Musikkens Rødder

Fra  besættelse til britrock

Da Damon Albarn og The Orchestra of Syrian Musicians optrådte sammen på Roskilde Festival i 2016, var det et samarbejde, der trak musikalske tråde helt tilbage til 700-tallet omkring den iberiske halvø, eller Al-Andalus som halvøen hed dengang.

Efter Romerrigets fald erobrede maurerne, som var muslimer under et arabisk kongedynasti, den iberiske halvø. Med sig bragte maurerne musikinstrumenter fra den arabiske verden, som de handlede med de lokale. Maurerne boede i regionen i så lang tid, at spansk folkemusik i dag ligger ret tæt op ad den arabiske musik.

LYT TIL PODCAST GORILLAZ OG TILBLIVELSEN AF MOOMBATHON

Den iørefaldende sammenhæng mellem europæisk og arabisk musiktradition kan spores på Blur-nummeret ‘Out of Time’, som Damon Albarn fremførte sammen med The Orchestra of Syrian Musicians i 2016 på Roskilde:

Moderne arabisk pop med rødder i traditionerne

De arabiske handelsrejsende medbragte ouden, som kaldes for guitarens forgænger. Ouden er en akustisk guitar, hvor kassen er rund, og strengene peger indad mod musikeren. Det er dette instrument, du hører på ‘Out of Time’.

På den arabiske musikscene har artister som libanesiske Yasmine Hamdan omvendt ladet sig inspirere af strømningerne fra europæisk popmusik. Hun benytter de klassiske arabiske instrumenter, men skriver sangene med en vestlig klang, hvilket har gjort hende til et stort ikon på den arabiske musikscene. Hun spillede blandt andet på årets Roskilde Festival.

Arabiske strømninger på den danske musikscene

I Danmark har vi den dansk/tyrkiske trio Hudna, der eksperimenterer med at blande de klassiske traditioner fra arabisk og europæisk musik. Gruppen spiller psychrock med inspiration fra nordisk og tyrkisk folk. I 2013 udmærkede de sig ved at vinde Danish Music Award for Best World Track, og i 2015 spillede de en flot koncert på Roskilde Festival. Se her hvordan Hudna sætter gang i Roskilde Festival:

Du kan lytte til alle afsnit af ‘Musikkens Rødder’ på iTunes her.

Musikkens Rødder er sponsoreret af Tempi

Har du hørt de mørke, atmosfæriske toner, der åbner ballet i den ultra-populære HBO-tv-serie ‘Vikings’? Nummeret ‘If I Had a Heart’ er skrevet af svenske Fever Ray, der med spøgelsesvokal og lange klangflader dykker ned i den melankoli, der karakteriserer de skandinavisk sagn og eventyr.

LYT TIL PODCAST FLEET FOXES SKANDINAVISKE FORBINDELSE

Der er naturligvis også blevet drukket en del mjød og danset lystigt til folkemusikernes harpespil, men det er de mørke fortællinger, der har fået en ganske særlig plads i historiebøgerne. Med ‘If I Had a Heart’ ryger vi ned i vikingernes mytologiske underverden, hvor guder og jætter huserer.

Den nye bølge af folkemusik

Efter årtiers dødvande har en ny bølge af skandinaviske folkemusikere bragt fortidens sangtraditioner frem i lyset på den danske musikscene. Neo-folk kaldes genren, der står på skuldrene af vikingernes traditionelle klagesang.

Genren opstod i midten af 1980’erne, som en afgren af postpunk og post-industrial musik og er karakteriseret ved at være hovedsageligt akustisk. Sangene indeholder ofte kulturelle og litterære referencer til gamle sagn og myter.

Den melankolske folk-tradition har på det seneste fået en opblomstring i form af nye, skandinaviske navne som Eivør, Dottir og danske Julie Hejtland.

Det hotteste navn indenfor genren er den danske musiker Amalie Bruun, bedre kendt under navnet Myrkur. Hun er måske bedst kendt som en af de meget få kvindelige musikere, der spiller black metal.

Vi kan anbefale at dykke ned i følgende tracks for at få en introduktion til Myrkurs dystre musikalske univers.

LYT TIL PODCAST GORILLAZ OG TILBLIVELSEN AF MOOMBATHON

Læg mærke til det indledende riff på nummeret ‘Skøgen skulle dø’. Hvordan de middelalderlige toner fra guitar og violin kobler fortiden og nutiden i det tunge lydbillede. Koret i indledningen leder også tankerne hen på fortidens melodikonstruktioner.

Nummeret ‘Vøvlens Spådom’ er et digt fra den islandske tekstsamling ‘Ældre Edda’, som Myrkur har sat musik til. Digtet er en monolog, der fortæller om verdens skabelse, undergang og genskabelse. Fortælleren er en vølve (kvindelig kultleder), og tilhøreren er selveste Odin.

På singlen ‘Två Kongungabarn’ spiller Myrkur på det traditionelle svenske musikinstrument nøgleharpen, der kan ses på kirkemalerier helt tilbage fra 1400-tallet. Det nummer er første gang, at fremadstormende Myrkur spiller decideret folkemusik.

Se hvordan Myrkur sætter gang i den hedenske fest på Wacken Festival Open Air i 2016.

Lyt til alle afsnit af Musikkens Rødder på iTunes her.

‘Musikkens Rødder’ er sponsoreret af Tempi

‘Musikkens Rødder’ er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge.

David Byrne, frontmanden fra bandet Talking Heads der headliner årets Roskilde Festival, er en mand, der har været med til at udvide musikforståelsen hos publikum verden over. Med afrikanske rytmer integreret i hans moderne avantgarde-punk, har han været fortaler for at drage inspiration fra musikalske epicentre i mange dele af verden.

LYT TIL PODCAST FLEET FOXES SKANDINAVISKE FORBINDELSE

Selvom hans egen musikalske forståelse er formet af det legendariske spillested CBGG’s, der blev frekventeret af prominente musikere som Television, Patti Smith og Blondie, satte mødet med den nigerianske storby Lagos og den afrobeat, der blandt andet blev produceret der, tydelige spor i Byrnes musik.

I videoen herunder kan du høre mere om David Byrne og hans inspirationskilder:

3 plader der ændrede mit liv – David Byrne

I dag udkommer David Byrnes nye plade American Utopia. I den anledning er vi beærede over at præsentere vores interview med en vaskeægte legende. Her er 3 plader der ændrede mit liv – med David Byrne. #rf18 #orangestage #yay!

Slået op af Heartbeats i Torsdag den 8. marts 2018

Fela Kuti, den nigerianske multi-instrumentalist, er en af dem, der har inspireret David Byrne. Han er en pionér indenfor afrobeat-genren, der blandt andet er kendt for at gøre brug af, hvad der fra en vesterlændings synspunkt kan virke som  komplekse og snørklede rytmer – en teknik, der kaldes polyrytmik.

Efter Fela Kutis besøg i USA, hvor han blandt andet lyttede til James Brown og hørte om Black Panther-bevægelsen, tog Fela Kutis musik en politisk drejning. Så ud over at være en gudsbenådet musiker var Fela Kuti også politisk aktivist og borgerrettighedsforkæmper.

LYT TIL PODCAST GORILLAZ OG TILBLIVELSEN AF MOOMBATHON

Vi kan anbefale at dykke ned i følgende tracks for at få en god introduktion til Fela Kutis musik:

Også i Danmark har vi succes med afrobeat-musikken. Det danske seksmandsorkester The Kutimangoes, hvis navn åbenlyst er inspireret af Fela Kuti, høster roser verden over for deres autentiske og velspillede afrobeat.

De har et erklæret mål om at dele musik og forene mennesker gennem  musik. Og helt ærligt – hvor fed en mission er det lige?

Den vestafrikanske musik blandet med deres egen nordiske baggrund skaber en ny lyd, som vi helt klart synes, du skal prøve at dykke ned i.

Prøv f.eks. med numrene her og se hvordan de gav den gas på Roskilde Festival i 2017.

Lyt til alle afsnit af Musikkens Rødder på iTunes her.

‘Musikkens Rødder' er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge.







David Byrne, frontmanden fra bandet Talking Heads der headliner årets Roskilde Festival, er en mand, der har været med til at udvide musikforståelsen hos publikum verden over. Med afrikanske rytmer integreret i hans moderne avantgarde-punk, har han været fortaler for at drage inspiration fra musikalske epicentre i mange dele af verden.



Selvom hans egen musikalske forståelse er formet af det legendariske spillested CBGG’s, der blev frekventeret af prominente musikere som Television, Patti Smith og Blondie, satte mødet med den nigerianske storby Lagos og den afrobeat, der blandt andet blev produceret der, tydelige spor i Byrnes musik.



I videoen herunder kan du høre mere om David Byrne og hans inspirationskilder:




3 plader der ændrede mit liv – David ByrneI dag udkommer David Byrnes nye plade American Utopia. I den anledning er vi beærede over at præsentere vores interview med en vaskeægte legende. Her er 3 plader der ændrede mit liv – med David Byrne. #rf18 #orangestage #yay!Slået op af Heartbeats i Torsdag den 8. marts 2018




Fela Kuti, den nigerianske multi-instrumentalist, er en af dem, der har inspireret David Byrne. Han er en pionér indenfor afrobeat-genren, der blandt andet er kendt for at gøre brug af, hvad der fra en vesterlændings synspunkt kan virke som  komplekse og snørklede rytmer – en teknik, der kaldes polyrytmik.



Efter Fela Kutis besøg i USA, hvor han blandt andet lyttede til James Brown og hørte om Black Panther-bevægelsen, tog Fela Kutis musik en politisk drejning. Så ud over at være en gudsbenådet musiker var Fela Kuti også politisk aktivist og borgerrettighedsforkæmper.



Vi kan anbefale at dykke ned i følgende tracks for at få en god introduktion til Fela Kutis musik:











Også i Danmark har vi succes med afrobeat-musikken. Det danske seksmandsorkester The Kutimangoes, hvis navn åbenlyst er inspireret af Fela Kuti, høster roser verden over for deres autentiske og velspillede afrobeat.



De har et erklæret mål om at dele musik og forene mennesker gennem  musik. Og helt ærligt – hvor fed en mission er det lige?



Den vestafrikanske musik blandet med deres egen nordiske baggrund skaber en ny lyd, som vi helt klart synes, du skal prøve at dykke ned i.



Prøv f.eks. med numrene her og se hvordan de gav den gas på Roskilde Festival i 2017.

Musikkens Rødder er sponsoreret af Tempi

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge.

Da Skandinavien drog til Amerika

Indieheltene fra Fleet Foxes, der headliner årets Roskilde Festival, er fra Seattle – en by der nok mest er kendt for Starbucks og grungemusikken. Hvad mange dog ikke ved er, at byen Seattle også blev hjemstedet for en række skandinaviske immigranter, der tog deres egne musikinstrumenter med til den nordvestlige del af USA.

Forsanger Robin Pecknold og Skylar Skjelset er begge af norsk ophav. Hjulpet på vej af dette besynderlige slægtsskab, dannede de to et særligt venskab, der har givet os skønne indiefolk-hits som Mykonos og White Winter Hymnal.

Deres forfædre kom til Seattle og medbragte blandt andet hardangerfelen – en norsk variant af violinen og psalmodikonet – et enstrenget musikinstrument, som man i USA kalder viking cello. Skandinaverne blev i starten set på som nogle særlinge, men fandt sig efterhånden til rette i Seattle, hvor de har sat tydelige præg på kulturen.

LYT TIL PODCAST TALKING HEADS AFRIKANSKE PÅVIRKNING

Har du lyst til en ekstra speciel ”Fleet Foxes møder det nordiske”-oplevelse, synes vi du skal tage et kig på denne video, hvor de optræder med det islandske kor Graduale Nobili, der blandt andet har turneret med Björk:

https://youtu.be/aEcSbdsfFJs

Dansk musik lever i USA

De traditionelle instrumenters sange, som skandinaverne tog med til Seattle bliver stadig dyrket den dag i dag. Det er den amerikanske musiker og fjerdegenerations indvandrer fra Danmark 83-årige Dwight Lamb et godt eksempel på.

Han blev i 2017 udnævnt som rigsspillemand af Danmark og har i mange år spillet danske traditionelle sange på violin og trækharmonika, som han har lært af sin far, der lærte dem af sin far osv.

Her kan du f.eks. høre ham opføre den klassiske danske vise: ”Åh, Susanne”

Både den amerikanske og nordiske folkemusik smelter fint sammen i danske Ida Wenøes musik. Hun er således både inspireret af Sebastian og Højskolesangbogen, Joni Mitchell og Leonard Cohen.

Hun kalder selv sin musik for nordic noir og hvis du lytter efter, kan du høre de samme smukke vokalharmonier som hos Fleet Foxes. Selvom vi kan drage forskellige paralleller mellem Idas og andre kunstneres musik, er det svært at putte hende i en kasse. Hendes musik er nemlig helt hendes egen, og noget som de flere steder i verden er ved at få øjnene op for. Hendes tourplan bringer hende således i 2018 til både USA, Wales, Italien, Tyskland, Østrig og Schweiz.

LYT TIL PODCAST GORILLAZ OG TILBLIVELSEN AF MOOMBATHON

Vi synes du bør tjekke denne Idas album “Time Of Ghosts” ud, samt hendes version af den traditionelle danske vise “Musens Sang” ud – og så bør du selvfølgelig også tage at følge hende på Facebook, Instagram og Spotify.

Lyt til alle afsnit af Musikkens Rødder på iTunes her.

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge.



Da Skandinavien drog til AmerikaIndieheltene fra Fleet Foxes, der headliner årets Roskilde Festival, er fra Seattle – en by der nok mest er kendt for Starbucks og grungemusikken. Hvad mange dog ikke ved er, at byen Seattle også blev hjemstedet for en række skandinaviske immigranter, der tog deres egne musikinstrumenter med til den nordvestlige del af USA.



Forsanger Robin Pecknold og Skylar Skjelset er begge af norsk ophav. Hjulpet på vej af dette besynderlige slægtsskab, dannede de to et særligt venskab, der har givet os skønne indiefolk-hits som Mykonos og White Winter Hymnal.



Deres forfædre kom til Seattle og medbragte blandt andet hardangerfelen– en norsk variant af violinen og psalmodikonet – et enstrenget musikinstrument, som man i USA kalder viking cello. Skandinaverne blev i starten set på som nogle særlinge, men fandt sig efterhånden til rette i Seattle, hvor de har sat tydelige præg på kulturen.



Har du lyst til en ekstra speciel ”Fleet Foxes møder det nordiske”-oplevelse, synes vi du skal tage et kig på denne video, hvor de optræder med det islandske kor Graduale Nobili, der blandt andet har turneret med Björk:




https://youtu.be/aEcSbdsfFJs




Dansk musik lever i USADe traditionelle instrumenters sange, som skandinaverne tog med til Seattle bliver stadig dyrket den dag i dag. Det er den amerikanske musiker og fjerdegenerations indvandrer fra Danmark 83-årige Dwight Lamb et godt eksempel på.



Han blev i 2017 udnævnt som rigsspillemand af Danmark og har i mange år spillet danske traditionelle sange på violin og trækharmonika, som han har lært af sin far, der lærte dem af sin far osv.



Her kan du f.eks. høre ham opføre den klassiske danske vise: ”Åh, Susanne”







Både den amerikanske og nordiske folkemusik smelter fint sammen i danske Ida Wenøes musik. Hun er således både inspireret af Sebastian og Højskolesangbogen, Joni Mitchell og Leonard Cohen.



Hun kalder selv sin musik for nordic noir og hvis du lytter efter, kan du høre de samme smukke vokalharmonier som hos Fleet Foxes. Selvom vi kan drage forskellige paralleller mellem Idas og andre kunstneres musik, er det svært at putte hende i en kasse. Hendes musik er nemlig helt hendes egen, og noget som de flere steder i verden er ved at få øjnene op for. Hendes tourplan bringer hende således i 2018 til både USA, Wales, Italien, Tyskland, Østrig og Schweiz.



Vi synes du bør tjekke denne Idas album “Time Of Ghosts” ud, samt hendes version af den traditionelle danske vise “Musens Sang” ud – og så bør du selvfølgelig også tage at følge hende på Facebook, Instagram og Spotify.

Musikkens Rødder er sponsoreret af Tempi

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge.

Damon Albarn, manden bag tegneseriebandet Gorillaz, der er aktuelle som hovednavn på årets Roskilde Festival, er kendt for at drage inspirationer fra mange forskellige steder I verden.

LYT TIL PODCAST FLEET FOXES SKANDINAVISKE FORBINDELSE

Det kunne man f.eks. opleve da han optrådte med The Syrian National Orchestra til Roskilde Festivals åbningskoncert i 2016. Et andet bevis på Albarns musikalske spændvidde er projektet Mali Music, der udkom i 2002, og som blev skabt i et musikalsk fællesskab mellem Albarn og de malinesiske musikere Afel Bocoum, Toumani Diabaté & Friends.

Lyt til projektet på Spotify herunder:

En anden af de mange som Gorillaz har arbejdet sammen med er den colombianske stjerne Kali Uchis. Hun bruger elementer fra reggaeton og moombahton i hendes poppede univers og har blandt andet arbejdet med Snoop Dogg, Tyler The Creator og har turneret med Lana Del Rey. Kali Uchis spiller også på årets Roskilde Festival. 

Du kender måske reggaeton? Det er en blanding mellem reggae og hip-hop, der har en meget bestemt og genkendelig rytme. Men reggaeton er ikke bare rytmer og rim. Det er også en indlejret politisk og kropslig modstand indlejret i musikken, som i mange år var forbudt i Puerto Rico, fordi det blev opfattet som blufærdighedskrænkende. Ligesom den amerikanske hip-hop har reggaeton været en kanal, hvor kunstnere har kunnet udtrykke sig politisk og bringe stemmer fra undergrunden frem. Du kan høre et godt eksempel på hvad reggaeton kan på nummeret med det puertoricanske band Calle 13.

En udvikling af reggaeton rytmen er moombahton, som gennem holdet fra Mad Decent og Major Lazer er blevet meget internationalt anerkendt. DJ’en Dave Nada fandt i 2009 på at blande rytmen vi kender fra reggaeton med tung bas og dramatiske opbygninger, som vi kender fra techno. Og så lyder det sådan her:

Genrerne reggaeton og moombahton bliver også dyrket i Danmark af en interessant duo: Mambe & Danochilango.

Den colombianske sangerinde Mambe synger både på svensk, dansk, spansk og engelsk, mens den tidligere balletdanser på Det Kongelige Teater Danochilango overfører sin lyst og fornemmelse for bevægelse til producerstolen, hvor han forsøger at smitte publikum med sin musik.

LYT TIL PODCAST TALKING HEADS AFRIKANSKE PÅVIRKNING

Mambe og Danochilango har samme politiske engagement og bevidsthed, som vi hørte hos Calle 13 tidligere. De har spillet med store internationale navne som Bomba Estereo og Dengue Dengue Dengue og i 2018 udkommer der et nyt album. Vi synes du skal varme op ved at høre deres udgivelse fra 2015 “Hibrido” og følge dem på Facebook, Instagram og Spotify. 

Lyt til alle afsnit af Musikkens Rødder på iTunes her.

Musikkens rødder er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af. I håbet om at finde ud af hvorfor den musik vi alle sammen kender, lyder som den gør. Vi tager lytteren med på en kort rejse, der begynder et sted vi alle kender og fører lytteren et sted hen, de ikke vidste de havde lyst til at besøge.



Damon Albarn, manden bag tegneseriebandet Gorillaz, der er aktuelle som hovednavn på årets Roskilde Festival, er kendt for at drage inspirationer fra mange forskellige steder I verden.



Det kunne man f.eks. opleve da han optrådte med The Syrian National Orchestra til Roskilde Festivals åbningskoncert i 2016. Et andet bevis på Albarns musikalske spændvidde er projektet Mali Music, der udkom i 2002, og som blev skabt i et musikalsk fællesskab mellem Albarn og de malinesiske musikere Afel Bocoum, Toumani Diabaté & Friends.



Lyt til projektet på Spotify herunder:







En anden af de mange som Gorillaz har arbejdet sammen med er den colombianske stjerne Kali Uchis. Hun bruger elementer fra reggaeton og moombahton i hendes poppede univers og har blandt andet arbejdet med Snoop Dogg, Tyler The Creator og har turneret med Lana Del Rey. Kali Uchis spiller også på årets Roskilde Festival.







Du kender måske reggaeton? Det er en blanding mellem reggae og hip-hop, der har en meget bestemt og genkendelig rytme. Men reggaeton er ikke bare rytmer og rim. Det er også en indlejret politisk og kropslig modstand indlejret i musikken, som i mange år var forbudt i Puerto Rico, fordi det blev opfattet som blufærdighedskrænkende. Ligesom den amerikanske hip-hop har reggaeton været en kanal, hvor kunstnere har kunnet udtrykke sig politisk og bringe stemmer fra undergrunden frem. Du kan høre et godt eksempel på hvad reggaeton kan på nummeret med det puertoricanske band Calle 13.







En udvikling af reggaeton rytmen er moombahton, som gennem holdet fra Mad Decent og Major Lazer er blevet meget internationalt anerkendt. DJ’en Dave Nada fandt i 2009 på at blande rytmen vi kender fra reggaeton med tung bas og dramatiske opbygninger, som vi kender fra techno. Og så lyder det sådan her:









Genrerne reggaeton og moombahton bliver også dyrket i Danmark af en interessant duo: Mambe & Danochilango.



Den colombianske sangerinde Mambe synger både på svensk, dansk, spansk og engelsk, mens den tidligere balletdanser på Det Kongelige Teater Danochilango overfører sin lyst og fornemmelse for bevægelse til producerstolen, hvor han forsøger at smitte publikum med sin musik.



Mambe og Danochilango har samme politiske engagement og bevidsthed, som vi hørte hos Calle 13 tidligere. De har spillet med store internationale navne som Bomba Estereo og Dengue Dengue Dengue og i 2018 udkommer der et nyt album. Vi synes du skal varme op ved at høre deres udgivelse fra 2015 “Hibrido” og følge dem på Facebook, Instagram og Spotify.