg kan tabe.
En rigtig dårlig leder hjalp Martin i sit lederskab. Jeg besluttede mig for: vi skal have 8 gode timer hver dag og så er det ok at tjene mindre.
23.50 Martin fortæller om hans tilgang til salg og bliver udfordret på, hvis der er et akut behov for at få noget salg.
Som leder prøver jeg hele tiden at spejle mig selv i, hvad jeg synes der er fair.
Hele kæden skal hænge sammen. Det nytter ikke, at sælgeren gør det godt, hvis lagermanden pakker det forkerte til kunden.
35.30 MU-samtaler – det er ikke noget vi gør her.
Få nu kogt ledelse ned til noget mere jordnært – ned i øjenhøjde, så det ikke er så højtravende.
Hør Martins tre gode råd til en leder:
44.00 Hør Martins råd til sit yngre jeg. Slap mere af og bekymr dig mindre. Rådet til sit ældre jeg: Nyd livet – stop i tide.
50.00 Tre gode råd til dig der gerne vil være mentalt stærkere. Martin har selv været nede mentalt og er kommet ovenpå igen. 1. Find ud af hvad der er godt for dig. 2. Vær åben om de ting der ikke er ok. 3. Du må gerne vise din sårbarhed
Martin vil gerne invitere sin afdøde morfar ind i Mental Vinder studiet. For Martins far siger om morfar; ”Han er det bedste menneske, han nogensinde har mødt”. Martin vil gerne lære ham bedre at kende.
Martins afsluttende bemærkning om hvad sport kan. Sport er læring for livet, rummelighed, at præstere og gøre sig umage, noget som også kan bruges i arbejdslivet.
Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.
http://yonex.dk/Cms/
https://www.instagram.com/yonexscandinavia/
https://www.facebook.com/Yonexdk
Hvor god er du til at overholde aftaler?
Når jeg stiller dette spørgsmål til mine klienter, svares der stort altid på et andet spørgsmål, nemlig;
Hvor god er du til at overholde aftaler med andre?
I denne episode sætter jeg fokus på:
Hvor god er du til at overholde aftaler med dig selv?
Lyt med og få noget at tænke over.
Jeg er i 2023 i gang med at blive langt bedre til at overholde aftaler med mig selv – skal du med på turen?
Det kan være, at du gerne vil leve sundere, sove mere, være mere vedholdende, drikke mindre, gå efter en forfremmelse, være bedre til at kommunikere, være en bedre partner eller leder. Måske vil du #arbejdemindre og #levemere.
Du får en NØGLE til udvikling. Hvert bogstav i ordet nøgle er en del af udviklingsprocessen eller problemløsningen.
I episoden omtaler jeg de 4 trin fra min bog: Nå dine mål – ryd forhindringerne af vejen med overkommelige skridt. Den kan du læse mere om her: https://mentalvinder.dk/naadinemaal/
God lyttelyst!
Jeg vil værdsætte, at du giver Mental Vinder podcasten en anmeldelse og at du selvfølgelig følger podcasten.
På den måde kan du hjælpe endnu flere til at blive lidt bedre – bare 1 %. For så kommer podcasten højere op på ”hitlisterne”.
De andre fortjener også det bedste liv. 🙂🌱 Gør det til din mission at gøre en andens dag bedre.
Denne episode er en øvelse, der guider dig til at finde dit personlige Mental Vinder sted.
Det er et fysisk sted eller et fantasisted, hvor du er fyldt med ressourcer, gejst, glæde og vinderindstilling.
Øvelsen hjælper dig til at udvise mental styrke (Mental Vinder Adfærd = MVA) og gå-på-mod, når du møder modgang.
Afsæt 20 minutter i alt. Efter en intro til øvelsen, guider jeg dig i 3,5 minutter.
Derefter er din opgave at tegne dit Mental Vinder sted. Du skal bruge papir og farveblyanter eller tuscher.
Besøg https://mentalvinder.dk for mere inspiration.
”Det er fedt at gøre noget frivilligt.
Nogle gange lærer man lige så meget af forsøget som af resultatet.
Ja, det er ærgerligt at vi lige har mistet en god medarbejder. Men det kan være, at vi får en, der er endnu bedre.”
Ordene er Kristians. Et menneske, som i den grad har et positivt livssyn og er optimistisk.
Hør Kristian fortælle hvad der kendetegner en Mental Vinder og hvordan han er blevet mentalt stærk.
Han nyder at udvikle mennesker omkring sig og at være en del af et team, der gør en forskel.
Vi kommer godt rundt i badmintonverdenen. Der er tre gode råd til den badmintonklub, der er ved at gå i stå og så snakker vi om dansk badminton internationalt.
Hvorfor er badminton så fed en sport? Og husk at købe billetter til VM i København august 2023.
Episoden er en hyldest til alle jer frivillige i Danmark. Tak for jer! 🙏👍
Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.
http://yonex.dk/Cms/
https://www.instagram.com/yonexscandinavia/
https://www.facebook.com/Yonexdk
"Hvis folk kommer med en idé, vil jeg aldrig sige nej. Man skal altid lytte til folk, for idéen er noget, som de brænder for, især når det er frivillige.
Du skal ikke fortælle folk, hvad de skal gøre. Det er bedre at sparre med dem og at de selv kommer med løsningen.
Gode medarbejdere har du kun til låns."
Ordene ovenfor er fra Kristian Boye Nielsen - ugens gæst i Mental Vinder studiet.
Kristian har stort set hele sit arbejdsliv haft fokus på ledelse. Han har en række direktør stillinger på CV’et, 20-års jubilæum som formand i Gladsaxe Søborg Badmintonklub og så er han økonomiansvarlig i Badminton Danmarks hovedbestyrelse.
Denne episode (og den næste #93) er en hyldest til alle de frivillige i forenings Danmark – tak for jer! Kristian er en rigtig god en af slagsen.
18.00 Hvad ser Kristian tilbage på med stolthed i sit liv? Hør om Kristians søn Theodors hårde fødsel.
28.00 Kristian fortæller om, hvordan han blev leder. Det hele startede i Blockbuster. Og det gik så godt, at han blev årets butikschef i Danmark, en hæder hvor han blandt andet fik en Discman for sin indsats. (Til de yngre lyttere - bare rolig: Kristian forklarer, hvad en Discman er 😜.
Kristian fortæller om vigtigheden af strategi og især strategi eksekvering. Hør om strategi værktøjet RACE.
”Det er fint nok med Handelshøjskole sprog, men vi skal have det ned i ”jysk harehøjde””.
Som leder kan jeg godt sætte mål for folk, men tager de ejerskab på det?
Jeg vil meget hellere lade medarbejderne selv sætte deres mål, så har de nemlig ejerskab på det.
Jeg beklager, at der desværre er ret stor forskel på min stemme og Kristians stemme. Det er heldigvis Kristians stemme, der er højest.
I næste episode får du Kristians bud på en Mental Vinder, han giver tre gode råd til dig, der vil være mentalt stærkere og så taler vi endnu mere badminton; hvordan står det til med dansk badminton.
Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.
http://yonex.dk/Cms/
https://www.instagram.com/yonexscandinavia/
https://www.facebook.com/Yonexdk
Jeg samler på gode dage – hvad samler du på?
I denne episode sætter jeg fokus på hverdagen. Og hvad du kan gøre for at give dig flere gode dage. En Mental Vinder er opmærksom på, at man altid har et valg.
Du møder Benjamin Franklin, som allerede i 1700-tallet arbejdede med selvudvikling. Det gjorde han ved at have en struktureret hverdag. Og den struktur holder også her i 2023. Han delte dagen ind i seks blokke.
Du får også en gave fra mig - en A3-plakat med en række motiverende citater under overskriften: Det bliver en god dag.
Se plakaten her: https://mentalvinder.dk/wp-content/uploads/2023/01/Plakat-Mental-vinder-2020-hvid.pdf
Vil du gerne have en plakat, så send dit navn og postadresse til mig på [email protected]. Overfør 45 kr. på Mobilepay til 40891230, så sender jeg plakaten til dig. 😄
Vær til stede i nuet – i den dag, vi oplever lige her og nu. Det er her, at du kan gøre den største forskel.
Du kan også gøre en forskel ved, at du deler denne podcast på de sociale medier: Facebook, Instagram og tagge Mental Vinder.
Gør det til din mission at gøre nogens dag bedre.
#detbliverengoddag
Denne episode er en nytårshilsen til dig.
Det er også en opfordring til dig om at stoppe og se tilbage på 2022, der er gået.
Men også at se frem på det kommende år – hvad vil du gerne kunne sige til dig selv om et år?
Du fortjener nemlig det bedste liv – du fortjener det bedste 2023.
Og det starter lige om lidt.
Hvad er du glad for at have oplevet i 2022?
Hvad er du taknemmelig for at have oplevet i 2022?
Hvad er du stolt over at have opnået i 2022?
Brug livshjulet som et værktøj til at se tilbage på 2022 og til at skabe dig det 2023, som du ønsker.
Besøg https://mentalvinder.dk/bemv for at finde ud af, om kurset Bliv en Mental Vinder er noget for dig.
Godt nytår til dig og dine nærmeste. 🎊🤩
Denne episode er en recast af episode #42.
Denne episode er en nytårs-udgave, hvor du får en appetitvækker på to spændende episoder.
Hør den danske U19 mester i badminton mixdouble Anne Madsen definere hvad der for hende er en Mental Vinder. Og hun giver dig tre gode råd til at blive mentalt stærkere.
Hans-Kristian Solberg Vittinghus interviewede jeg første gang i 2009 om det at være en Mental Vinder. Og i 2021 tog vi snakken en gang til. Lyt til HK’s nye syn på det at være en Mental Vinder. Det har nemlig forandret sig.
Vi taler om, hvordan du kan mentaltræne, når du står i kø i Netto. Og de to gnavne mænd i Muppet Show er også med.
Jeg løfter også sløret for, hvem to af gæsterne i podcasten i 2023 bliver. Der er noget at glæde sig til.
Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.
http://yonex.dk/Cms/
https://www.instagram.com/yonexscandinavia/
https://www.facebook.com/Yonexdk
”For to år siden røg jeg ned med et kæmpe brag med stress, også lidt angst. Der skulle jeg lære… Jeg har jo altid været ubekymret, men her var der noget, som jeg skulle gøre noget ved.
Jeg smurte bananer ud i hele omklædningsrummet i Lillerød – jeg havde simpelthen tabt hjelmen."
Ordene er Jim Laugesens - tidligere landsholdsspiller og nu badminton ekspert kommentator på TV2 Sport.
Dette er 2. del af den spændende samtale, som jeg havde med Jim. 1. del kan du høre i episode #87.
Vi taler om, hvilke danske klubber der gør det godt og hvad der kendetegner dem.
9.50 Gode råd til dig der gerne vil være mentalt stærkere:
Udfordr dig selv, vær ærlig, involver dig og få det gjort.
Når der er ting du ved, der gør dig stærkere, hvor det ikke ligger naturligt til dig – få det gjort.
18.50 Jims to råd til sit yngre jeg som sen-teenager: Det er altså nu, det kommer ikke igen.
Det skal nok gå, du kommer videre.
Snakken går om talent for konkurrence og talent for træning.
“Viljen til at vinde er slet ikke lige så vigtig, som viljen til at forberede sig på at vinde (træning)” citat fra Bobby Knight, Basketball Head Coach.
Hør historien om en tabt Hold DM bronzekamp mellem Lillerød og Gentofte: "Jeg smurte bananer ud i hele omklædningsrummet i Lillerød – jeg har simpelthen tabt hjelmen."
33.30 Jims råd til sit ældre jeg – er overraskende det samme som rådene til Jims yngre jeg.
37.20 Jim vil gerne invitere Jon Dahl Tomasson, Magnus Johannesen og Badminton Danmarks nye direktør: Kristian Langbak i Mental Vinder studiet.
Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport. http://yonex.dk/Cms/ https://www.instagram.com/yonexscandinavia/
https://www.facebook.com/Yonexdk
From the publisher's feed

104 Listeners

28 Listeners

22 Listeners

10 Listeners

13 Listeners