Man kan ikke sige Isnurh uden at tænke på succes indenfor herretøj. Tilbage i 2017 besluttede Oliver og Kasper, at de ville skabe et nyt herretøjsbrand med afsæt i et internationalt look.
Men hvordan kommer man fra en kælder i Kolding til Hollywood uden, at holde fast i det klassiske skandinaviske look, som er en så grundlæggende forståelse af dansk design? Var det muligt at skabe et internationalt look og samtidig sige at man kommer fra Danmark?
Mange har forsøgt og få har haft succes med netop den rejse. Den ’normale’ vej til succes er typisk, at man etablerer sig på det skandinaviske marked, før man søger til oversøiske markeder. Den skandinaviske mand er - for de flestes vedkommende, klassisk og forsigtig med, hvad han tager på. Oliver og Kasper gik mod strømmen og fulgte deres egne retninger og stil, og står nu med en international succes.
I denne podcast tager Nikolai Klausen en snak med Oliver og Kasper om deres rejse, udfordringer, fejltagelser, skuffelser, glæder og succeser samt om fremtiden.
God fornøjelse.
MERK podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.
Her kan du finde MERK.