Hej

Denne episode er en sammenfatning af pointerne fra fire forskellige kapitler i tre lærebøger i forbindelse med socialrådgiveruddannelsen:

Hoff, H.A. & Kreis, M.K.F. (2016). Hvordan ser psykopati ud? I M.K.F, Kries; H.A., Hoff; H. Belfrage; S.D. Hart: Psykopati. Kap. 2, s. 29-53. Hans Reitzels Forlag.   

Hauge, R. (2001). Kriminalitetens årsaker. Kap.3 & 6, s. 32-48; s.70-78. Universitetsforlaget. 

Bo, I. G. (2013). Vold. I M.H., Jacobsen; E., Laursen; J.B., Olsen: Socialpsykologi. Kap. 16, s. 405-426. Hans Reitzels Forlag.

Det er fedt at opleve noget nyt. Når man er på ferie. Eller sidder trygt og hjemmevant i sin sofa eller på kontorstolen. Når alt er, som det plejer at være, så er det godt. Men når forandringens vinde blæser ind igennem fugerne til ens arbejdsplads, så kan det begynde at blive lidt ubekvemt og urovækkende. Kommer forandringer væltende ind over en, og ens arbejdsplads pludseligt ændre sig som følge af ned- eller sammenlægninger, opsigelser og ansættelser, flytning og omstrukturering og ... og ... Så kan det blive for meget, og man gør modstand.

Med udgangspunkt i Dag Ingvar Jacobsen og Jan Thorsviks bog "Hvordan organisationer fungerer" fra 2014, taler jeg i denne episode om behovet for tryghed i det kendte, om uundgåelige forandringer, de psykologiske konsekvenser disse forandringer kan have og en smule om, hvordan disse konsevenser kan afbødes.

God fornøjelse

Jeg hører i øvrigt gerne fra dig, hvis du har kommentarer til podcastserien eller til episoden. Skriv til mig på [email protected]

Det er pokkers rart at blive taget med på råd, når noget er vigtigt for én selv. Og så er det også pokkers besværligt at tage hensyn til alle mulige menneskers holdninger, håb og krav. Men offentligt ansatte har pligt til at gøre det i følge Restssikkerhedsloven. Det kan være at du tænker, "hvad har det med psykologi at gøre?!", og det bestemmer du faktisk selv. Måske følger du bare retninslinjerne og giver borgeren oplysninger om, hvad hendes klagerettigheder er, eller også bestræber du dig på, at etablere tillid og tryghed i samtalen, der giver borgeren tid og rum til at beskrive, hvordan hun har det, og hvor hun virkelig ønsker at komme hen. Og så har det pludseligt alt at gøre med psykologi. Jeg tager udgangspunkt og inspiration i bogen "Borgerinddragelse i socialt arbejde" (2021) af Merete Monrad og Sophie Danneris.

God fornøjelse:-)

Hvorfor gider du blive ved? Hvorfor fortsætter du, selvom du kunne lade være og bare skride? Fordi det du gør giver god mening, løn, tryghed, tilhørsforhold eller måske er det helt vildt sjovt. Måske er du helt enormt samvittighedsfuld og kan ikke være bekendt at smutte. Motiverne til at knytte sig til en organisation, har nogen valgt at kalde commitment, der dækker over langt flere ord på dansk (jeg savner en perfekt oversættelse af det). I denne podcast gennemgår jeg to commitment-modeller, der henholdsvis er meget bred og meget snæver. God fornøjelse.

Meyer, J. P., & Allen, N. J. (1997). Commitment in the workplace: Theory, research, and application. Sage publications.

Novacek, J., & Lazarus, R. S. (1990). The structure of personal commitments. Journal of personality, 58(4), 693-715.

Tør du? Hvorfor gør du? Hvorfor ikke? Motivationspsykologi kommer med bud på, hvorfor vi kan blive motiveret til at prøve, og hvad der gør, at ikke ikke vover. Særligt har Albert Bandura beskrevet motivation og dens psykologiske komponenter i sin self efficacy-teori. Denne teori udfolder jeg i denne podcast. God fornøjelse:-)

Til vores glæde, har Stine Eeg Voldsgaard taget sig tid til at fortælle om sit arbejde som fungerende socialrådgiver i Østjyllands Politis UKN-Enhed i deres forbyggelsessektion. Hun beskriver sin faglige baggrund i arbejdet med socialt udsatte og kriminalitetstruede børn og unge i Aarhus Kommune, der dannede grundlag for, at hun i dag beskæftiger sig med sager til Ungdomkriminalitetsnævnet, der trådte i kraft i 2019 som følge af Lov til bekæmpelse af ungdomskriminalitet. God fornøjelse.

Rettelse: der bliver i denne episode sagt, at det i sidste ende er nævnsdommeren, der afgør, hvilken sanktion barnet/den unge får. Det er ikke korrekt. Det er en flertalsafgørelse mellem nævnsmedlemmerne, der afgør den endelige beslutning. Vi beklager.

Denne episode introducerer til Daniel Sterns teori om barnets tidligste psykiske udvikling og følger de to første kapitler i bogen Daniel Stern: ”Spædbarnets Interpersonelle Verden” fra Hans Reitzels Forlag, 2001.

Det er vores store glæde at kunne præsentere et telefoninterview med kriminolog Kasper Fisker. Han har forfattet grundbogen i kriminalitetsforebyggelse, "Det Kriminalpræventive Styresystem", der danner skole for, hvordan vi kan forstå kriminalitetsproblemet i bred forstand i en dansk kontekst, hvad vi kan gøre i en forebyggelsesindsats, og hvordan myndigheder kan organisere sig for at håndtere kriminalitet. Kasper Fisker er en pioner i dansk kriminolog, og han arbejder indenfor alle tænkelige områder i samfundet for at skabe viden om kriminalitetproblemets karakter, og hvad vi gør ved det. Rigtig, rigtig god fornøjelse.

Kriminalitet er et barn med mange fædre. Hvis alle gjorde som alle andre, så ville ingen træde ved siden af. De ville da handle normalt. Men nogen handler ikke normalt men bryder normer, grænser, regler og love. Hvad får dog disse individer til at gøre det? I denne episode taler kriminolog Umair Ahmed og psykolog Nenad Elkjær sammen om nogle af de psykologiske årsager, der typisk anvendes til at forklare kriminel adfærd; fra tidlige forklaringsmodeller, hvor arven spiller en afgørende rolle, over psykoanalytiske til neuropsykologiske forklaringer til socialpsykologiske, der deler en slags slægtsskab med de øvrige. Hvad der får et menneske til at opføre sig afvigende, endog som lovbryder, har komplekse årsager, men denne episode vil hjælpe dig til at forstå nogle af dem. God fornøjelse.

Langt de fleste af os formår at leve et liv i overholdelse af samfundets love og normer. Men nogen gør ikke. Kriminologi er navnet for den videnskab, der forsøger at afdække, hvem der er tilbøjelige til at være lovbrydere, hvad der forårsager lovbruddet, og kriminologien forsøger løbende at udvikle forslag til, hvad vi, samfundet, kan gøre for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Kriminologen Edwin Sutherland siger: "Criminology includes the scientific study of making laws, breaking laws, and reacting toward the breaking of laws."

I denne introducerende episode bliver vi hjulpet til at forstå, hvad denne videnskab er af kriminolog Umair Ahmed og være den første i en række, der vil gå mere ind i psykologiske, biologiske og sociologiske teorier som grundlag for intervention og forebyggelsesindsatsen.