Mental Vinder

Mental Vinder

By Bjarne NielsenEducationSelf-Improvement
Download on the App Store

Mental Vinder episodes

  • Hverdagstanker - VIK cirklerne #237

    I denne episode vil jeg dele en model, som jeg selv vender tilbage til igen og igen, når hverdagen larmer, når jeg bliver frustreret – eller når jeg føler, at tingene er lidt ude af mine hænder.

    Det er VIK-cirklerne: Vilkår, Indflydelse og Kontrol.

    For nogle er det bare tre ord – men i praksis kan de give mere ro, bedre fokus og faktisk mere mental styrke.

    Lyt med - mærk efter og træf en eller flere beslutninger om din adfærd og din måde at tænke på i de kommende to uger baseret på:

    * Indsigt er godt - handling er bedre
    * refleksionsspørgsmålet: Det du fokuserer på lige nu - bringer det dig tættere på målet?

    Dit udbytte af denne episode - døm selv.

    For mig var det en god genopfrisker og anledning til at tage min egen "medicin", når jeg bøvler med noget. 


    Tak for at du lytter med! 

    Del - del - del! 

    16 min
  • Jesper Neumann Jensen - når livet pludselig bliver skrøbeligt #236

    Hvad gør du, når livet pludselig bliver skrøbeligt – og alligevel fuld af mening?

    Jesper Neumann Jensen har på syv uger gennemgået to livstruende operationer: en hjernetumoroperation og en operation i hovedpulsåren. Midt i et kræftforløb med barske odds har Jesper valgt et mindset båret af kærlighed, mod og viljen til at være der for sine tre børn og sin kone.

    I denne episode deler Jesper ærligt, hvordan sygdom kan åbne for dybere relationer, nye perspektiver og en klarhed over, hvad der virkelig betyder noget i livet.

    Han giver tre stærke råd til dig, der står i modgang, og fortæller, hvad det vil sige at være en Mental Vinder – én der løfter andre, også når livet er svært.

    En livsbekræftende samtale om håb, mening og om at leve fuldt ud – lige nu.

    Det er en fortælling om mod, taknemmelighed og om at leve i nuet, fordi i morgen aldrig er givet.

    🎧 Lyt med og bliv inspireret.

     

    Du kan høre episode #233 med Jonas Niebling: https://www.podbean.com/ew/pb-ifvz7-19e892a

    Og episoden #229 med Pernille Bloch Madsen: https://www.podbean.com/ew/pb-qmkty-19c1b40 

     

    1 hr 7 min
  • Året der gik - og året der kommer #235

    ✨ Året der gik – og året der kommer ✨

    Hvad er du taknemmelig for i 2025?

    Hvad er du stolt af at have opnået?
    Og hvad vil du gerne kunne sige til dig selv, når 2026 går på hæld?

    I denne nytårsepisode af Mental Vinder Podcast inviterer jeg dig til at stoppe op, se tilbage og tage de første skridt ind i et stærkt og meningsfuldt 2026. Du får 5 refleksionsspørgsmål, personlige erfaringer og et konkret værktøj, der kan hjælpe dig med at skabe klarhed, retning og balance i dit liv.

    🎧 Lyt med – og giv dig selv en stærk start på 2026.


    Du fortjener det bedste liv.

    Godt nytår 💫

    28 min
  • Peter Gyde - Restitution er en del af træningen #234

    "Restitution er ikke en pause fra træning – det er en del af træningen.

    Jeg elsker min træningsømhed, men jeg hader smerten."

    Min gæst er Peter Gyde, landsholdstræner i squash og personlig træner, som dagligt arbejder med at hjælpe atleter med at nå deres mål.

    Vi taler om hans erfaringer fra Gyde Training (https://gyde-training.dk/), der netop har fejret 1-års fødselsdag, og om de succeser, der opstår, når træning og restitution går hånd i hånd.

    Restitution – genopbygning, ømhed og kroppens grænser

    Ømhed er en naturlig del af træning – men der er stor forskel på ømhed og smerte. I denne episode dykker vi ned i, hvordan du lærer at lytte til kroppen og skelne mellem det, der gør dig stærkere, og det, der kan føre til skader.

    Omkring 25.00 begynder vi at zoome ind på restitution. Restitution er genopbygning – og et hårdt træningspas kræver tid. Peter forklarer, hvorfor kroppen ofte har brug for op mod 48 timers pause, før den igen er klar til hård belastning, og hvorfor småskader næsten er uundgåelige, når man træner op til noget stort.

    Vi kommer også omkring styrketræning for ældre: Hvorfor det faktisk er vigtigt at træne med tunge vægte for at stresse kroppen og bevare styrke og funktion.

    Ved 48.00 taler vi om søvn – og hvorfor den er helt afgørende. Peter beskriver søvn som kroppens opvaskemaskine og deler en fortælling fra en militærøvelse, der tydeligt viser, hvad der sker, når vi ikke får sovet nok.

    Og ja – vi runder også smartwatches, kompressionsbukser/strømper og massage. Og  isbade: Hvad de kan (og ikke kan), og hvordan Peters egen følsomme krop reagerer, når den udsættes for kulde.

    1.01.00 SoMe aktivitet og dens negative indflydelse på din præstation til træning, til konkurrence og på din søvn.


    En episode for dig, der træner seriøst – uanset om du er eliteatlet, supermotionist eller bare gerne vil forstå din krop bedre.

    Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, som er min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.

    http://yonex.dk/Cms/

    https://www.instagram.com/yonexscandinavia/ 

    https://www.facebook.com/Yonexdk

    1 hr 14 min
  • Jonas Niebling: At give slip, stå stærkere og tro på at det løser sig #233

    ”Det kan godt være, det ser uoverskueligt ud lige nu – men det løser sig.

    Det har været det voldsomste i mit liv; at skulle frasige sig sit eget barn og have det til at bo et andet sted.

    Jeg havde lyst til at kaste håndklædet i ringen, men jeg havde ikke nogen ring at kaste det i."

    Ordene er Jonas Nieblings, 43 år gammel fra Søborg.

    I denne episode møder du Jonas, far til tre, som åbent fortæller om et af livets mest krævende forløb: at have et barn med komplekse diagnoser og træffe beslutningen om, at han ikke kan bo hjemme.

    Jonas deler historien om sin søn Oliver, der har ADHD, autisme og lettere mental retardering, og som i perioder har været indlagt på psykiatrisk afdeling B201.

    Lyt til DRs podcast om "Børnene på psyk" (afdeling B201): https://www.dr.dk/lyd/p1/boernene-paa-psyk-3276346919000

    Jonas beskriver kampen, uvisheden og de følelser, der følger med, men også det håb, der opstod, da Oliver flyttede på bosted og begyndte at trives og udvikle sig markant.

    Samtalen handler om mental styrke, båndbredde og om at finde ro midt i kaos. Jonas fortæller, hvad der for ham kendetegner en mental vinder, og hvordan sårbarhed kan skabe både forståelse og styrke.

    Du får også hans tre konkrete råd til at stå stærkere i svære perioder:

    • Følg din mavefornemmelse
    • Sig fra
    • Vær dig selv nærmest

    Til sidst deler Jonas sin passion for Gladsaxe Søborg Badmintonklub og giver råd til både sit yngre og ældre jeg.

    En ærlig, nær og håbefuld fortælling om at håndtere det umulige og opdage, at det faktisk kan løse sig.

    God lyttelyst!


    Del endelig episoden med andre, som også har bøvlet med livet!

    Tak for at du er en del af Mental Vinder universet. 


    Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, som er min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.

    http://yonex.dk/Cms/

    https://www.instagram.com/yonexscandinavia/ 

    https://www.facebook.com/Yonexdk

    1 hr 5 min
  • Søren Toft Hansen – passioneret badmintonspiller og -træner #232

    Hvordan bliver vi mentalt stærkere – både på banen og i livet?


    I denne episode møder du elitebadmintonspiller, træner og skolelærer Søren Toft Hansen, der deler sine mest ærlige erfaringer med pres, modgang og mental udvikling.

     

    Søren fortæller om:

    • hvorfor vi løfter bedst i flok
    • hvordan gråd kan være et vigtigt redskab
    • hvad der kendetegner en Mental Vinder
    • kunsten at give sig maksimalt, når det er fysisk hårdt
    • evaluering, videotræning og et stærkt træningsmiljø
    • hans personlige comeback efter at blive smidt ud af en klub
    • de to indre stemmer, der kan støtte – eller sabotere – vores indsats

    Du får også Sørens tre konkrete råd til at blive mentalt stærkere:

    1. Søg hjælp hos nogen med mere erfaring
    2. Kys dine følelser velkommen
    3. Reagér på dem
    4. En inspirerende, jordnær og motiverende samtale om mental styrke, selvindsigt og det mod, der opstår, når vi vælger at handle.

      Vil du lære Søren bedre at kende, så besøg hans hjemmeside: https://soeren-toft.dk/. 

       

      God lyttelyst! ☺️🎧

       

      Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, som er min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.

      http://yonex.dk/Cms/

      https://www.instagram.com/yonexscandinavia/ 

      https://www.facebook.com/Yonexdk

      56 min
    5. Erik Kolmos - en fighter ud over det sædvanlige #231

      Efter en fest vågnede Erik op og kunne ikke se noget

      "Du er helt færdig med at dyrke idræt sagde lægen til mig, da jeg var 25 år.

      Du må aldrig nogensinde gå i seng med en røv der klør, for så vågner du højst sandsynligt op med en hånd der lugter.

      Det største problem i efterskoleverdenen og på badmintonbanerne er at nogle forældre har haft svært ved at klappe hesten og vente lidt med at handle.”

      Ordene er Erik Kolmos'. Mød fighteren Erik, der igennem 45 år har været ramt af sygdommen sclerose.

      Han er også kendt som den gale mand fra Fyn efter at have løbet 1500 dage i træk.

      Erik har været badmintontræner i 55 år i træk og er for nylig blevet tildelt Badminton Fyns ærestegn. Han har været efterskolelærer i 38 år på Hjemly Idrætsefterskole. Nå ja, så har han spillet på alle Danmarks golfbaner.

      17.00 En snak om hvordan det står til i efterskoleverdenen og elevernes vedholdenhed. Mobiltelefonen har ikke gjort det lettere.

      Et opråb til engagerede badmintonforældre om at give plads til hjælpetræneren og ikke overtage coachingen i kampsituationen.

      Vi kommer en tur til Grønland og en snak om at leve i nuet; ”Vi kan godt pakke sammen – de har skudt en hval”.

      Eriks kone siger en dag: Vil du ikke godt stoppe ved 1.500 dage i træk? Vi vil gerne have dig i mange år endnu.

      34.30 Hvor opmærksom er du på at være noget for andre i forhold til at være noget for dig selv?

      40.00 Erik fortæller, hvad en Mental Vinder er for ham.

      Sæt dig små mål.

      Spejl øvelsen: Erik, for helvede du ser godt ud mand – det bliver en god dag i dag.

      En snak om at være rollemodel som forælder og tips til det gode ægteskab:

      Vi skal huske at selvom vi har været oppe at skændes, så skal vi slutte det ordentligt af. Du skal få sagt godnat til konen og kysse hende godnat, selvom du synes hun er dum.

      49.00 Eriks tre gode råd til dig der gerne vil være mentalt stærkere.

      Erik fortæller om, hvordan han har opnået sine mål.

      Hør Eriks råd til sit yngre og ældre jeg.

      Lev i nuet og følg dit hjerte.

      Rådet til sit ældre jeg: Keep moving – fysisk og mentalt. Hold dig i gang.

      Erik vil gerne invitere en tidligere efterskoleelev – Lars Bendsen, som nu er en succesrig forretningsmand i Canada i Mental Vinder studiet.

      Vil du gerne invitere Erik til at komme og holde foredrag om, hvordan han har bevaret sit positive livssyn på trods af at have levet 45 år med en kritisk sygdom?

      Så kan du kontakte ham her på Facebook: https://www.facebook.com/erik.kolmos eller på tlf. 2537 6764.

       

      Episoden er en genudsendelse af episode #138.

      Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, som er min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.

      http://yonex.dk/Cms/

      https://www.instagram.com/yonexscandinavia/ 

      https://www.facebook.com/Yonexdk

       

      1 hr 7 min
    6. Mental sund med de 5 S’er - hverdags tanker #230

      I denne episode handler det om din mentale sundhed.

      Jeg deler de 5 huskeregler, som gør dig mentalt sundere.

      Start

      Smil

      Spis

      Sig

      Sov

      Du hører om livstilfredshed, som er en kombination af mange ting. Den mentale sundhed spiller en stor rolle i det.

      Og så vil jeg udfordre dig ved at prøve de 5 S'er af i 7 dage.

      Hvilken indflydelse har det på din oplevede livstilfredshed?

      God lyttelyst.

      10 min
    7. Pernille Bloch Madsen – ildsjæl med hjertet på rette sted #229

      ”Jeg har fundet mig selv nok til at turde være den jeg er.

      Jeg behøver ikke at ligne en model – jeg er god nok som jeg er. Uperfekthed er perfekt.

      Det var så overvældende at få så mange hænder, der var villige til at løfte én på alle mulige områder.

      Du må godt have en bums, når du går på skønhedsklinik.

      Man skal huske at man har en god dag hver dag.”

       

      Ordene er Pernille Bloch Madsens. Pernille er kvinden bag voresegedal.dk. En kvinde med stor iværksætterlyst og hun har et stort hjerte, som mange mennesker nyder godt af. Pernille bor i Ølstykke, hun har modtaget Egedal kommunes Kulturpris i 2013 og Egedals Erhvervspris i 2019. Hun er verdens bedste ambassadør for Egedal og nyder arbejdslivet som selvstændig. Og så betyder det meget for Pernille at være ærlig.

      Hør om Pernilles omsorgsgen blandt andet med at hjælpe syriske flygtninge der kom til Egedal, krisen da Pernilles mand fik 4 blodpropper i hjernen, hendes evne til at fortælle og dele de gode historier. Vi skal også en tur på skønhedsklinik og i en dametøjsbutik.

      Denne podcast er også en hyldest til Pernilles mand Henrik.

      En Mental Vinder rejser sig flere gange end hun falder.

      Hør om dannelsen af Egedal Erhvervsnetværk

      50.30 Pernilles tre gode råd til lytterne, der gerne vil være mentalt stærkere.

      Husk selvkærlighed

      Udfordr dig selv

      Husk at smile og grine

      Råd til sit yngre jeg: Hvad gør dig glad, hvad kan du lide at lave? Gør det du kan lide – følg dit hjerte. Råd til sit ældre jeg som pensionist: Husk at holde dig engageret med andre mennesker.

      Pernille vil nyde at høre Helle Rasmussen formand for HØJ Håndbold i Mental Vinder podcasten.

      Du finder Pernille på https://voresegedal.dk.


      Denne episode er en genudsendelse af episode #67.

      God lyttelyst!

      1 hr 9 min
    8. Mine leveregler #228

      I denne episode deler jeg mine 10 leveregler med dig. Leveregler, som er med til at give mig et godt liv, der giver mig glæde, overskud og en stor livstilfredshed.

      Min opfordring til dig, er at du efter denne episode investerer 30 minutter i dig selv og noterer dine leveregler ned.

      Mærk efter, om de er de rigtige for dig. Hvis der er nogen af dem, der ikke er de rigtige for dig. Så har du nu muligheden for at skifte dem ud.

      Leveregler er individuelle. Disse leveregler giver mening for mig og ikke nødvendigvis for dig. Min intention med denne episode er blot at prikke kærligt til dig og få dig til at reflektere over dit liv og din dagligdag. Og så selvfølgelig følge min leveregel nr. 9: Indsigt er godt – handling er bedre. 😉

      Her er mine leveregler i 2021:

      1. Jeg må lave syv fejl om dagen.
      2. Har du ikke noget godt at sige, så lad være med at sige noget.
      3. Der er altid noget godt i enhver situation.
      4. Praktiser taknemmelighed: Hver dag noterer jeg tre gode ting ned, som jeg har gjort eller oplevet i løbet af dagen. Ting som gør mig glad og taknemmelig.
      5. For at jeg kan være noget for andre, må jeg først og fremmest være der for mig selv. (Link til superhjerneyoga squat: https://www.youtube.com/watch?v=6G-QlMGIG8w
      6. Jeg taber aldrig – enten vinder jeg, eller så lærer jeg.
      7. Ros mennesker omkring dig.
      8. Kom ud af din komfortzone mindst 2-3 gange om ugen.
      9. Indsigt er godt – handling er bedre.
      10. Søg først at forstå - og bliv så forstået.
      11. Læs om Bliv en Mental Vinder kurset: https://mentalvinder.dk/bemv.

        God fornøjelse.

        24 min

      About Mental Vinder

      From the publisher's feed

      Mental Vinder podcasten er for dig der vil være mentalt stærkere.

      More shows like Mental Vinder

      Millionærklubben by Euroinvestor

      Millionærklubben

      104 Listeners

      Investeringspodcasten by Nordnet

      Investeringspodcasten

      28 Listeners

      Børsen Morgenbriefing by Børsen

      Børsen Morgenbriefing

      22 Listeners

      Store Penge by Ekstra Bladet

      Store Penge

      10 Listeners

      Børsen investor by Børsen

      Børsen investor

      13 Listeners