Nenad Psykologi

Dette er en shorty, hvor jeg kort præsenterer dig for tilstanden 'bedragersyndromet'. Dets kendetegn er en irrationel men påtrængende frygt for at blive afsløret som dum, dårlig, utilstrækkelig eller uegnet til det, som man er engageret i (fx et studie eller i et job). Syndromet er ikke en anerkendt lidelse og indgår ikke i listen over psykiatriske diagnoser. Dog er Imposter Syndrome et plagsomt og belastende fænomen, der ikke er ulig eksamensangst og scenefrygt. Tilstanden blev konceptualiseret af forskerne Pauline R. Clance og Suzanne A. Imes i 1978 men er fortsat genstand for studier, ofte med fokus på fænomenet hos high-achivers (stræbsomme) i akademisk kontekst. Se fx www.paulineroseclance.com

Jeg modtage gerne forslag til shorty-emner.

God fornøjelse.

Nenad

Debriefing

En voldsom hændelse kan opleves på mange forskellige måder. For nogen kan hændelsen opleves meget forskelligt fra en anden, der har stået ved siden af. Fartøjschefens oplevelse er en anden end maskinchefens, selvom de begge har været på det samme skib under en ulykke. Køreren og vognkommandøren kan have siddet i det samme køretøj, da IED’en sprang. Alligevel husker de forskellige detaljer. 

Efterlades mennesker, der har været involveret i særlige hændelser, efterfølgende alene med deres egne, unikke indtryk af oplevelsen, kan de udvikle gnavende, nagende og rundkredskørende tanker som ofte generere en skyldfølelse. En oplevet skyld fra at have gjort/ikke gjort noget, ved at have været uopmærksom, eller skulle have gjort for at afværge ulykken. Alene kan disse tanker og følelser gå i ring.

Dette handler om, hvad vi kan gøre, for at sammenstykke ens private og plagsomme egenfortællinger til det store billede, hvor vi lærer af hinandens erfaringer og oplevelser.

Jeg vil i denne podcast gennemgå baggrunden for, hvorfor den fælles fortælling (om vi kalder den defusing, debriefing eller psykologisk after action review kommer ud på et) er nyttigt i forhold til trivsel og kampevne. Og jeg vil nøje gennemgå, hvordan du kan lede denne debriefing til gavn for enheden.

Vi bliver dele af grupper hele livet igennem. Både frivilligt og ufrivilligt. Dette har en psykologisk årsag. Grupper tjener formål, og gruppedannelsesadfærden, gruppeidentifikationen og gruppebevarelsen har altid fulgt mennesket i hele dets historie. Podcasten gennemgår grundlaget for gruppeetablering, -struktur i form af normer og roller, samt de mulige gruppepsykologiske skyggesider, som grupper kan kaste. Jeg tager udgangspunkt fra kapitlet "Grupper" af Graakjær i antologien "Socialpsykologi" (2013) fra Hans Reitzels Forlag.

Introduktion til kognitionspsykologi og -videnskab med udgangspunkt i grundbogen "Kognitionspsykologi" af Maria Nordfang og Simon Nørby (2017) fra forlaget Samfundslitteratur. Jeg gennemgår den psykologihistoriske udvikling til en den moderne kognitionsvidenskab, hvori forståelsen af nutidens psykologiske syn og fortolkning af menneskets mentale liv konsolideres. 

Teorierne om spædbørns psyke, og hvad de har brug for, går fra forestillingen om, at de blot er små voksne, der alene har brug for mad og klar besked, indtil de er blevet høje nok og kan tjene til føden selv, over Freuds idéer om børns psykoseksuelle udviklingsfaser til Bowlby og Stern. Hver fase har gjort os klogere på, hvad børn har brug for, så de selv kan blive gode forældre, der kan give, hvad børn har brug for. Podcasten følger kapitlerne om Tilknytning (af Godette Walmod) og Selvets Udvikling (af Britta Danø) i antologien "Psykologi og socialt arbejde" (2017) fra Akademisk Forlag.

Undervisningspodcast med udgangspunkt i Høgh-Olesens og Dalsgaards (red.) bog "20 Psykologiske Eksperimenter" fra 2019, forlaget Plurafutura Publishing.

Denne podcast præsenterer emnet vedrørende troen på egne evner, fagprofessionelles muligheder for at påvirke den, og betydningen af denne mestringstro i et samfundsperspektiv. Jeg tager udgangspunkt fra tre artikler: "The self-efficacy in patient-centeredness questionnaire" fra 2015 af Zachariae et al., "Readiness for Return to Work Following Injury or Illness" fra 2002 af Franche og Krause. Og endelig Albert Banduras kapitel i Kognition og Pædagogik fra 2012 "Self-Efficacy", der danner det teoretiske grundlag for de to indledende artikler. Nærværende podcast afsluttes med en gennemgang af self-efficacy-teorien.

Undervisningspodcast med udgangspunkt i Preben Bertelsens bog "Personlighedspsykologi" fra 2015, forlaget Frydenlund

Introduktionen i socialpsykologi citerer fra og tager udgangspunkt i Kuschels og Jørgensens bog "Socialpsykologi - en introduktion" fra 2016 (Frydenlund)

Podcastforelæsning om forråelse på baggrund af Dorthe Birkmoses bog fra 2013, "Når gode mennesker handler ondt - tabuet om forråelse"