Julehyggen er stor i sæsonens sidste afsnit. Kommer der nogensinde mere? Værterne tager den svære snak. Så får vi historien om Ottis Toole, der var glad for ild og usunde parforhold og til allersidst Richard Ramirez med de grimme tænder og det store talent for at snige sig.

Værterne undgår smidigt dårlig stemning og Sebastian fortæller om genforskning indenfor seriemorder-området. Dernæst den ekstremt klamme Luis Garavito, som Sebastian næsten ikke kan holde ud, og til sidst historien om Jack Unterweger, som var overraskende vellidt.

Vi indleder med et godt ferietip vi har fået fra en lytter, samt lidt om de retoriske udfordringer for politiet. Hernæst Joel Rifkin, der måske er mest kendt fra en komedieserie, og til sidst den ekstremt uhyggelige David Parker Ray, hvis torturmetoder nok har været inspiration for mange moderne skrækfilm.

Værterne skoler lytterne i do’s and dont’s når det gælder afføring(!) på gerningssteder. Så får vi historien om det morderiske par Alton Coleman & Deborah Brown, der dræbte på må og få, og til sidst brydes formen totalt med en unavngiven seriemorder: Jack the Ripper.

Værterne får lige vendt om de mon efterhånden er kommet i politiets søgelys. Der er i hvert fald masser af grunde til det. Hernæst præsenteres Albert DeSalvo, der nok er The Boston Strangler, og til sidst hører vi om den sadistiske Arthur Shawcross, der var fuld af gode historier.

Værterne diskuterer fascinationen af seriemordere. Både hos dem selv og som fænomen. Derefter hører vi om Herbert Mullin, der nok ikke havde den mest robuste psyke, og den beskidte, griseglade rigmand Robert Pickton med særlige kompetencer indenfor frostvarer.