Nenad Psykologi

Nenad Psykologi

By Nenad Michael ElkjærEducationCourses
Download on the App Store

Nenad Psykologi episodes

  • Self-Efficacy - Mestringstro
    ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt!” sagde Pippi Langstrømpe. Man ser det for sig. Sikke en tro på egne evner! Pippi frygter ikke at fejle, for hun har prøvet så meget andet, der gik godt. Så mon ikke den næste udfordring kan overkommes? Selvfølgelig! Selvom citatet passer som fod i vores forestilling om Pippi Langstrømpes kulørte sokker, så er citatet faktisk ikke sandt. Lindgren har aldrig skrevet det... Dog så holder idéen om, at den mentale indstilling har indflydelse på, hvorvidt vi tør kaste os ud i nye situationer, ud i nye prøvelser. Den helt fantastiske psykolog Albert Bandura fostrede konceptet om, at menneskets tro på sin mestringsevne, at vi dur til noget, er symbiosen af fire forhold: tidligere erfaringer, rollemodeller, overtalelse og mavefornemmelsen. Pippe er fuld af tillid til, at hun kan. Hendes Self-Efficacy er høj.
    Forud for konceptet for Self-Efficacy gik en helt utrolig spændende udvikling i måden, som vi betragter den menneskelige psyke; fra den spekulative psykoanalyse, imod den iskolde behaviorisme til den kognitive psykologis symbiose. Dette og mestringstroen er emnet for denne episode.

    God fornøjelse:-)

    1 hr 17 min
  • Militærpsykologi - Hvad er militærpsykologi?

    Goddag

    Militærpsykologi er en mærkværdig videnskab, da den vedkommer en indspist gruppe mennesker, der er optaget af noget, hvor man kan risikere sit liv. Hvorfor gør de dog det? Og hvilke konsekvenser kan det have, hvis soldaten er tæt på at miste det? Hvorfor blev 54 ud af 99 medaljer tildelt efterladte til amerikanske soldater, der havde reddet våbenbrødre ved at kaste sig skærmende selvopofrende på granater i løbet af Vietnamkrigen?

    Jeg præsenterer dig for nogle bud i denne introducerende episode. Skulle du være interesseret i at dykke lidt dybere i feltet, så kan jeg bl.a. anbefale "Military Psychology - Concepts, Trends and Interventions" fra 2016 af Maheshwari og Kumar eller "Head Strong - How Psychology is Revolutionizing War" fra 2014 af Matthews.

    God fornøjelse.

    1 hr
  • 1. Kriminologi - intro ved kriminolog Umair Ahmed

    Langt de fleste af os formår at leve et liv i overholdelse af samfundets love og normer. Men nogen gør ikke. Kriminologi er navnet for den videnskab, der forsøger at afdække, hvem der er tilbøjelige til at være lovbrydere, hvad der forårsager lovbruddet, og kriminologien forsøger løbende at udvikle forslag til, hvad vi, samfundet, kan gøre for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Kriminologen Edwin Sutherland siger: "Criminology includes the scientific study of making laws, breaking laws, and reacting toward the breaking of laws."

    I denne introducerende episode bliver vi hjulpet til at forstå, hvad denne videnskab er af kriminolog Umair Ahmed og være den første i en række, der vil gå mere ind i psykologiske, biologiske og sociologiske teorier som grundlag for intervention og forebyggelsesindsatsen.

    56 min
  • Konflikt og konflikthåndtering

    Det er paradoksalt, at mennesker har regnet ud, hvordan vi kan vaccinere os imod livmoderhalskræft, tale med venner, der bor langt væk fra os, køre rundt på Mars og trække vejret under vand, OG alligevel havner vi alle i skænderier med hinanden, slagsmål, krige og skilsmisser. Vi burde altså været blevet klogere end de konflikter, der har kendetegnet menneskehedens historie siden tidernes morgen. Skulle man tro. Men nej. For konflikter ledsager mennesker, som den skygge vi kaster. Og konflikter kan have alvorlige konsekvenser.

    Denne episode beskriver konflikters psykologiske indretning, og jeg beskriver en standardmodel, som vi henholdsvis kan forstå konfliktens komponenter og derpå forsøge at håndtere den.

    Alle konflikter kan ultimativt løses. Enten ved total udslettelse af sin modstander. Eller ved fuldkommen underkastelse. Dog vil konflikthåndtering være i området imellem disse to ultimative yderpunkter. I dette område skal vi forhandle og påvirke vores indbyrdes relation, sagens kerne og konfliktfølelser.

    God fornøjelse:-)

    1 hr 56 min
  • Shorty - Post Traumatisk Belastningsreaktion PTSD

    Brændt barn skyr ilden, lyder et gammelt, dansk ordsprog, og siger dermed, at smertefulde erfaringer kan påvirke ens adfærd. Det kan i hvert fald forekomme indlysende, at vi lærer af vores fejl, så de ikke gentages. Slipper vi nådigt fra noget farligt, husker vi at undgå det i fremtiden. Det er evolutionært smart, hvor dem der ubekymret fortsætter med at lege med ilden ender med at komme voldsomt til skade. 

    Dog kan graden og omfanget af vores skyhed, påvirkede adfærd og undgåelse være invaliderende, og da taler vi om en egentlig psykiatrisk lidelse. Og hvis årsagen til denne lidelse er konkret og afgrænset, såsom et overfald, en krigsoplevesle, en ulykke, et dødsfald, et jordskælv, ja, så peger det i retning af, at denne psykiatriske lidelse kan begribes som reaktionen efter et psykisk traume. Disse kalder vi for Post Traumatisk Stressforstyrrelse eller PTSD (post traumatic stress disorder).

    Jeg løber i denne podcast igennem udviklingen af den kliniske diagnose, de forskellige diagnostiske kriterier (henholdsvis DSM-III-IV og den seneste DSM 5 samt de danske kriterier jf ICD-10 fra WHO). Dernæst noget om traumereaktionens fysiologi, og afslutningsvis siger jeg noget om forekomst og behandlingsmuligheder. Men først fortæller jeg, hvordan det at have det ad helvede til, siden udviklede sig til en klinisk diagnose.

    Skulle du have lyst til at vide mere om emnet, så kontakt mig gerne. 

    Jeg kan varmt anbefale dig at læse den eminente (fantastisk velskrevne) fagbog "The Evil Hours" af David J. Morris fra 2015. Hvis alle fagbøger var skrevet som denne, ville vi alle hurtigt blive meget klogere!

    51 min
  • Samtalen og det kvalitative interview

    Mennesker taler sammen for at blive klogere; klogere på én selv, klogere på den anden og klogere på verden, som vi lever i.

    I denne episode, vil jeg præsentere dig for den forskningsmetode, der anvender spørgsmål som et instrument til at opnå viden: Det kvalitative interview.

    For at få et godt indblik i den hermeneutiske videnskabstradition, de afledte kvalitative forskningsmetoder samt grundige vejledninger i at udføre disse, så vil jeg anbefale dig at læse Sven Brinkmanns og Lene Tanggards bog "Kvalitative metoder" fra Hans Reitzel. Denne podcastepisode tager sit afsæt fra kapitlet "Interviewet: samtalen som forskningsmetode", hvor du ligeledes kan finde godeog velunderbyggede anbefalinger til at gennemføre givtige forskningsinterviews.

    God fornøjelse

    41 min
  • Systemteori - den økologiske udviklingsmodel

    Halløj. Med udgangspunkt i pensumlitteraturen af henholdsvis Ida Skytte Jakobsens og Liv Mette Guldbrandsens kapitler (find dem i ITSL), gennemgår jeg i denne episode Uri Bronfenbrenners økologiske udviklingsmodel, hvilket er en socialpsykologisk skabelon til at beskrive komplekset for sociale problemer og dets løsningsmuligheder.

    44 min
  • Neuropsykologi

    "Neuropsykologi"? Lyder det kedeligt? 

    Det er det ikke! 

    Dette emne er faktisk så enestående vildt, at det kan få din hjerne til at eksplodere. Så enestående er hjernen, at får den noget at vide om sig selv om den, kan den springe i luften. Ok, ikke rigtigt, men alligevel... 100 milliarder lynende aktive celler, der konstant taler sammen via 200 trilliarder kontakter på kryds og på tværs! 

    Ikke nok med det, så render vi faktisk alle rundt med én inde i kraniets kalkskal. Men hvad er den skabt af? Hvad gør den for os? Hvad skader den? Hvordan ved vi noget om, hvad hjerne gør? Og hvad kan vi gøre, hvis man har en skrue løs? 

    Hør mere i denne podcast.

    Du skal læse kapitlet "Hjerneprocesser" af René Martens Pedersen i antologien "Psykologi og socialt arbejde" (2017) fra Akademisk Forlag.

    God fornøjelse.

    Nenad

    1 hr 5 min
  • Shorty - Psykopati

    "Han er psykopat!". Sandsynligvis ikke. Og forhåbentlig ikke! 

    I denne shorty, vil jeg forklare, hvorfor han formodentlig ikke er det og præsentere dig for, hvad videnskaben mener med kategorien psykopati.

    God fornøjelse.

    Nenad

    34 min
  • Shorty - Post Traumatic Growth

    “Aus der Kriegsschule des Lebens - was mich nicht umbringt, macht mich stärker” skrev Nietzsche i 1888. Måske var han inspireret af lægernes brug af vaccination; Påført sygdom, der gør legemet stærkere, så ikke pesten gør det af med én. Hvad der ikke slår én ihjel, vil gøre én stærkere. Hmm, Nietzsche kunne måske have haft gavn af en syfilisvaccination...

    Men hvad med sindet? Kan vi mon vaccinere mod følgerne af forfærdelige oplevelser? Nogle mennesker formår i hvert fald at overkomme aldeles forfærdelige tragedier, overgreb, krænkelser og ulykker, der ville have invalideret de fleste af os med meningsløshed, depression eller post traumatisk stressforstyrrelse. Hvem er disse enestående mennesker? Hvad kan de, hvordan gør de? Og kan vi lære noget fra dem? 

    To amerikanske forskere, Tedeschi og Calhoun, konceptualiserede fænomenet "Post Traumatic Growth" i 1990'erne, og PTG har siden været genstand for mange undersøgelser af menneskelige tragedier, der giver mening. 

    Jeg gennemgår fænomenet i denne shorty. 

    God fornøjelse.

    22 min

About Nenad Psykologi

From the publisher's feed

Goddag. Og velkommen til en podcast om psykologi i nogen af de versioner, som denne videnskab om menneskets mentale liv ses.

More shows like Nenad Psykologi

Bag om forbrydelsen by Nordjyske

Bag om forbrydelsen

17 Listeners