Netværkshistorier

Netværkshistorier

By Camilla Lærke LærkesenBusinessCareers
Download on the App Store

Netværkshistorier episodes

  • #65: Thomas Fechtenburg - om at være nysgerrig på det banale
    I denne episode skal det særligt handle om LinkedIn. Thomas Fechtenburg er nemlig en mesternetværker på LinkedIn. Men det er han måske allermest, fordi han formår at tage sit virtuelle netværk med ud i den virkelige verden og skabe varige og nære relationer og venskaber til både kunder, konkurrenter og perifære kontakter.

    Thomas Fechtenburg er desuden introvert, så denne episode er god inspiration, hvis du er det samme. Og så kan du næsten ikke lytte den igennem uden at få lyst til at gå ud at møde nye mennesker og pleje dine relationer.
    43 min
  • #64: Line Reeh - om karriereskift, faglig identitet og det gode arbejdsliv
    Vi runder mange spændende emner, når podcastvært Line Reeh fra Endelig Mandag gæster Netværkshistorier.

    Vi taler blandt andet om, hvor lang tid det faktisk tager at gennemføre et karriereskift, hvilken sorg, der kan være i at lægge en gammel faglig identitet bag sig, og hvordan det føles, når man ikke længere bliver inviteret med til netværksarrangementerne og de store scener på det fagområde, man engang var en del af. Lidt som når ekskæresten får en ny kæreste, eller hvis man ikke bliver inviteret med til reunion med sin gamle klasse.

    Vi taler også om talentprofiler, perfektionisme, anerkendelse og om at ville være den bedste til det hele og udleve mange forskellige karrieredrømme og -identiteter på én gang.
    1 hr 10 min
  • #63: Tonny Mikkelsen - om at netværke på LinkedIn
    Tonny Mikkelsen netværker i dén grad med hjertet først, når han netværker på LinkedIn. Han bruger sine morgener på at svare på beskeder og hjælpe andre. Og når han går tur med hunden om eftermiddagen, så sender han også lige et par talebeskeder med gode råd og svar til sit netværk.

    Tonny Mikkelsen er ekspert i LinkedIn og rekruttering. I denne episode taler vi om, hvordan man netværker godt på LinkedIn. Vi taler om do's and don'ts, om LinkedIn-politiet, om trends og features og meget andet spændende nørderi.
    1 hr 7 min
  • #62: Le Lyby - hvad betyder det for dit netværk, når du hele tiden flytter dig?
    I denne episode af Netværkshistorier skal du møde Le Lyby.
    Vi taler blandt andet om, hvordan man netværker, når man ikke er født ind i et netværk, og når man er flyttet meget som barn og har skiftet meget job som voksen. Hvad betyder det for ens netværksstil, når man hele tiden flytter sig? Til ny skole, nyt land, nyt job.

    Vi taler også om givers, takers og matchers ud fra Adam Grant.
    44 min
  • #61: Lykke Rix - "Det behøver ikke være privat, men det er nødt til at være personligt"
    Netværkshistorier er tilbage, og Lykke Rix er gæst i repremieren. Vi taler blandt andet om, hvorfor podcasten gik i stå, og hvad der motiverede til at få den i gang igen.

    Denne episode handler om at få det levede liv med ind i sit netværk, så skillelinjen mellem faglighed og privatliv ikke bliver alt for hård. For meget ofte er det vores privatliv, der kommer i vejen for karrieren. Og hvor mange af os kan opleve en krise uden at tage den med på arbejde - uanset om vi taler om den eller ej.

    Vi taler også om kvindenetværk og mandegrupper - hvorfor er det en god idé at basere netværk på køn? Hvad kan det? Og hvad sker der, når vi samler grupperne?
    55 min
  • #60: Cecilie Gredal - om netværk og idealfælder
    I denne episode skal du møde Cecilie Gredal. Vi skal blandt andet tale om idealfælder. Og idealfælderne handler om alle de ting, vi føler, vi BØR gøre. At der er noget, der er mere rigtigt end andet.

    Når vi taler om netværk, så er der også rigtig mange myter om, hvad man BØR gøre, og hvordan man bør gøre det. Det gør vi op med her.

    Cecilie Gredal er fantastisk til at støtte mennesker i at leve livet på deres præmisser. Hun tilbyder en uddannelse, der hedder Game-changing Leadership og har sin egen podcast af samme navn.

    Hvis du spørger mig, så er Cecilie indbegrebet af integritet. Og dét er vigtigt, når man netværker. Vil du netværke på dine præmisser? Og lære at være indbegrebet af integritet? Så lyt med i dag.

    Hvis du vil blive klogere på Cecilie Gredal, så find hende her: ceciliegredal.dk
    1 hr
  • #59: Mathilde Just - om Rikke Struve og Pårørendeklubben
    Mathilde Just havde en liste med mål, hun ville nå i sin karriere. På den stod der blandt andet redaktør.

    Da hun og Rikke Struve mødte hinanden for første gang, havde de ingen anelse om, hvor tætte de ville blive. Både i deres arbejde og i deres privatliv. Men det skulle vise sig, at de begge var pårørende, og det blev starten på et nært venskab.

    Sammen har de opbygget Pårørendeklubben, som du kan melde dig ind i, lytte til som podcast og læse i magasinform. Et magasin som Mathilde Just selvfølgelig er redaktør på.
    42 min
  • #58: Eddy Adjari - om netværk og relationssalg
    Eddy Adjari er Sælger med stort S. Så meget at han ligefrem tiggede sin chef om at få kanvassalget tilbage. Han elsker at møde mennesker, og han er stjernedygtig til relationssalg, fordi han har sine værdier på plads.

    I denne episode taler vi bland andet om, hvordan hans opværkst i Tingbjerg har været med til at skabe hans værdigrundlag og den måde, han netværker på i dag.
    1 hr 14 min
  • #57: Katja Bamberger Bro og Anne Sofie Allarp - om Small talk og store spørgsmål
    I denne episode taler vi om gode spørgsmål. Hvordan finder man på gode spørgsmål, når man møder nye mennesker? Og hvordan finder man modet til at stille dem?

    Med i studiet har jeg ophavskvinden til samtalespillet Small Talk - Big Questions, Katja Bamberger Bro og politisk kommentator Anne Sofie Allarp, som bruger kortene sammen med sine børn, eller hvis hun vil give sine samtalepartnere en chance for at høre om andet end politik.

    Katja er lige så ekstrovert, som jeg selv er introvert. Anne Sofie er lige midt i mellem os på den skala. I denne episode fortæller de deres egen netværkshistorie om, hvordan de mødte hinanden til en bogreception og har holdt sammen lige siden.

    Anne Sofie fortæller, hvordan man kan have skarpe holdninger uden at brænde broer i sit netværk, Katja fortæller hvordan samarbejder på tværs af brancher har skabt nye samtalekort, hun ikke kunne have opfundet selv. Og så trækker vi et kort hver og svarer på et personligt spørgsmål.

    Lyt med og få svar på:
    Hvad gør Katja, når hun bliver nervøs?
    Hvilken nyhed vil Anne Sofie gerne gøre noget ved?
    Og hvornår har Camilla sidst løbet en stor risiko?
    55 min
  • #56: Christine Nordam Andersen - om kvinder i finans
    Det er ikke så nemt at være kvinde i finans. Det kan vi se på tallene. Derfor er Christine Nordam Andersen med i netværket Kvinder i Finans, hvor de arbejder på at øge antallet af kvinder, der arbejder i den finansielle sektor og samtidig fastholde kvinderne i branchen gennem et stærkt netværk af ligesindede, hvor kvinderne kan udvikle sig både fagligt og personligt.

    Netværket blev også for alvor vigtigt for Christine Nordam Andersen, da hun startede sin egen virksomhed. Ikke mindst fordi hendes kunder ikke kan ses med det blotte øje. Hun hjælper virksomheder, der skal sælges, men ved af gode grunde aldrig, hvem de er, før nogen i netværket tipper hende. Derfor er networking næsten en fuldtidsstilling i sig selv for Christine.

    Hvis du har set hendes navn før, så har hun også været med i DR's programserie "Lortemor". Vi taler om frygten for at blive kendt for det "forkerte" og fordelen ved at blive genkendt, uanset hvad det er for.
    44 min

About Netværkshistorier

From the publisher's feed

En how to-podcast om at netværke med hjertet først. I Netværkshistorier fortæller gæsterne, hvordan netværk har haft betydning for, hvor de er i dag - og hvordan de konkret brugte det.

More shows like Netværkshistorier

Børsen Morgenbriefing by Børsen

Børsen Morgenbriefing

24 Listeners