Ulrik ved det godt! Han skal være forberedt, når han kommer til ledelsesmøde. Også på de ting, som ikke direkte vedrører ham. Han er økonomichef, og derfor er der jo en del af bilagsmaterialet, som han kender godt. Men efter hvert eneste møde lover han sig selv, at han skal bruge mere tid på at sætte sig ind i de andres materiale på dagsorden. Han har lært på et kursus engang, at det jo handler om at reservere tid i kalender til det. Men den tid bliver altid opslugt af noget andet. "Hvis jeg skulle forberede mig til alle de møder, jeg indkaldes til, ville jeg aldrig få noget fra hånden. Der er simpelthen ikke timer nok i døgnet" trøster han sig selv.

For english summary: https://mødegangen.dk/episode19/

Henriette glæder sig altid til at deltage i de månedlige møder i den øverste ledergruppe. Her møder hun alle de andre ledere på sit eget niveau, og der sker altid et eller andet, som de kan tale om senere. Det er faktisk ikke nogen særlig gode møder. Det er der vist ingen, der synes. Og efter COVID foregår mange af møderne virtuelt. Mødelederen, som er virksomhedens allerøverste direktør, siger, at alle argumenter skal høres til ende. Han går ikke ind og styrer tiden eller samtalen. Tværtimod deltager han i den på lige fod med de andre, bortset fra at han selv tager og får mere taletid. Så det bliver lange enetaler, hvor tankeprocessen foregår samtidigt. Henriette ved, fra de blikke, der veksles undervejs, at hun ikke er alene om at observere dette.

For english summary: https://mødegangen.dk/episode18/

Inge og Jens er de ældste i ledergruppen. De er også dem, der har været i virksomheden længst. Jens var faktisk i spil til at avancere fra sin rolle som salgschef til overordnet leder for gruppen, men det lykkes ikke. Det passer Inge godt. Hun ville nok ikke være blevet, hvis han skulle være chef. I stedet fik de den 37 årlige Henriette som leder. Inge synes, at Henriette burde rådføre sig mere med hende. Men det gør hun næsten aldrig. Henriette har nu været leder for gruppen i et par år. Hun lægger mærke til, at Inge næsten altid tager ordet, når Jens har sagt noget. Ud af de fem andre i gruppen, er der faktisk kun én, der byder ind uden opfordring. Det er den unge Adrian, der ofte taler, før han tænker…

For english summary: https://mødegangen.dk/episode17/

I ledergruppen går opgaven med at skrive referat på skift. Det er ikke prioriteret, at en decideret sekretær sidder med denne opgave, og ingen vil påtage sig opgaven fast. Mødeleder Henriette har faktisk også eksperimenteret med at lade mødelederrollen gå på skift, men hun endte med at droppe det og tage den selv. Hun øver sig i, at de enkelte dagsordenspunkter har en ansvarlig, som ikke er hende selv, og i det hele taget ser hun det som sin mest vigtige opgave, at få møderne i gruppen til at fungere optimalt. Der er et stykke vej endnu, tænker hun ofte…

For english summary: https://mødegangen.dk/episode16/

I Henriettes ledergruppe mødes de hver fredag. Det er dagen efter, at økonomi har deadline på ugerapporten, hvilket er et væsentligt input til, hvad der er på dagsorden. Og det gør også, at hun har tid til at viderebearbejde det input, der kommer til når hun selv skal deltage i mødet i den øverste ledelse. I den øverste ledelse mødes de altid om tirsdagen, og mødet varer en hel dag en gang om måneden. Så har hun lige weekenden til at fokusere på, hvad hun vil sige, når hun får ordet. Det passer hende godt. Virksomhedens HR-team mødes fredag eftermiddag, og det er lidt ærgerligt, at de temaer, der kommer op der først kan komme i ledelsen en hel uge efter. Men det er, som det er. Så klarer de det til to og to møder i løbet af ugen.

For english summary: https://mødegangen.dk/episode15/

På denne uges ledermøde er det vigtigste punkt på dagsorden at beslutte, om dele af produktionsprocessen skal outsources til en leverandør. Det var egentlig Gissem, der har ansvaret for den ene produktionslinje, der har taget det op med lederen, Henriette, på et 1:1 møde. Det fik Henriette til at tage det op med Esben, som har ansvaret for de øvrige produktionslinjer, på det næste 1:1 møde som hun havde med ham, og han var blevet frustreret. "Hvad er det i den nuværende måde, jeg driver tingene på, du ikke kan lide?" spurgte han. Henriette følte sig fanget. Hun blev mellemled i en drøftelse, som hun rent fagligt ikke var stærk i. Og hun vidste godt, at 1:1 møder slet ikke er stedet for den slags samtaler. Men hvordan skal hun kunne håndtere det, hvis der opstår konflikt mellem de to produktionsledere på et møde, hvor hele ledergruppen er til stede?

Den helt overordnede strategiproces er afsluttet. Henriette har deltaget i den og givet sit bidrag på linje med mange andre på hendes niveau. Nu er den fine powerpoint udsendt til alle deltagere i processen, og der er lavet "pixi"hæfter, der nu skal omdeles via alle ledere til alle medarbejdere. Henriette har sat "Strategi" øverst på dagsorden til sit næste virtuelle ledelsesmøde. Hendes plan er at bruge ca. 20 minutter på at gennemgå det, hun finder vigtigst fra den omdelte powerpoint – "Jeg kan jo dele mit skrivebord og vise det," tænker hun. Herefter er ordet frit. Hvis ikke alle stiller spørgsmål, har hun planlagt at spørge hver enkelt direkte. Måske laver hun en bordet rundt, hvor alle skal give strategien karakter fra 1 til 10, hvor 10 er bedst. Hun håber selvfølgelig på mange 10-taller i sit team.

For english summary: https://mødegangen.dk/episode13/

"Jeg er lige nødt til at skrive en note fra det møde, jeg kommer fra – ellers glemmer jeg det – kan jeg lige få 3 minutter?" siger Inge henvendt til sin chef Henriette, der netop skal til at byde velkommen til ugens ledelsesmøde. Inge har lige rejst sig fra et to-timersmøde i en tværgående administrationsgruppe, hvor bølgerne gik højt. Hun havde ellers planlagt at gå fra det møde fem minutter før det var berammet slut, og havde endda sagt det til mødelederen, men sådan gik det ikke. Tværtimod forlod hun mødet, da det stadig var i fuld gang, på slaget 11.00 og løb hen ad gangen til ledelsesmødet. Henriette svarer: "Jeg har brug for, vi kommer ordentlig og samlet i gang – og Inge – du ligner ærligt talt én, der skal mere end bare notere. Du skal vist også lige lande her. Så vi tager et kvarters pause nu – allesammen: I kan hente en kop kaffe, sige hej til et par medarbejdere eller gå en tur rundt om bygningen. Vi begynder kl. 11.15 præcist".

Inge er administrationschef og en del af ledergruppen. Hun har fået en vigtig opgave. Til næste ledelsesmøde skal hun præsentere et oplæg til, hvordan virksomhedens hjemmeside kan optimeres. Der er IKKE økonomi til at bygge siden op fra ny, men temaet om den dårlige side kommer op igen og igen, og det skygger for, at gruppen får løst andre problemer. Det må stoppe nu. Inge ved ikke meget om hjemmesider, men hun er god til projektledelse, og hun ved godt, hvordan hun får mødedeltagerne involveret. Hun ved også, at salgschefen Jens og marketingschefen Adrian synes, at hun ikke er den rigtige til lave oplægget. Det så hun i deres kropssprog, da hun fik opgaven på seneste ledelsesmøde. Hun vælger derfor at skrive til hele ledergruppen: "Vi har en fælles vigtig opgave – vi skal have optimeret vores hjemmeside. Jeg vil bede jer alle sende mig en tekst med de tre vigtigste udfordringer, som I mener, vi har med hjemmesiden, som den er i dag …"

Endnu engang kom ledergruppen til at tale om, hvordan virksomhedens hjemmeside halter. Det var egentlig ikke på dagsorden. "Vi står bare ikke skarpt nok med vores kernekompetence", sagde Esben. "Nej det gør vi ikke, og hvis kunderne skulle forvilde sig ind på siden, har de ikke en chance for at finde det, de søger", supplerer Gissem. Adrian, som har ansvar for marketing og dermed også for hjemmesiden, forsvarer sig. "Det er også den platform, vi kører på - softwaren. Vi trænger til at redefinere det hele fra bunden". Inge, den 55-årige administrationschef, vender øjnene mod himlen. "Vi diskuterer det her på virkelig mange møder. Det er kun TO ÅR siden, at vi brugte en halv mil. på den hjemmeside. Det kan da ikke passe, at den allerede er sandet til". Mødelederen ser lidt forvildet rundt på mødedeltagerne…