Musikkens Rødder

Musikkens Rødder er sponsoreret af Tempi

Dr. Dre gør det. Kanye West gør det. Sampling spiller en stor rolle i nutidens populærmusik, men samplingens kunst er ældre, end man lige tror. I dette afsnit af ‘Musikkens Rødder’ tager vi dig bl.a. tilbage til efterkrigstidens Frankrig, 80’ernes New York og et smut forbi Danmark.

Franske eksperimenter leder vejen

I slutningen af 1940’erne sidder franske Pierre Schaeffer og arbejder med lydeffekter som radiooperatør på Radio France. Hans arbejde havde ikke noget med musik at gøre, men alligevel havde Schaeffer svært ved ikke at høre musik i de mange forskellige optagede lyde, han stødte på. Hvad gjorde det ved musikken, når man ændrede tonehøjden eller længden af en tone? Disse tanker var på dette tidspunkt revolutionerende, da denne tilgang var stik modsat samtidens komponisters traditionelle tilgang til musikken.

The Beatles opdager et nyt instrument

Du kender formentlig The Beatles’ ‘Strawberry Fields Forever’. Da de skulle indspille sangen i Abbey Road’s studie 2, stod der et nyt instrument: Mellotronen. Mellotronen er et klaverlignende instrument, hvor hver tangent sætter en båndoptagelse af rigtige instrumenter i gang, og når tangenten slippes, spoles båndet automatisk tilbage. De fire Liverpool-drenge kastede deres kærlighed over dette innovative instrument, og du kan få en lektion i instrumentets herligheder af selveste Paul McCartney her:

Hiphoppen fødes

I 1980’ernes New York opfinder DJ Kool Herc en teknik, hvor han med to pladespillere skifter mellem at afspille den ene og den anden ved at bruge mixeren. Her live-sampler DJ Kool Herc altså plader og skaber således et nyt musikalsk udtryk. Også i de etablerede studier dukker sample-maskiner, såkaldte samplere, frem og bliver populære. I 1982 bliver Fairlight CMI Series 2-sampleren introduceret, og midt i 80’erne er sampleren meget populær blandt de visionære producere og kan bl.a. høres på Kate Bush’s ‘Running Up That Hill’. Fairlighten har en sequence-funktion, som kan optage, redigere og afspille den optagede musik, som musikeren Peter Gabriel viser i denne video.

Senere, i 1988 introducerer Akai deres MPC, der blandede Fairlightens sample- og sequence-funktioner med trommemaskinens brugervenlige knapsystem. Produceren Mark Ronson er erklæret MPC-fanatiker, og Kanye West har også brugt MPC’en til at skabe nye standarder indenfor sampling og musikproduktion. Han forklarer til ’60 minutes’, hvordan maskinen virker i denne video, der er værd at tjekke ud:

Sampling i dag

I dag er sampling en integreret og helt normal del af at skabe al slags musik. Store sample-pakker kan købes og downloades på nettet og bliver brugt i flæng af vor tids producere.

Den Sorte Skole bruger originale optagelser på deres plader, og alle deres numre består udelukkende af forskellige samples, der bliver redigeret, manipuleret og sammensat. På deres værk, ‘Lektion #3’, bruges der samples fra mere end 250 gamle vinyler udgivet i 51 forskellige lande på tværs af seks kontinenter. De har desuden arbejdet på tværs af genrer og udfordret de gængse forestillinger om elektronisk musik kontra klassisk musik, da de sammen med symfoniorkestret Copenhagen PHIL skabte værket ‘Symphony No. II for Sampler and Chamber Orchestra’.

Hvis du vil lære mere om Den Sorte Skole, kan du tage ‘Lektion 3’ her:

https://open.spotify.com/album/2jknVftmOcdPqFy8y1t8WG?si=mcM2NeGvSLaq3S4y–JfTA

Om Podcasten:

‘Musikkens Rødder’ er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger, hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder, som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted, vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste, de havde lyst til at besøge. 

Du kan lytte til alle afsnit af ‘Musikkens Rødder’ på iTunes her.

Julesalmer – revolutionære teologer og krigsforsoning



Velkommen til dette afsnit af den musikarkæologiske podcast ‘Musikkens Rødder'. Her undersøger vi, hvilke rytmer, ord og inspirationskilder de store musikfænomener står på skuldrene af i håbet om at finde ud af, hvorfor den musik, vi alle sammen kender, lyder, som den gør. Mit navn er Le Gammeltoft, og jeg vil gerne tage dig med på en kort rejse, der begynder et sted, du kender og fører dig til steder, du ikke vidste, du ville hen.
Julen er den eneste tid på året, hvor vi alle synger sammen. Men ofte ved vi faktisk slet ikke, hvad vi synger om, fordi de fleste julesalmer er skrevet for flere hundrede år siden. Mange af salmerne er derfor præget af gamle udtryk og glemte ord. Termen salme dækker over et stykke kristen poesi, der rummer stærke og passionerede henvendelser til gud. Altså poesi, der er digtet på baggrund af digterens kristne tro.



Forsoning under ‘Den Store Krig'



Mange julesalmer er oversat fra udenlandske salmer og findes derfor i mange versioner. Ingemann oversatte den tyske salme ‘Stille Nacht', der både med tekst og melodi har været inspirationen til ‘Glade jul, dejlige jul', som den dag i dag en af vores mest kendte og brugte julesalmer.
Og det at sangen var oversat til mange sprog, skulle spille en helt særlig rolle under 1. Verdenskrig, da der blev udråbt våbenhvile på fronten julenat. Flere sønderjyder, som var blevet kommanderet til at kæmpe i tyske uniformer, lå i skyttegravene på den tyske side. Da tyskerne julenat begyndte at synge ‘Stille Nacht, heilige Nacht', kunne danskerne synge med på den danske version ‘Glade jul, dejlige jul'. Samtidig kunne englænderne høres fra den modsatte side af slagmarken. Fra deres skyttegrave sang de med på ‘Silent night, holy night', mens franskmændene sang deres ‘Douce nuit, sainte nuit'.

Et sandt julemirakel og et ønske om fred ramte den belgiske slagmark i 1914 og skabte for en stund forenelighed i krigen. Det viser, hvad salmedigternes sange kan. De samler os for en stund om et stærkt og forsonende budskab. Der skulle dog endnu en verdenskrig til, før julesalmerne blev til de moderne popsange, som vi kender i dag.
Julesange og rock n’ roll       







2. verdenskrig tændte en nostalgisk længsel efter bedre tider blandt de udsendte soldater. Hjemsendte breve fra soldaterne inspirerede til juleklassikere som ‘I’ll Be Coming Home for Christmas' og ‘White Christmas'. Begge sange blev populære og efterspurgte i de allierede styrkers radio under 2. verdenskrig. Efterkrigsårene blev den moderne julesangs storhedstid med nye originale udgivelser hvert år. Det religiøse og kristne budskab røg i baggrunden til fordel for temaer om længslen efter hjemmehygge foran pejsen tilsat et tvist af efterkrigstidens melankoli





Moderne salmedigtere 



Julemusikken lever dog stadig videre i mere traditionel salmedigter-stil. Danske Hymns From Nineveh har udgivet julepladen ‘Endurance In Christmas Time', og særligt i kraft af forsanger Jonas Petersens kristne baggrund omfavner pladen både det religiøst højtidelige og det familiære i julen. ‘Endurance in Christmas Time' undgår de klassiske juleeffekter som bjældeklang i omkvædet, og i stedet byder pladen på tretten smukke julesange med akustisk guitar og strygere. Pladen er et tiltrængt afbræk fra bjældeklingende julemusik, og den demonstrerer, at den højstemte skønhed, der kendetegner salmer, godt kan forenes med fortællinger om det moderne liv.

Musikkens Rødder er sponsoreret af Tempi

Julesalmer – revolutionære teologer og krigsforsoning

Velkommen til dette afsnit af den musikarkæologiske podcast ‘Musikkens Rødder’. Her undersøger vi, hvilke rytmer, ord og inspirationskilder de store musikfænomener står på skuldrene af i håbet om at finde ud af, hvorfor den musik, vi alle sammen kender, lyder, som den gør. Mit navn er Le Gammeltoft, og jeg vil gerne tage dig med på en kort rejse, der begynder et sted, du kender og fører dig til steder, du ikke vidste, du ville hen. Julen er den eneste tid på året, hvor vi alle synger sammen. Men ofte ved vi faktisk slet ikke, hvad vi synger om, fordi de fleste julesalmer er skrevet for flere hundrede år siden. Mange af salmerne er derfor præget af gamle udtryk og glemte ord. Termen salme dækker over et stykke kristen poesi, der rummer stærke og passionerede henvendelser til gud. Altså poesi, der er digtet på baggrund af digterens kristne tro.

Forsoning under ‘Den Store Krig’       

Mange julesalmer er oversat fra udenlandske salmer og findes derfor i mange versioner. Ingemann oversatte den tyske salme ‘Stille Nacht’, der både med tekst og melodi har været inspirationen til ‘Glade jul, dejlige jul’, som den dag i dag en af vores mest kendte og brugte julesalmer.Og det at sangen var oversat til mange sprog, skulle spille en helt særlig rolle under 1. Verdenskrig, da der blev udråbt våbenhvile på fronten julenat. Flere sønderjyder, som var blevet kommanderet til at kæmpe i tyske uniformer, lå i skyttegravene på den tyske side. Da tyskerne julenat begyndte at synge ‘Stille Nacht, heilige Nacht’, kunne danskerne synge med på den danske version ‘Glade jul, dejlige jul’. Samtidig kunne englænderne høres fra den modsatte side af slagmarken. Fra deres skyttegrave sang de med på ‘Silent night, holy night’, mens franskmændene sang deres ‘Douce nuit, sainte nuit’.Et sandt julemirakel og et ønske om fred ramte den belgiske slagmark i 1914 og skabte for en stund forenelighed i krigen. Det viser, hvad salmedigternes sange kan. De samler os for en stund om et stærkt og forsonende budskab. Der skulle dog endnu en verdenskrig til, før julesalmerne blev til de moderne popsange, som vi kender i dag.   

Julesange og rock n’ roll       

2. verdenskrig tændte en nostalgisk længsel efter bedre tider blandt de udsendte soldater. Hjemsendte breve fra soldaterne inspirerede til juleklassikere som ‘I’ll Be Coming Home for Christmas’ og ‘White Christmas’. Begge sange blev populære og efterspurgte i de allierede styrkers radio under 2. verdenskrig. Efterkrigsårene blev den moderne julesangs storhedstid med nye originale udgivelser hvert år. Det religiøse og kristne budskab røg i baggrunden til fordel for temaer om længslen efter hjemmehygge foran pejsen tilsat et tvist af efterkrigstidens melankoli.

Moderne salmedigtere 

Julemusikken lever dog stadig videre i mere traditionel salmedigter-stil. Danske Hymns From Nineveh har udgivet julepladen ‘Endurance In Christmas Time’, og særligt i kraft af forsanger Jonas Petersens kristne baggrund omfavner pladen både det religiøst højtidelige og det familiære i julen. ‘Endurance in Christmas Time’ undgår de klassiske juleeffekter som bjældeklang i omkvædet, og i stedet byder pladen på tretten smukke julesange med akustisk guitar og strygere. Pladen er et tiltrængt afbræk fra bjældeklingende julemusik, og den demonstrerer, at den højstemte skønhed, der kendetegner salmer, godt kan forenes med fortællinger om det moderne liv.

Du kan lytte til alle afsnit af ‘Musikkens Rødder’ på iTunes her.

Sitarguruen Ravi Shankar fik The Beatles til at eksperimentere med musikken

Musikkens Rødder er sponsoreret af Tempi

The Beatles – Within you, without you 

Når du tænker på The Beatles, er sitaren måske ikke det instrument, der ligger øverst i din bevidsthed. Men Beatles var i 60’erne et af de første bands til at bruge det indiske instrument i vestlig populærmusik. Med numre som ‘Within You, Without You’, ‘Norwegian Wood’ og ‘Love You To’ gjorde de fire Liverpool-drenge instrumentet, og dens særlige lyd, meget populær, og sitaren skulle senere vise sig at få en stor indflydelse på 60’ernes vestlige rockscene.

Sitaren er et guitarlignende instrument, der stammer fra 1600-tallet. Men modsat de seks strenge på den velkendte western-guitar, så har sitaren fire melodistrenge, 3 rytmestrenge og 11-13 resonansstrenge, der giver instrumentet en helt særlig klang.

Ravi Shankar – Bangalore Yaman Kalyan 

Den indiske sitarspiller, Ravi Shankar (1920-2012), har mere end nogen anden medvirket til, at sitaren blev populær blandt vestlige rockbands i 60’erne. I 1956 havde Ravi Shankar arbejdet i syv år på at komponere filmmusik til filmtrilogien ‘The Apu Trilogy’, som regnes for at være en af de største Bollywood-produktioner i filmhistorien.

Men Ravi Shankar havde en ambition om, at sitaren også skulle blive kendt i resten af verden. Derfor besluttede han sig for at turnere verden rundt for at udbrede kendskabet til sitaren og indisk musikkultur. Da George Harrison første gang hørte Ravi Shankars musik, blev han fast besluttet på, at Ravi Shankar skulle være hans sitar-guru, og sådan startede et livslangt samarbejde mellem Harrison og Shankar.

Off bloom – Falcon Eye

I 60’erne blev sitaren særlig populær, fordi den gav psykedelisk kant til rockmusikken. Ligeledes er de indiske instrumenter i dag blevet en del af mainstreammusikken, hvor producere bruger instrumenterne til at opnå en unik lyd, der kan give kant til popsange.

På den danske musikscene ser vi også fremadstormende producere, der benytter sig af indiske instrumenter for at skille sig ud sonisk.

Her kan du høre electro-popgruppe, Off Bloom, med nummeret ‘Falcon Eye’, hvor tanpuraen, som en drone, åbner sangen samt en sitar-klingende temafigur i broen. Det er moderne international pop med et twist af klassisk indisk musik.

I podcasten hører du desuden:

The Notorious B.I.G. – Kick in the door

Thomas Newman – Any other name

Du kan lytte til alle afsnit af ‘Musikkens Rødder’ på iTunes her.

Kim Larsen – hele Danmarks troubadour



For nylig mistede Danmark en af sine helt store sangere. Kim Larsen skrev og sang sig direkte ind i den danske folkesjæl med sine utallige hits, og hans betydning har givet ham tilnavnet som ‘hele Danmarks troubadour'.Ordet troubadour dækker over kunstnere, der kan stille sig op på en ølkasse og synge om både politik, samfund og kærlighed på en måde, så vi alle kan være med. Men hvad mange ikke ved er, at troubadourerne har en lang historie, og for at forstå hvad en troubadour er, må vi tage på en rejse til det sydlige Frankrig i starten af ellevehundredetallet. I middelalderens Frankrig havde musikerne det problem, at den katolske kirke mente, at de eneste sange, der måtte blive nedskrevet og gemt for eftertiden, var sange om Gud. Men et oprør var begyndt at boble i samfundet. Et oprør hvor de vigtigste våben var ord og musik, og hvor oprørerne var en flok poeter med skarpe penne og store hjerter. Troubadourerne var nemlig begyndt at skrive sange, der handlede om skønne og uopnåelige kvinder, dramatiske slag og noble krigere. Disse sange var ofte provokerende for kirken. Kim Larsen: ‘Langebro'







 På samme måde som middelalderens troubadourer var rebeller mod kirken, så opstod den moderne troubadour også i kølvandet på politiske spændinger. Klassekamp, borgerrettigheder og social retfærdighed var hovedemner i Amerika, mens folk-genren fra 30’erne og helt op gennem 70’erne skabte nogle af de mest mindeværdige folkemusikere. Musikere som Woodie Guthrie, Bob Dylan og Joan Baez blev kendte ansigter i Amerika, og deres våben var ligesom de oprindelige troubadourer poesi og musik. Ligesom troubadourerne rejste de rundt og spillede for dem, der ville høre på dem. Woody Guthrie: ‘This Land Is Your Land'







Carl Emil Petersen – den moderne troubadour



I Danmark holder vi stadig gang i troubadour-traditionen. En af dem, der fornyer genren, er 28-årige Carl Emil Petersen. Med numre som ‘Frit Land', ‘København' og ‘Halvnøgen' var han med til igen at sætte fokus på det danske sprog i sangskrivningen, og med tekster om længsel, liv og død er han med til at holde troubadour-historien i live i dag, selvom meget har ændret sig, siden de omrejsende franskmænd startede en trend for 1000 år siden. Ulige Numre: ‘København'

Musikkens Rødder er sponsoreret af Tempi

Kim Larsen – hele Danmarks troubadour

For nylig mistede Danmark en af sine helt store sangere. Kim Larsen skrev og sang sig direkte ind i den danske folkesjæl med sine utallige hits, og hans betydning har givet ham tilnavnet som ‘hele Danmarks troubadour’.

Ordet troubadour dækker over kunstnere, der kan stille sig op på en ølkasse og synge om både politik, samfund og kærlighed på en måde, så vi alle kan være med. Men hvad mange ikke ved er, at troubadourerne har en lang historie, og for at forstå hvad en troubadour er, må vi tage på en rejse til det sydlige Frankrig i starten af ellevehundredetallet.

I middelalderens Frankrig havde musikerne det problem, at den katolske kirke mente, at de eneste sange, der måtte blive nedskrevet og gemt for eftertiden, var sange om Gud. Men et oprør var begyndt at boble i samfundet. Et oprør hvor de vigtigste våben var ord og musik, og hvor oprørerne var en flok poeter med skarpe penne og store hjerter. Troubadourerne var nemlig begyndt at skrive sange, der handlede om skønne og uopnåelige kvinder, dramatiske slag og noble krigere. Disse sange var ofte provokerende for kirken.

Kim Larsen: ‘Langebro’

På samme måde som middelalderens troubadourer var rebeller mod kirken, så opstod den moderne troubadour også i kølvandet på politiske spændinger. Klassekamp, borgerrettigheder og social retfærdighed var hovedemner i Amerika, mens folk-genren fra 30’erne og helt op gennem 70’erne skabte nogle af de mest mindeværdige folkemusikere.

Musikere som Woodie Guthrie, Bob Dylan og Joan Baez blev kendte ansigter i Amerika, og deres våben var ligesom de oprindelige troubadourer poesi og musik. Ligesom troubadourerne rejste de rundt og spillede for dem, der ville høre på dem.

Woody Guthrie: ‘This Land Is Your Land’

Carl Emil Petersen – den moderne troubadour

I Danmark holder vi stadig gang i troubadour-traditionen. En af dem, der fornyer genren, er 28-årige Carl Emil Petersen. Med numre som ‘Frit Land’, ‘København’ og ‘Halvnøgen’ var han med til igen at sætte fokus på det danske sprog i sangskrivningen, og med tekster om længsel, liv og død er han med til at holde troubadour-historien i live i dag, selvom meget har ændret sig, siden de omrejsende franskmænd startede en trend for 1000 år siden.

Ulige Numre: ‘København’

Du kan lytte til alle afsnit af ‘Musikkens Rødder’ på iTunes her.

Mødet mellem afrikansk og spansk musikkultur



Når Signe Lindkvist, Emil Thorup, Lars Christiansen, og de andre deltagere i ‘Vild med Dans' fredag aften kaster sig ud i en salsa, så er det til latinamerikanske rytmer, der trækker musikalske tråde helt tilbage til 1700-tallets Cuba.



Når du tænker på Cuba, tænker du måske på cigarer, rom eller Castro. Men tilbage i 1700-tallet var Cuba også fødestedet for det, vi i dag kender som salsa. Cuba var centrum for den afrikanske slavehandel, hvor op imod en million afrikanske slaver blev udnyttet.



På trods af de dystre omstændigheder blev Cuba en slags smeltedigel for afrikansk og spansk kultur, som også gav genklang i musikken. Den spanske guitar mødte de afrikanske trommerytmer, og ud af det opstod musikgenren son, der blev en forløber til salsaen. Lyt her til cubanske Ibrahim Ferrer med ‘Marieta'.







Harlem, New York – Salsaens vugge



Men der skulle endnu en verdenskrise til, før salsaen fik den lyd, som vi kender i dag. Efter første verdenskrig, og den cubanske revolution i 1959, immigrerede mange mennesker fra Cuba og Puerto Rico, til New York, hvor det østlige Harlem hurtigt blev hjemsted for over en halv million latinamerikanere. Med sig bragte immigranterne deres hjemlige instrumenter og musikkultur.



I de sene nattetimer på New Yorks natklubber, mødtes de og jammede. Salsaen blev født og pladeselskabet Fania – som bliver kaldt the Motown of Salsa – blev grundlagt og ‘coinede' udtrykket salsa. Selskabet dannede bandet Fania All Stars, der bestod af de bedste musikere, der udgav musik på Fania, og de blev kæmpe stjerner med udsolgte stadionkoncerter.







Eliel Lazo – den danske salsakonge



I Danmark har vi også noget at byde på, når det kommer til spændende latinamerikansk musik. Den cubansk-fødte percussionist Eliel Lazo og hans band The Cuban Funk Machine blander afro-cubansk musik med funk, blues og jazzmusik, som du f.eks. kan høre her på nummeret ‘Funk That Mambo'. Eliel Lazo har spillet på scener over hele verden, med Thomas Helmig, The Antonelli Orchestra og er opfattet som en af de dygtigste perkussionister i vor tid, hvilket har givet ham tilnavnet ‘God’s Hands'.

‘Musikkens Rødder’ er sponsoreret af Tempi

Mødet mellem afrikansk og spansk musikkultur

Når Signe Lindkvist, Emil Thorup, Lars Christiansen, og de andre deltagere i ‘Vild med Dans’ fredag aften kaster sig ud i en salsa, så er det til latinamerikanske rytmer, der trækker musikalske tråde helt tilbage til 1700-tallets Cuba.

Når du tænker på Cuba, tænker du måske på cigarer, rom eller Castro. Men tilbage i 1700-tallet var Cuba også fødestedet for det, vi i dag kender som salsa. Cuba var centrum for den afrikanske slavehandel, hvor op imod en million afrikanske slaver blev udnyttet.

På trods af de dystre omstændigheder blev Cuba en slags smeltedigel for afrikansk og spansk kultur, som også gav genklang i musikken. Den spanske guitar mødte de afrikanske trommerytmer, og ud af det opstod musikgenren son, der blev en forløber til salsaen. Lyt her til cubanske Ibrahim Ferrer med ‘Marieta’.

Harlem, New York – Salsaens vugge

Men der skulle endnu en verdenskrise til, før salsaen fik den lyd, som vi kender i dag. Efter første verdenskrig, og den cubanske revolution i 1959, immigrerede mange mennesker fra Cuba og Puerto Rico, til New York, hvor det østlige Harlem hurtigt blev hjemsted for over en halv million latinamerikanere. Med sig bragte immigranterne deres hjemlige instrumenter og musikkultur.

I de sene nattetimer på New Yorks natklubber, mødtes de og jammede. Salsaen blev født og pladeselskabet Fania – som bliver kaldt the Motown of Salsa – blev grundlagt og ‘coinede’ udtrykket salsa. Selskabet dannede bandet Fania All Stars, der bestod af de bedste musikere, der udgav musik på Fania, og de blev kæmpe stjerner med udsolgte stadionkoncerter.

Eliel Lazo – den danske salsakonge

I Danmark har vi også noget at byde på, når det kommer til spændende latinamerikansk musik. Den cubansk-fødte percussionist Eliel Lazo og hans band The Cuban Funk Machine blander afro-cubansk musik med funk, blues og jazzmusik, som du f.eks. kan høre her på nummeret ‘Funk That Mambo’. Eliel Lazo har spillet på scener over hele verden, med Thomas Helmig, The Antonelli Orchestra og er opfattet som en af de dygtigste perkussionister i vor tid, hvilket har givet ham tilnavnet ‘God’s Hands’.

Du kan lytte til alle afsnit af ‘Musikkens Rødder’ på iTunes her.

Superheltefilmen ”Black Panther” er en af de absolut største filmsucceser i 2018. Filmens musikalske fundament trækker tråde helt tilbage til en musikalsk guldalder for funk og afropunk med James Brown og Fela Kuti. I 60’erne og 70’erne skabte James Brown og Fela Kuti en ny musikstil, der gav publikum en ny måde at udtrykke deres afrikanske rødder og deres stolthed. Funk og afrobeatens betydning har siden slået så dybe rødder, at selv i 2018 har musikken været en stor inspirationskilde til skabelsen af ”Black Panther”. Den amerikanske skuespiller Chadwick Boseman, der spiller kongen af Wakanda, udtalte, at han havde lyttet til James Brown og Fela Kuti for at forstå den pan-afrikanske drøm. Inspirationen fra funk og afrobeat kan ligeledes høres i filmens soundtrack:







Den politiske funkFor at forstå skabelsen af funk må vi tilbage til slut 60’ernes USA. Dagen efter mordet på Martin Luther King optræder James Brown på et stort spillested i Boston. Den allerede populære R’n’B-sanger fremstår til denne koncert med en ny attitude og musikstil. Publikum var vant til at høre en sensuel og melodisk vokal fra James Brown. Pludselig begynder han at lave hyl og hårde udråb. Alt i musikken er rytmisk insisterende. Musisk er funk en blanding af soul jazz, boogie-woogie og R’n’B – med afrocubanske rytmer. Med skabelsen af funk giver James Brown publikum en ny måde at udtrykke deres utilfredshed med den anspændte situation i det amerikanske samfund.







Fela Kuti og skabelsen af afrobeatSamtidig med borgerrettighedskampene i USA har den nigerianske musiker Fela Kuti opfundet en helt ny musikgenre – afrobeat. Afrobeat blander jazz, soul og R’n’B’ med afrikanske stilarter. Fela Kuti så James Browns rytmiske stil som et forbillede og ligeledes havde Fela Kutis afrobeat stærke politiske budskaber, som var inspireret af funkens politiske funktion i USA. Lyt selv på nummeret ”Let’s Start” fra 1971.