
Sign up to save your podcasts
Or


Mange ønsker at tabe sig, da de tænker, det vil give dem den selvtillid og selvværd, de har brug for, for endelig at kunne vælge dem selv til, leve livet fuldt ud og elske dem selv og deres liv igen. Blive glade med andre ord. Vi gør det stikmodsatte. Vi starter med at opbygge selvtillid og selvværd igennem selve vægttabsprocessen, så vægttabet pludselig bliver sekundært og langt nemmere at opnå. Vi prøver ikke at tabe os for at blive glade, selvsikre og fyldt med selvværd, vi fokuserer på at blive glade, selvsikre og fyldt med selvværd, så vi bl.a. kan tabe os (og meget mere).
En af de største udfordringer ifm. VARIGT vægttab er at spise på følelser. Derfor dykker vi i denne episode dybt ned i løsningen på denne udfordring. Hvor kommer følelser fra? Hvordan udvikler de sig? Hvad er forskellen på at være fanget af en følelser og være med en følelse? Hvad er det indre barn for noget? Hvad skal der til for at vi stopper med at spise på følelserne? Alt det og meget mere får du svar på her. Hvis du vil dykke dybere ned i alt dette, så har vi også lavet en supplerende artikel, du kan læse her (kommer snart).
Mange sætter nytårsforsæt ala: "Jeg vil gerne tabe mig 10 kg i år, NU skal det ske". Men problemet med vægttabsfokuserede nytårsforsæt er, at det bare meget sjældent virker i virkeligheden. Vi brænder ud inden få uger og måneder pga. den proces, det her mål fører os ind i. Og så står vi tilbage, hvor vi startede næste år. Og næste år. Og næste år. Derfor vil du i denne episode lære, hvordan du sætter dit sidste nytårsforsæt. Et nytårsforsæt der holder uanset hvad.
I denne episode får du vores 7 bedste tips til VARIGT vægttab i ferier og weekender. Og når vi snakker VARIGT vægttab, så handler det ikke om, at vi skal leve af salat og holde os fra "usund" mad, for så er vi bare på kur igen, og det virker ikke i sidste ende. Det handler om, at vi skal lære at leve og spise på en måde for livet ferier og weekender inklusive.
Vores tanker fører til handlinger, som fører til vaner, adfærd og i sidste ende til den person, vi er. Derfor, når vi vil ændre vores adfærd til det bedre, så bliver vi nødt til at lære at arbejde med vores tanker, så vi kan tænke mere langsigtet, lave planer, behovsudskyde og finde kreative løsninger på vores udfordringer i stedet for at blive fanget i tanker, der får os til at spise på vores følelser, stress osv. Det lærer du i dagens episode.
Vi ved alle sammen godt nogenlunde, hvad vi skal gøre for at tabe os. Lade være med at spise for meget for tit, motionere osv. Men hvorfor er det så svært i virkeligheden? I dagens episode introducerer vi dig til NSP-træning og giver dig hele strategien bag. Hvis du vil dykke dybere ned i alt dette, så læs denne tilhørende artikel: https://mereendvaegttab.dk/introduktion-til-nsp-traening/
Temaet i dette afsnit er nervesystemet. Du vil få en forståelse for, hvordan nervesystemet virker, og hvordan det påvirker vores adfærd. Vi tager udgangspunkt i hvordan triggers i hverdagen tænder vores stressrespons, som i sidste ende kan vise sig i alt fra sukkertrang til overspisning. Triggers er den tredje grundpille i “De 3 grundpiller til varigt vægttab”, og en af de mest fundamentale ting, når vi arbejder med transformation. Læs denne artikel for en endnu dybere forståelse: https://mereendvaegttab.dk/nervesystemet-og-adfaerd/
I denne episode snakker vi om de vigtigste forskelle på at arbejde med vægttab og VARIGT vægttab. Vi snakker kort om vores metode til dette, "De 3 Grundpiller til et varigt vægttab" hvorefter vi deler nogle konkrete eksempler fra nogle af vores klienters udfordringer. Hvis du leder efter linket, vi nævner under arbejdet med ugeplanen, finder du det her: http://de3grundpiller.dk/
Velkommen til første afsnit af podcasten Mere End Vægttab. I denne episode byder vi dig velkommen, fortæller lidt om missionen med podcasten og deler vores personlige transformationshistorier for at forklare begrebet "transformation" versus overfladiske forandringer.
I denne episode bliver vi endelig ultra-konkrete og begynder at snakke om, hvordan du rent faktisk kan føre din kommende vane- og livsstilsopgradering ud i livet step by step. Til det formål får du 3 måder, samt en masse eksempler, at starte ud på, så du kan skride direkte til handling, efter du har lyttet til episoden.
From the publisher's feed

1 Listeners