MERE END MURSTEN

Hvor lidt skal der egentlig til i dag, før de danske myndigheder kan inddrage en flygtnings opholdstilladelse? Hvordan er det at leve med frygten for at blive sendt tilbage til det land, man er flygtet fra? I det her afsnit møder vi Syrisk Forening i Danmark, der kæmper mod udvisninger af syriske flygtninge. Vi skal høre om en 48-dages lang sit-in protest foran Christiansborg, og om hvordan den danske stats opfattelse af asyl har forandret sig.

Hvorfor er det så svært for unge at komme ind på boligmarkedet? Og hvordan kan pengesystemet hjælpe os med at forstå den økonomiske ulighed mellem det globale syd og nord? I det her afsnit skal vi møde bevægelsen og foreningen Gode Penge, som arbejder for at demokratisere bank- og pengesystemet. Vi skal høre om nogle af de måder, bankerne både opretholder og skaber ulighed herhjemme og globalt.

Der er sket meget, siden Respons i 2020 lavede en kritisk gennemgang af ghettopakken i podcasten Mere end Mursten. Nedrivningerne er gået i gang i landets ghettosstemplede områder, og oveni er parallelsamfundspakken blevet ændret, så endnu flere almene beboere nu risikerer at blive tvangsflyttet. Vi har mødt aktivisterne fra Almen Modstand igen, og de kæmper fortsat mod lovpakken og dens indbyggede diskrimination. Det har blandt andet ført til en række søgsmål, som kan gå hen og blive afgørende for de stemplede boligområders fremtid.

Ifølge forskere befinder vi os lige nu i den sjette masseuddøen. Sidst det skete var for 65 millioner år siden, da en enorm asteroide ramte jorden. Men i dag skal årsagen findes blandt menneskelig aktivitet - såsom trafik, skovfældninger, landbrug og nybyggerier. I det her afsnit møder vi Extinction Rebellion, der kæmper for at skabe et vendepunkt for planeten. Hvorfor vil man frivilligt lade sig anholde i klima- og biodiversitetskrisernes navn? Hvor stort er tabet af den danske natur egentlig? Og kan klimasorg være med til at mobilisere flere til at kæmpe for en grønnere fremtid?

Gemmer der sig et særligt potentiale i at genoptage en 4.000 år gammel kulturel tatoveringspraksis? Og hvilke udfordringer kan der være ved at bringe fortidens praksisser ind i nutidens samfund? Efter 12 år med hovedet nede i bøgerne og inuit under nålen står en ting særligt klart for Maya: Vestens individualiseringsprojekt er det største benspænd for hendes arbejde med at tatovere.

I inuitkulturen er det både kvinden, der tatoverer og bliver tatoveret. Og så har kvinden også en helt særlig spirituel og kraftfuld rolle - for eksempel har hun evnen til at bringe ånder til live gennem fødslen. Kvinder udgør på mange måder fundamentet i Mayas arbejde, og her står én kvinde særligt frem: Mayas egen mor, Katrine.

Inuittatovering er en spirituel praksis. Tatoveringsmønstrene spiller nemlig en helt særlig rolle, når det kommer til dødstabuer, hævn og overlevelse i den barske, grønlandske natur. De forbinder inuit til deres formødre og forfædre, og så beskytter de mod åndernes hævngerrighed.

Under Mayas nål har inuittatoveringerne fundet deres vej tilbage efter flere hundrede år i dvale. Men hvad skete der egentlig med tatoveringerne og den 4000 år gamle praksis, da danskerne ankom til Grønland, og koloniseringen tog fat?

Menneskekæder, cykeldemonstrationer, gode gammeldags debatindlæg og sagsanlæg. Meget er forsøgt i modstanden mod ghettopakken og dens konsekvenser for beboerne i de almene boliger. Og kampen er ikke slut. I det her sidste afsnit zoomer vi ind på den almene modstand landet over, der i et håb om at oplyse beboere om deres rettigheder som lejere - er blevet til en af landets største bevægelser.

Tvungen vuggestue, dobbeltstraf-zoner, særregler og undtagelser. Idéen om retssikkerhed og lighed for loven er kommet i modvind med den nye ghettopakke. En lovpakke, der vil gøre op med parallelsamfund og ghettoer bl.a. ved at indføre særlige regler for de mennesker, der bor i de såkaldte ghettoområder. I femte afsnit af Mere end Mursten undersøger vi, hvad det betyder, når dine rettigheder og pligter i samfundet ændrer sig på grund af din adresse og din etnicitet.