Musikkens Rødder

‘Musikkens Rødder’ er sponsoreret af Tempi

Superheltefilmen ”Black Panther” er en af de absolut største filmsucceser i 2018. Filmens musikalske fundament trækker tråde helt tilbage til en musikalsk guldalder for funk og afropunk med James Brown og Fela Kuti. I 60’erne og 70’erne skabte James Brown og Fela Kuti en ny musikstil, der gav publikum en ny måde at udtrykke deres afrikanske rødder og deres stolthed. Funk og afrobeatens betydning har siden slået så dybe rødder, at selv i 2018 har musikken været en stor inspirationskilde til skabelsen af ”Black Panther”. Den amerikanske skuespiller Chadwick Boseman, der spiller kongen af Wakanda, udtalte, at han havde lyttet til James Brown og Fela Kuti for at forstå den pan-afrikanske drøm. Inspirationen fra funk og afrobeat kan ligeledes høres i filmens soundtrack:

Den politiske funk

For at forstå skabelsen af funk må vi tilbage til slut 60’ernes USA. Dagen efter mordet på Martin Luther King optræder James Brown på et stort spillested i Boston. Den allerede populære R’n’B-sanger fremstår til denne koncert med en ny attitude og musikstil. Publikum var vant til at høre en sensuel og melodisk vokal fra James Brown. Pludselig begynder han at lave hyl og hårde udråb. Alt i musikken er rytmisk insisterende. Musisk er funk en blanding af soul jazz, boogie-woogie og R’n’B – med afrocubanske rytmer. Med skabelsen af funk giver James Brown publikum en ny måde at udtrykke deres utilfredshed med den anspændte situation i det amerikanske samfund.

Fela Kuti og skabelsen af afrobeat

Samtidig med borgerrettighedskampene i USA har den nigerianske musiker Fela Kuti opfundet en helt ny musikgenre – afrobeat. Afrobeat blander jazz, soul og R’n’B’ med afrikanske stilarter. Fela Kuti så James Browns rytmiske stil som et forbillede og ligeledes havde Fela Kutis afrobeat stærke politiske budskaber, som var inspireret af funkens politiske funktion i USA. Lyt selv på nummeret ”Let’s Start” fra 1971.

Du kan lytte til alle afsnit af ‘Musikkens Rødder’ på iTunes her.

Dancehall-genren har oplevet stor fremgang på den danske musikscene og radiohitlisterne de senere år. Kunstnere som Kesi, Gili, Sivas, Raske Penge, Topgunn, EaggerStunn og Klumben har alle været i tung rotation med hver deres variation af dancehall. Men sådan har det ikke altid været. Dancehall-genren er faktisk en rimelig ny opfindelse, når vi taler musikgenrer, især i Danmark, og dens rødder kan spores tilbage til Jamaica.



Dancehall er en videreudvikling af reggaemusikken fra Jamaica, som opstod, da lokale musikere begyndte at spille deres sange på hjemmelavede højtalersystemer. De kaldte dem for sound systems, og de hjemmebyggede sound systems var mobile. På den måde kunne de rejse rundt på øen og spille op til dans. Festerne trak hurtigt flere hundrede mennesker, og dermed var dancehall født.



Lyt her til den ikoniske, jamaicanske dancehallmusiker Wayne Smith med ‘Under Mi Sleng Teng', som oprindeligt blev udgivet i 1985 og betegnes som den første egentlige dancehall-sang.







80'ernes danske dancehallJamaicansk inspireret musik ramte også Danmark i 80’erne, hvor især Laid Back og Gnags var bannerførere med de respektive hits ‘Sunshine Reggae' og ‘Vilde kaniner'. Begge sange udkom på samme tid, hvor de jamaicanske musikere eksperimenterede med den nye dancehall-genre. De danske hits var dog langt mere poleret og velproduceret, end det som jamaicanerne spillede på deres sound systems.







Moderne dansk dancehallDer skulle gå yderligere 20 år, før dancehall bed sig fast i det danske musiklandskab. Natasja og Bikstok Røgsystem var de første til at bryde igennem i radioen med dancehall-inspireret musik. Siden har det danske dancehall-miljø bevæget sig fra undergrunden og ind på hitlisterne. Med tiden har Klumben og Raske Penge, Kidd og Kesi været med til at skabe en  mere poppet retning for dancehall – det vi i dag kender som dansk dancehall. Hvor temaerne i reggae ofte er social ulighed og undertrykkelse, så kom dancehall i stedet til at handle om at score, og hvem der har det største sound system.



Vi anbefaler, at du lytter til Kesis ‘Mamacita', hvor beatet og lyrikkens tematik ikke adskiller sig særlig meget fra den gamle jamaicanske dancehall-stil.

‘Musikkens Rødder’ er sponsoreret af Tempi

Dancehall-genren har oplevet stor fremgang på den danske musikscene og radiohitlisterne de senere år. Kunstnere som Kesi, Gili, Sivas, Raske Penge, Topgunn, EaggerStunn og Klumben har alle været i tung rotation med hver deres variation af dancehall. Men sådan har det ikke altid været. Dancehall-genren er faktisk en rimelig ny opfindelse, når vi taler musikgenrer, især i Danmark, og dens rødder kan spores tilbage til Jamaica.

Dancehall er en videreudvikling af reggaemusikken fra Jamaica, som opstod, da lokale musikere begyndte at spille deres sange på hjemmelavede højtalersystemer. De kaldte dem for sound systems, og de hjemmebyggede sound systems var mobile. På den måde kunne de rejse rundt på øen og spille op til dans. Festerne trak hurtigt flere hundrede mennesker, og dermed var dancehall født.

Lyt her til den ikoniske, jamaicanske dancehallmusiker Wayne Smith med ‘Under Mi Sleng Teng’, som oprindeligt blev udgivet i 1985 og betegnes som den første egentlige dancehall-sang.

80’ernes danske dancehall

Jamaicansk inspireret musik ramte også Danmark i 80’erne, hvor især Laid Back og Gnags var bannerførere med de respektive hits ‘Sunshine Reggae’ og ‘Vilde kaniner’. Begge sange udkom på samme tid, hvor de jamaicanske musikere eksperimenterede med den nye dancehall-genre. De danske hits var dog langt mere poleret og velproduceret, end det som jamaicanerne spillede på deres sound systems.

Moderne dansk dancehall

Der skulle gå yderligere 20 år, før dancehall bed sig fast i det danske musiklandskab. Natasja og Bikstok Røgsystem var de første til at bryde igennem i radioen med dancehall-inspireret musik. Siden har det danske dancehall-miljø bevæget sig fra undergrunden og ind på hitlisterne. Med tiden har Klumben og Raske Penge, Kidd og Kesi været med til at skabe en  mere poppet retning for dancehall – det vi i dag kender som dansk dancehall. Hvor temaerne i reggae ofte er social ulighed og undertrykkelse, så kom dancehall i stedet til at handle om at score, og hvem der har det største sound system.

Vi anbefaler, at du lytter til Kesis ‘Mamacita’, hvor beatet og lyrikkens tematik ikke adskiller sig særlig meget fra den gamle jamaicanske dancehall-stil.

Du kan lytte til alle afsnit af ‘Musikkens Rødder’ på iTunes her.

Romafolkets nomadevandring i Sydeuropa har haft en stor indflydelse på den europæiske folkemusik. Mødet mellem forskellige kulturer har ofte medført nye musikstilarter, og her er gypsymusikken ingen undtagelse. Gypsymusikken kan i dag kan betragtes som at være i familie med både balkanmusikken og den jødiske klezmer-musik. Dette betyder også, at gypsymusikken kan være meget forskellig alt efter i hvilken landsdel den bliver spillet. Fælles for de tre musikarter er deres hang til mol-harmonier og mere komplekse rytmer end, hvad vi kender fra dansk folkemusik.



Gypsy-jazzens faderI 30’ernes Paris voksede Django Reinhardt op i en romalejre nær Paris, og blev tidligt internationalt kendt for sit banjo-guitar spil. Inspireret af jazz fra New Orleans skabte Django Reinhardt, det som vi i dag kender som ”gypsy jazz”. ”Gypsy” refererer til det nomadiske rumænske folkefærd – romafolket. Med sin guitar og sit uforlignelige talent komponerede han en masse melodier, som skrev sig ind i historiebøgerne. Lyt her til ”Minor Swing” fra 1937 af Django Reinhardt.







Hårdtslående GypsypunkDet amerikanske band Gogol Bordello, som er stærkt inspireret af gypsy og balkan-stilarter, har siden taget gypsygenren i en mere populærretning. Med deres gypsy-punk kan bandet betegnes som det mest populære band med rødder i roma- og balkanmusikken. Herhjemme har bandet også en stor fanbase, som har resulteret i koncerter i Store VEGA og på Roskilde Festivals Orange Scene. Lyt her til Gogol Bordello med “Start Wearing Purple”:







Nordisk vintermelankoli møder østeuropæisk bryllupBalkan-, gypsy- og klezmermusikken har også gjort et stærkt indtog på den danske musikscene. Med inspiration fra østeuropæisk og nordisk folkemusik har det danske band Mames Babegenush, hvis navn på jiddisch betyder ”Mors Auberginesalat”, udgivet fem studiealbum, spillet på Roskilde Festival samt legendariske spillesteder som Carnigie Hall i New York og Paradiso i Amsterdam. Bandet spiller en eklektisk blanding af traditionelle østeuropæiske folkesange blandet med deres egne numre, som har en markant mere nordisk lyd. Mames Babegenush lydunivers kan derfor rumme alt fra lyden af nordisk vintermelankoli til den ekstatiske og umiddelbare danselykke ved et østeuropæisk bryllup. Lyt selv her på nummeret ”Teplikher Sher”:

‘Musikkens Rødder’ er sponsoreret af Tempi

Romafolkets nomadevandring i Sydeuropa har haft en stor indflydelse på den europæiske folkemusik. Mødet mellem forskellige kulturer har ofte medført nye musikstilarter, og her er gypsymusikken ingen undtagelse. Gypsymusikken kan i dag kan betragtes som at være i familie med både balkanmusikken og den jødiske klezmer-musik. Dette betyder også, at gypsymusikken kan være meget forskellig alt efter i hvilken landsdel den bliver spillet. Fælles for de tre musikarter er deres hang til mol-harmonier og mere komplekse rytmer end, hvad vi kender fra dansk folkemusik.

Gypsy-jazzens fader

I 30’ernes Paris voksede Django Reinhardt op i en romalejre nær Paris, og blev tidligt internationalt kendt for sit banjo-guitar spil. Inspireret af jazz fra New Orleans skabte Django Reinhardt, det som vi i dag kender som ”gypsy jazz”. ”Gypsy” refererer til det nomadiske rumænske folkefærd – romafolket. Med sin guitar og sit uforlignelige talent komponerede han en masse melodier, som skrev sig ind i historiebøgerne. Lyt her til ”Minor Swing” fra 1937 af Django Reinhardt.

Hårdtslående Gypsypunk

Det amerikanske band Gogol Bordello, som er stærkt inspireret af gypsy og balkan-stilarter, har siden taget gypsygenren i en mere populærretning. Med deres gypsy-punk kan bandet betegnes som det mest populære band med rødder i roma- og balkanmusikken. Herhjemme har bandet også en stor fanbase, som har resulteret i koncerter i Store VEGA og på Roskilde Festivals Orange Scene. Lyt her til Gogol Bordello med “Start Wearing Purple”:

Nordisk vintermelankoli møder østeuropæisk bryllup

Balkan-, gypsy- og klezmermusikken har også gjort et stærkt indtog på den danske musikscene. Med inspiration fra østeuropæisk og nordisk folkemusik har det danske band Mames Babegenush, hvis navn på jiddisch betyder ”Mors Auberginesalat”, udgivet fem studiealbum, spillet på Roskilde Festival samt legendariske spillesteder som Carnigie Hall i New York og Paradiso i Amsterdam. Bandet spiller en eklektisk blanding af traditionelle østeuropæiske folkesange blandet med deres egne numre, som har en markant mere nordisk lyd. Mames Babegenush lydunivers kan derfor rumme alt fra lyden af nordisk vintermelankoli til den ekstatiske og umiddelbare danselykke ved et østeuropæisk bryllup. Lyt selv her på nummeret ”Teplikher Sher”:

Du kan lytte til alle afsnit a ‘Musikkens Rødder’ på iTunes her.

Du kender helt sikkert kæmpehittet ”Despacito” af Luis Fonsi og Daddy Yankee, der med tropiske beats, latineramerikanske vibes og fængende omkvæd, lyder af ren sommer. Sangen er en af de mest streamede nogensinde med over 5 milliarder afspilninger på Youtube på bare et år. Musikkens vibes trækker dog tråde til en knap så solrig tid i den latinamerikanske historie, hvor Columbus’ slave- og handelsskibe dominerede kontinentet. Blandt våben og handelsvarer medbragte europæerne nye musikinstrumenter som harmonikaen. Mødet mellem de lokale og europæernes instrumenter skulle senere vise sig at være utrolig betydningsfuldt for nutidens popmusik. De frigjorte slaver satte harmonika til deres rituelle sange og danse, og hermed opstod den første cumbia ifølge gamle folkesagn.



Den latinamerikanske musikkultur kan betragtes, som at være en smeltedigel af mange musikgenrer og stilarter. Luis Fonsi og Daddy Yankee fra Puerto Rico førte denne tradition videre, da de skrev hittet ”Despacito”. Sangen indeholder nemlig både elementer fra house, hiphop, dancehall, cumbia og reggaeton. Dyk ned i nummeret og opdag de mange inspirationskilder.







Dembow rytmer på verdensscenenJustin Bieber forelskede sig i ”Despacito” efter at have hørt det på en colombiansk natklub, og han tog som bekendt nummeret til sig senere. ”Despacito” er dog ikke det eneste nummer, hvor canadiske Justin Bieber har ladet sig inspirere af den latinamerikanske musikkultur. På hans egen single ”Sorry” kan man for eksempel høre ”dembow”-beatet fra reggaeton som et gennemgående element.







Århusianske JunglelydPå den danske musikscene har vi det århusianske band Junglelyd, som har taget de latinamerikanske hofterytmer til sig. Junglelyd mestrer lyden af tropisk bas og cumbia, som gør det svært ikke at svaje med til musikken. Deres tropiske lyd har bragt dem helt til Ghana, hvor de har spillet på den ghanesiske Green Festival. Det ghanesiske medie Daily Graphic skrev rosende om det danske bands optræden:



”The Junglelyd band, which included Ghanaian drummer Siisi France, mesmerised the audience with their multi-flavoured tunes which included rhythms from northern Ghana.”



Vi anbefaler, at du lytter til nummeret ”Kambo”, og lader de latinamerikanske cumbia-rytmer fylde dine øregange:

Musikkens Rødder er sponsoreret af Tempi

Du kender helt sikkert kæmpehittet ”Despacito” af Luis Fonsi og Daddy Yankee, der med tropiske beats, latineramerikanske vibes og fængende omkvæd, lyder af ren sommer. Sangen er en af de mest streamede nogensinde med over 5 milliarder afspilninger på Youtube på bare et år. Musikkens vibes trækker dog tråde til en knap så solrig tid i den latinamerikanske historie, hvor Columbus’ slave- og handelsskibe dominerede kontinentet. Blandt våben og handelsvarer medbragte europæerne nye musikinstrumenter som harmonikaen. Mødet mellem de lokale og europæernes instrumenter skulle senere vise sig at være utrolig betydningsfuldt for nutidens popmusik. De frigjorte slaver satte harmonika til deres rituelle sange og danse, og hermed opstod den første cumbia ifølge gamle folkesagn.

Den latinamerikanske musikkultur kan betragtes, som at være en smeltedigel af mange musikgenrer og stilarter. Luis Fonsi og Daddy Yankee fra Puerto Rico førte denne tradition videre, da de skrev hittet ”Despacito”. Sangen indeholder nemlig både elementer fra house, hiphop, dancehall, cumbia og reggaeton. Dyk ned i nummeret og opdag de mange inspirationskilder.

Dembow rytmer på verdensscenen

Justin Bieber forelskede sig i ”Despacito” efter at have hørt det på en colombiansk natklub, og han tog som bekendt nummeret til sig senere. ”Despacito” er dog ikke det eneste nummer, hvor canadiske Justin Bieber har ladet sig inspirere af den latinamerikanske musikkultur. På hans egen single ”Sorry” kan man for eksempel høre ”dembow”-beatet fra reggaeton som et gennemgående element.

Århusianske Junglelyd

På den danske musikscene har vi det århusianske band Junglelyd, som har taget de latinamerikanske hofterytmer til sig. Junglelyd mestrer lyden af tropisk bas og cumbia, som gør det svært ikke at svaje med til musikken. Deres tropiske lyd har bragt dem helt til Ghana, hvor de har spillet på den ghanesiske Green Festival. Det ghanesiske medie Daily Graphic skrev rosende om det danske bands optræden:

”The Junglelyd band, which included Ghanaian drummer Siisi France, mesmerised the audience with their multi-flavoured tunes which included rhythms from northern Ghana.”

Vi anbefaler, at du lytter til nummeret ”Kambo”, og lader de latinamerikanske cumbia-rytmer fylde dine øregange:

Du kan lytte til alle afsnit af ‘Musikkens Rødder’ på iTunes her. 

 

 

Du kender helt sikkert Dolly Partons ulykkelige kærlighedssang ”Jolene”, guitarriffet i Lynyrd Skynyrds ”Sweet Home Alabama” eller Johnny Cash, der synger om livet som fange i Folsom State Prison. Hvad du nok ikke ved er, at disse populære sange står på skuldrene af skotske og irske immigranters musiktraditioner.



I 1700-tallet ankom de første europæere til den nye verden mod vest. Med sig i bagagen havde de skotske og irske immigranter deres musikalske traditioner fra de britiske øer, som skulle vise sig at få et nyt udtryk i de barske nordamerikanske bjerge. De tågede og ufremkommelige omgivelser i Rocky Mountains skulle være med til at forme den amerikanske musiktradition, som vi i dag kalder country-musik.



Sangen ”The Storms Are On the Ocean” af The Carter Family blev optaget i 1927, men faktisk er det en flere hundrede år gammel skotsk ballade. Den amerikanske sangskat er fuld af lignende eksempler på sange, der oprindeligt stammer fra de britiske øer.







Tab, gambling, druk og skilsmisseDolly Parton bygger videre på en oldgammel tradition fra immigranternes folkemusik, når hun på ”Jolene” hjerteskærende synger om en kvinde, der har stjålet hendes mand. Folkemusikken har en stærk tradition for at portrættere en socialrealistisk afspejling af det hårde liv. Teksterne handler ofte om tab, gambling, druk, skilsmisse og livet på landevejen. Dette element har Dolly Parton taget med sig i sin sangskrivning.







Dansk countryHerhjemme i Danmark har vi også kunstnere, der har ladet sig inspirere af den amerikanske sangskat. Bound By Law spiller skramlet country med stærke americana vibes. Bandet bygger videre på den socialrealistiske fortælletradition med tekster omkring global opvarmning og finanskrise. Det har de gjort med så stor succes, at de har varmet op for Beth Hart samt repræsenteret Danmark ved The European Blues Challange i 2015. Vi anbefaler, at du lytter til ”Tie a Rope”, og lader dig blive fanget af moderne dansk country.

Musikkens Rødder er sponsoreret af Tempi

Du kender helt sikkert Dolly Partons ulykkelige kærlighedssang ”Jolene”, guitarriffet i Lynyrd Skynyrds ”Sweet Home Alabama” eller Johnny Cash, der synger om livet som fange i Folsom State Prison. Hvad du nok ikke ved er, at disse populære sange står på skuldrene af skotske og irske immigranters musiktraditioner.

I 1700-tallet ankom de første europæere til den nye verden mod vest. Med sig i bagagen havde de skotske og irske immigranter deres musikalske traditioner fra de britiske øer, som skulle vise sig at få et nyt udtryk i de barske nordamerikanske bjerge. De tågede og ufremkommelige omgivelser i Rocky Mountains skulle være med til at forme den amerikanske musiktradition, som vi i dag kalder country-musik.

Sangen ”The Storms Are On the Ocean” af The Carter Family blev optaget i 1927, men faktisk er det en flere hundrede år gammel skotsk ballade. Den amerikanske sangskat er fuld af lignende eksempler på sange, der oprindeligt stammer fra de britiske øer.

Tab, gambling, druk og skilsmisse

Dolly Parton bygger videre på en oldgammel tradition fra immigranternes folkemusik, når hun på ”Jolene” hjerteskærende synger om en kvinde, der har stjålet hendes mand. Folkemusikken har en stærk tradition for at portrættere en socialrealistisk afspejling af det hårde liv. Teksterne handler ofte om tab, gambling, druk, skilsmisse og livet på landevejen. Dette element har Dolly Parton taget med sig i sin sangskrivning.

Dansk country

Herhjemme i Danmark har vi også kunstnere, der har ladet sig inspirere af den amerikanske sangskat. Bound By Law spiller skramlet country med stærke americana vibes. Bandet bygger videre på den socialrealistiske fortælletradition med tekster omkring global opvarmning og finanskrise. Det har de gjort med så stor succes, at de har varmet op for Beth Hart samt repræsenteret Danmark ved The European Blues Challange i 2015. Vi anbefaler, at du lytter til ”Tie a Rope”, og lader dig blive fanget af moderne dansk country.

Du kan lytte til alle afsnit af ‘Musikkens Rødder’ på iTunes her.

Da Damon Albarn og The Orchestra of Syrian Musicians optrådte sammen på Roskilde Festival i 2016, var det et samarbejde, der trak musikalske tråde helt tilbage til 700-tallet omkring den iberiske halvø, eller Al-Andalus som halvøen hed dengang.



Efter Romerrigets fald erobrede maurerne, som var muslimer under et arabisk kongedynasti, den iberiske halvø. Med sig bragte maurerne musikinstrumenter fra den arabiske verden, som de handlede med de lokale. Maurerne boede i regionen i så lang tid, at spansk folkemusik i dag ligger ret tæt op ad den arabiske musik.



Den iørefaldende sammenhæng mellem europæisk og arabisk musiktradition kan spores på Blur-nummeret ‘Out of Time', som Damon Albarn fremførte sammen med The Orchestra of Syrian Musicians i 2016 på Roskilde:







Moderne arabisk pop med rødder i traditionerne



De arabiske handelsrejsende medbragte ouden, som kaldes for guitarens forgænger. Ouden er en akustisk guitar, hvor kassen er rund, og strengene peger indad mod musikeren. Det er dette instrument, du hører på ‘Out of Time'.



På den arabiske musikscene har artister som libanesiske Yasmine Hamdan omvendt ladet sig inspirere af strømningerne fra europæisk popmusik. Hun benytter de klassiske arabiske instrumenter, men skriver sangene med en vestlig klang, hvilket har gjort hende til et stort ikon på den arabiske musikscene. Hun spillede blandt andet på årets Roskilde Festival.







Arabiske strømninger på den danske musikscene



I Danmark har vi den dansk/tyrkiske trio Hudna, der eksperimenterer med at blande de klassiske traditioner fra arabisk og europæisk musik. Gruppen spiller psychrock med inspiration fra nordisk og tyrkisk folk. I 2013 udmærkede de sig ved at vinde Danish Music Award for Best World Track, og i 2015 spillede de en flot koncert på Roskilde Festival. Se her hvordan Hudna sætter gang i Roskilde Festival: